Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

“krudt”-deller

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

frikadeller fra den fri natur

ny nordisk – på den grønne måde

Frikadellerne her er lavet med nogle af forårets grønne vilde planter. Er du ikke så heldig at bo i nærheden af et “ramsløg-sted”, så erstat ramsløgene med andre urter som brændenælder, kørvel, spinat eller basilikum.

Når du samler vilde planter så vær helt sikker på, at det ikke er på steder i nærheden af biltrafik eller anden forurening.

.

“krudt”-deller

50 g quinoa

½ kg kartofler

25 g skalotteløg

100 g rasp

25 g skvalderkål eller brændenælde

25 g ramsløg

1/2-1 dl plantefløde eller anden fløde

1-2 spsk tamari (soja)

3 spsk HUSK eller 1 æg

hvedemel

olie til stegning

 

Skyl quinoaen godt og kog den i dobbelt mængde vand 20 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Kog kartoflerne og mos dem. Hak løget fint og rør det i kartoffelmosen sammen med quinoaen og raspen.

Snit skvalderkål eller brændenælde og ramsløg fint. Rør urterne i farsen. Tilsæt ca. ½ dl fløde og smag til med tamari og peber.

Rør HUSK eller æg i farsen. Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde eller rasp i farsen. Den skal være tilpas fast til, at man kan forme frikadeller af den.

Form 10-12 frikadeller af farsen med melede hænder. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

10

KOMMENTARER

porrepaté med valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

. 

porrer i lækker paté

porrepate-4

paté eller frikadeller

porrepate-ubagt

porrepate-frikadeller-1

Tv.: pateen er parat til at komme i ovnen.

Th.: porrefarsen kan også steges som frikadeller.

 

En paté er praktisk mad, både som hovedret og som pålæg. Spis evt. ovnbagte rodfrugter til, se nedenfor.

 

porrepaté med valnødder

¾ kg porrer

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

50 g valnødder

2 dl havre cremefraiche

100 g sojaflager (eller kornflager, evt. havregryn)

ca. 50 g rasp

1 spsk tørret, smuldret salvie

1 spsk tørret oregano

1 ½-2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk HUSK – loppefrøskaller

 

Rens porrerne grundigt. Brug så meget som muligt af den grønne top. Tag ca. 1/2 porre fra. Skær resten af porrerne i strimler og hak hvidløgene.

Svits begge dele i olien, til porrerne er bløde.

Hak valnødderne og rør dem i porrerne sammen med cremefraiche, sojaflager, rasp, krydderurter og fløde (pisk loppefrøskallerne ud i 1 dl af fløden). Tilsæt også et drys salt og peber.

Lad farsen stå 5-10 minutter og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere rasp eller fløde i.

Smag farsen godt til, også med krydderurterne.

Kom farsen i en smurt bage- eller postejform.

Skær det resterende stykke porre i sammenhængende skiver og læg dem på pateen.

Læg folie over formen og sæt den i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag pateen til den er gylden og fast, når du prikker i den med en finger, ca. 30 minutter.

Du kan også stege frikadeller af farsen.

 

både paté og frikadeller er velegnede som pålæg

porrepate-frikadelle

 

porrepate-1

 

ovnbagte rodfrugter med svampe og lakrids

ovnbagte grøntsager m lakrids

 

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

2

KOMMENTARER

chilistærk tomatsuppe m abrikoser og selleri

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

Denne suppe smager skønt af Nordafrika. Her mødes den syrlige tomat med den stærke chili, den søde abrikos og den friske mynte.

Vær forberedt på, at vennerne vil bede om opskriften!

 

bladsellerien køres hjem i Marrakech

 

chilistærk tomatsuppe m abrikoser og selleri

100 g løg

4 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

4 spsk olivenolie

3-4 stilke bladselleri

250 g tomater

100 g tørrede abrikoser

8-9 dl grøntsagsbouillon (Herbamare)

50 g trådnudler eller anden helt tynd pasta

5 spsk snittet mynte

citronsaft

 

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Snit sellerien i tynde skiver. Skær tomater og abrikoser i små terninger.

Kom selleri, tomater og abrikoser i gryden sammen med bouillonen.

Lad suppen simre under låg 5 minutter. Tilsæt pastaen og kog suppen endnu 5-6 minutter. Snit mynten og lad den koge med.

Smag suppen til med chili, citronsaft, salt og peber – og måske et nip sukker.

 

Share