Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

6

oktober 2014

2

KOMMENTARER

cannelloni med auberginer og røget mozzarella

Skrevet af , Posted in hovedretter

pastarør med lækket fyld

cannelloni-2

Cannelloni er en rigtig italiensk klassiker. Det kan af og til være svært at skaffe de runde cannellonirør. Hvis du ikke kan finde dem, så lav retten som en traditionel lasagne. Den smager nøjagtig lige så godt som denne ret.

Et større problem er røget mozzarella. Jeg har ikke kunnet finde denne type ost i Danmark. I Italien er den helt almindelig, og når jeg var så heldig at kunne lave retten med den røgede ost, er det, fordi min gode ven, italiensfareren og superkokken Hans, forærede mig et stort glas med mozzarella, som han selv havde røget i sin egen selvbyggede rygeovn. Den mand kan bare trylle med mad!

Vil du selv ryge mozzarella kan det også gøres i en grill.

Hvis nogen af bloggens læsere ved, hvor man kan købe røget mozzarella, vil jeg være taknemmelig for at få en lille hilsen fra jer.

I mangel af røget mozzarella kan du evt. tilsætte lidt rygeost.

 

tomater-dc3a5serc3b8get-mozzarella

cannelloni med auberginer og røget mozzarella

½ kg auberginer

200 g løg

4 fed hvidløg

olivenolie

1 spsk tørret oregano

chiliflager efter smag

200 g røget mozzarella + evt. 100 g rygeost

18-20 cannellonirør

1 dåse hakkede tomater

evt. maizenamel

citronsaft

sukker

 

Skær auberginerne i små terninger og læg dem i saltvand en halv times tid.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 4 spsk olie et par minutter.

Afdryp auberginerne og tilsæt dem sammen med oregano og chili efter smag. Svits dem for rask varme, så behøver du ikke at tilsætte mere olie. Svits til auberginerne er gyldne. Afkøl fyldet.

Skær halvdelen af mozzarellaen i små terninger. Hvis du ikke har mulighed for at ryge din mozzarellaost, så brug også 100 g rygeost.

Rør osten/ostene i auberginerne og smag godt til med salt, peber og chili.

Stop fyldet i cannellonirørene. Brug en teske.

Bring tomaterne i kog og lad dem simre nogle minutter. Jævn evt. sovsen med lidt maizenamel rørt ud i vand. Tilst 2 spsk olivenolie.

Smag godt til med sukker, citronsaft, salt og peber.

Smør lidt af tomatsovsen i bunden af en ovnfast form. Læg cannellonierne i fadet og dæk dem med resten af sovsen.

 

cannelloni-1

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn. Bag pastaen 15 minutter og fjern folien.

Skær resten af osten i skiver og læg dem på cannellonierne.

Sæt fadet i ovnen indtil overfladen er gylden, ca. 20 minutter.

 

Share

mandag

6

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tomat/løgtærte på en bund af quinoa

Skrevet af , Posted in hovedretter

tomatløgtærte.btomatløgtærte.4tomatløgtærte.btærte med bund af quinoa

tomatlc3b8gtc3a6rte-c

Tomat/løgtærten er bagt på en bund af det sunde og lækre frø, quinoa, fra Andesbjergene.

Læs mere om quinoa her.

tomater-i-terrin

tomatlc3b8gtc3a6rte-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tomattc3a6rte-1tomatlc3b8gtc3a6rte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bund:

200 g rød eller sort quinoa

3 spsk kikærte- eller sojamel

ca. ½ dl sojafløde eller anden fløde

1 spsk tørret merian eller oregano

fyld:

150 g skalotteløg

olivenolie

3 æg

2 dl sojafløde eller anden fløde

en håndfuld frisk basilikum

300 g små tomater, gerne i forskellige farver

råsukker

evt. frisk timian

 

Læg quinoaen i vand et kvarters tid og skyl den. Kog frøene i dobbelt mængde vand og et drys salt 15-20 minutter. Se efter at quinoaen ikke koger tør. Afkøl frøene.

Rør melet i fløden og rør det godt sammen med quinoaen. Tilsæt krydderurten og smag til med salt og peber.

Bred quinoaen ud i en tærteform beklædt med bagepapir.

Skær skalotteløgene i kvarte og læg dem på quinoaen. Dryp med lidt olivenolie og drys lidt sukker og salt på.

tomatlc3b8gtc3a6rte-5

Sæt formen i en 200 grader varm ovn 10 minutter.

Pisk æggene sammen med fløden og tilsæt basilikum samt et drys salt og peber. Hæld æggemassen i formen.

Del tomaterne og sæt dem tæt sammen i tærten. Drys tomaterne med lidt sukker og salt.

Sæt tærten i ovnen endnu 30-40 minutter eller til overfladen er let gylden.

Drys evt. med frisk timian.

 

Share

søndag

1

juni 2014

0

KOMMENTARER

svamperagout på bund af grillet polenta

Skrevet af , Posted in hovedretter, Uncategorized

 svampe på gylden bund

svamperagout.6

svamperagout.5svamperagout

svamperagout på bund af grillet polenta

(4 personer)

polenta:

8 dl vand

200 g groft majsmel

½-1 spsk Herbamare bouillonpasta

4 spsk olivenolie

evt. 100 g planteost (parmesantype)

svamperagout:

75 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

600 g svampe: kejser- eller bøgehatte, karljohan, shiitake, østershatte, champignon, kantareller etc.

1 spsk herbes de Provence

2-3 spsk citronsaft

kørvel og/eller timian

 

Du kan lave polentaen i god tid, evt. dagen før, den skal bruges.

Bring vandet i kog med Herbamare og pisk langsomt majsmelet i. Pisk i polentaen, indtil ”grøden” slipper gryden.

Tilsæt friskkværnet peber og 2 spsk olie.

Bred polentaen ud i en ovnfast form eller pande og sæt den evt. i køleskabet til næste dag.

polenta

Hak de to slags løg og svits dem i olie, til løgene er klare.

Jeg har valgt de ovennævnte svampe, men du bruge enhver form for spiselige svampe.

Skær evt. store svampe i mindre stykker og kom dem på panden. Tilsæt et drys salt og peber samt krydderurterne.

Svits svampene for rask varme. Tilsæt lidt citronsaft og smag til med salt, peber og citronsaft.

Grill imens polentaen: hvis du bruger ost, så riv den og drys den på polentaen. Hvis du ikke bruger ost, så pensl majsgrøden med 2 spsk olie.

Sæt formen under grillen og grill, til overfladen er gylden.

Fordel svamperagouten på polentaen og drys med den foretrukne krydderurt.

svamperagout.2

svamperagout.1

 

svamperagout.4

Share