Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

spansk tortilla m kartofler og rosenkål

Skrevet af , Posted in hovedretter

en spansk æggekage tortilla

Den klassiske spanske tortilla indeholder kun æg og kartofler, men jeg har også smuglet nogle rosenkål og et par peberfrugter med i denne version.

Tortillaen smager lige godt varm som kold.

 

spansk tortilla m kartofler og rosenkål

5 store æg

1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

evt. chili

100 g løg, gerne skalotteløg

4 fed hvidløg

2 røde pebefrugter, ca. 300 g

250 g rosenkål

¾ kg kartofler

olie til formen

frisk krydderurt

 

Pisk æggene godt sammen med fløden og tilsæt et drys salt og peber. Tilsæt evt. også finthakket chili eller tørrede chiliflager efter smag.

Skær løgene i ringe og hvidløgene i skiver.

Hak peberfrugterne groft og snit rosenkålen.

Høvl kartoflerne meget tyndt på et mandolinjern.

Smør et lavt ovnfast fad med olie og bred halvdelen af kartoflerne ud i bunden. Drys med lidt salt og peber.

Læg løg, hvidløg, peberfrugter og rosenkål ovenpå. Drys med lidt salt og peber.

Hæld halvdelen af æggemassen over grøntsagerne.

Dæk med resten af kartoffelskiverne og hæld resten af æggemassen øverst.

Dæk fadet med folie og sæt det i en 180 grader varm ovn 30 minutter.

Fjern folien og bag tortillaen endnu ca. 20 minutter, eller til overfladen er gylden,

Drys gerne med en frisk krydderurt ved serveringen. Jeg har brugt mynte, men det kan også være basilikum, timian etc.

tortilla-2tortilla-1

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

bagte linser m glaskål og tørrede tomater

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

fast og nobret kål

Glaskål har man ikke set meget til i nogle år. Nu er de imidlertid fremme igen, og de er værd at bruge – sprøde og milde som de er.

I denne ret følges de med den grønne romescokål, som er forholdsvis ny på det danske marked. Den smager i retning af som blomkål, men er lidt mere fornem!

De tørrede tomater, som runder smagen af, skal helst være i olie. Eller du kan selv ovntørre dem, se opskriften her.

Som proteinkilde har jeg valgt de sorte belugalinser, men du kan også vælge de grønne puylinser – eller sågar bønner eller kikærter.

 

glaskål

grøn blomkål

 

200 g sorte belugalinser

150 g skalotteløg, gerne de aflange

olivenolie

2 glaskål (ca. 600 g), kan erstattes af majroer

300 g romescokål

6 fed hvidløg

10-12 halve, tørrede tomater i olie

4 dl grøntsagsbouillon (vand + Herbamare bouillon)

1 spsk spidskommenfrø

 

Kog linserne i dobbelt mængde vand 10 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i kvarte og læg dem i det fad, du vil bruge til retten. Pensl løgene med olie og sæt dem i en 225 grader varm ovn, indtil de er gyldne, 8-10 minutter.

Skær glaskålen i både og del romescokålen i små stykker. Skær hvidløgene igennem.

Tag skalotteløgene op af fadet.

Bred de halvkogte linser ud i fadet og læg bådene af glaskål på linserne. Fordel romescokål, skalotteløg, hvidløg og tomater udenom.

Hæld kogende bouillon i fadet og drys med spidskommenfrø, salt og peber.

Dæk fadet med folie og bag retten færdig i en 225 grader varm ovn ca. 25 minutter.

 

 

linsefad m glaskål 4

Share

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter og svampe m lakrids

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødder på lakrids

 ovnbagte grøntsager m lakrids

Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.

Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.

lakridspulverkejserhatte-svampe

1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)

250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte

100 g skalotteløg

10 fed hvidløg eller flere efter smag

250 g små tomater på stilk

olivenolie

2-3 spsk lakridsrodspulver

krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.

12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne

 

rc3b8dbeder-gule

 

Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.

Skær svampene i mindre stykker eller skiver.

Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.

Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.

Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.

Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.

Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.

Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.

ovnbagte-grc3b8ntsager

Share