Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

20

januar 2017

4

KOMMENTARER

palmekålsruller på bund af persillerodspuré

Skrevet af , Posted in hovedretter

21. januar 2017

.

når empati rækker til dyrene

Det ser ud, som om vi er på vej ind i en tid, hvor empatien bliver mere og mere bundfrossen. En tid, hvor enhver er sig selv nok, hvor vi bygger mure omkring vores egne goder. En tid, hvor der ikke er plads til hjerterum eller overskud til at tænke på vores medskabninger – og da slet ikke på dyrene! Vi skal hver især rage til os og lade fanden tage de sidste.

Heldigvis er det sådan, at når mørket er dybest, er lyset nærmest. Et af de lys, der skinner klarest i disse år, er det stigende antal mennesker, der har så meget empati for dyrene og kloden, at de vælger at leve vegansk. På denne smukke himmel stråler ikke mindst en stjerne ved navn Karin Elrød.

Karin har netop udgivet bogen “Veganer – sådan kommer du i gang”. Dét er i den grad en bog “til tiden”, for hvad gør man, når det er gået op for én, at man ikke mere kan nænne hverken at spise eller bære noget, der kommer fra dyr? Helt enkelt er det ikke, for der er animalske produkter i langt flere ting, end de fleste af os tænker over til hverdag. Og så er der ikke mindst besværet med venner og familie, der tit har svært ved at forstå og acceptere dette kærlige valg.

Med denne smukke “veganerbibel” i hånden er der god og kærlig hjælp at hente. Man bliver ført gennem alt fra de etiske overvejelser, miljøet og klimaet, over sundhed til det sociale og alle dilemmaerne. Her er praktiske og kontante råd om at undgå faldgruberne, og Karin argumenterer overbevisende om, at veganerlivet er dét, vi alle bør vælge.

Jeg er helt enig, men jeg ville aldrig turde erklære mig selv for veganer. For, som Karin nævner, findes der nemlig noget, der hedder “veganerpolitiet”, og Gud hjælpe den stakkel, der træder en smule ved siden af. Det kan man selvfølgelig godt, men så er man ikke veganer, og der findes nidkære veganere, der ikke tolererer nogen form for fejltrin. Det er SÅ synd for den gode sag. Jeg ville sådan ønske, at “veganerpolitiet” ville have så meget empati, at de OGSÅ kunne se, at alle mennesker er på vej. Vi er alle på forskellige stadier af udvikling. Mennesker har spist kød i årtusinder, og nogle behøver længere tid end andre til helt at droppe de animalske produkter.

Og veganisme ER vejen frem. Det er fremtiden. Ingen tvivl om det. Selv om det ser mørkt ud i øjeblikket, vil vi med tiden ikke kunne nænne at ernære os af vore medskabninger. Men ting ta’r tid. Skal det gå lidt hurtigere, så læs Karins bog. Her er ingen løftede pegefingre. Forfatteren formidler kun glæde ved den veganske livsstil.

“Veganer – sådan kommer du i gang” er en bog, som jeg tror vil overbevise mange om det nødvendige, nyttige og  smagfulde ved at droppe alle animalske produkter. Især kan jeg forestille mig, at mange vegetarer vil gå ind i denne den ny tids spisevaner. Og det ER altså ikke så svært. Man skal lige møblere lidt om i hovedet, men det er en vidunderlig udfordring. Og så hjælper det ikke blot dyrene, men også kloden og dig selv.

Tak til Karin Elrød for en smuk og livsbekræftende bog,

“Veganer – sådan kommer du i gang” er udgivet af Forlaget Heart Planet. Den koster kr. 229,- og kan købes hos boghandlerne.

 


.

20. januar 2017

..

ruller der rykker – palmekål med fyld

Palmekål minder om grønkål men er ikke helt så almindelig i Danmark. De lancetformede blade ligner lidt en lille palmegren. Kålen er en smule mildere end grønkål.

Ernæringsmæssigt er kålen mindst lige så sund som grønkål, dvs. at den er et super boost for kroppen med indhold af mange vitaminer og mineraler. Især er kålen rig på magnesium, som er så vigtig for knoglerne sammen med kalk og D-vitamin. Ligesom de andre sorter kål, indeholder palmekål også stofferne glucosinolater og glukoraphaniner, der har vist sig virksomme mod kræftceller.

.

alternativer til palmekål

Hvis din lokale butik ikke lige har palmekål i øjeblikket, kan du i stedet bruge blade af savoykål som “indpakning” til fyldet.

Du kan også vælge bladbeder. Med deres kulørte stilke er de lige til at blive i godt humør af på en grå vinterdag.

Til gengæld er grønkål ikke så velegnet, da midterribben er for grov og bladene ikke er store nok til at rulle om fyldet. Men du kan evt. lægge lag af fyldet sammen med letdampede grønkålsblade på samme måde som i grønkålslasagnen.

.

bladbeder vinder på udseendet

 .

kål med lækkert fyld

Fyldet består af proteinrig tofu, svampe og græskarkerner. Hvis du får fyld til overs, så servér det til retten separat.

.

persillerødder i bunden

Hvis du vil undgå fede sovse, er rodfrugter et udmærket bytte. Til denne puré eller “sovs” har jeg valgt persillerødder, men du kan også bruge pastinak, gulerod eller rødbede. Det bliver mere en puré end en sovs.

.

palmekålsruller i persillerodspuré (4 personer)

puré:

200 g persillerod

1 1/2 dl plantefløde (havre, mandel eller soja)

2 spsk gærflager (kan udelades)

evt. 1 spsk maizenamel

1/2 tsk reven muskatnød

1/2 dl hakket persille

1-2 spsk citronsaft

salt, peber, rørsukker

fyldt kål:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

250 g champignon

1 rød peberfrugt

1/2 frisk chili eller et nip tørrede chiliflager

50 g græskarkerner, mandler eller valnødder

1 dl silketofu eller fast smuldret tofu

2-3 spsk boghvedemel, havremel eller rismel

12-16 blade palmekål (kan erstattes af savoykål eller bladbeder)

4 spsk sesamfrø

.

Lav først sovsen: skær persillerødderne i små terninger og kog dem møre i vand, der netop dækker, 8-10 minutter.

Hæld vandet fra (gem det) og purér persillerødderne med fløden, til pureen eller ”sovsen” er glat. Tilsæt muskatnød og den hakkede persille (gem evt. lidt til pynt), måske også lidt af kogevandet. Du kan evt. jævne ”sovsen” med lidt maizenamel rørt ud i vand, hvis den er for tynd.

Smag ”sovsen” til med citronsaft, salt, friskkværnet peber og sukker. Hæld den i et ovnfast fad.

Hak løg og hvidløg til fyldet. Svits de to ting i olien, til løgene er let gyldne.

Hak også svampene og peberfrugten (fjern kerner og frøstol og gem evt. lidt af frugtkødet til at drysse på retten senere).

Kom svampe og peberfrugt på panden og svits ved rask varme, til svampene er bløde. Tilsæt chili eller chiliflager. Hak de valgte kerner, mandler eller nødder fint. Bland dem i fyldet.

Rør tofuen i blandingen og tilsæt det valgte mel, til fyldet er sammenhængende, men det skal ikke være for fast.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Kog kålbladene i rigeligt vand ca. 5 minutter. De er lidt seje at tygge, hvis de ikke koges nok. Afdryp bladene.

Skær det nederste ”nøgne” stykke af stilkene (op til hvor bladene begynder). Snit stilkene meget fint og rør dem i fyldet.

Fordel fyldet på bladene og rul dem sammen. Læg rullerne på persillerodspureen.

Pensl rullerne med lidt olivenolie og drys med sesamfrø.

Bag rullerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter. Hold øje med, at overfladen ikke bliver for mørk.

Drys evt. med små terninger af den røde peberfrugt og lidt persille.

.

.

rødbedesalat som tilbehør

Servér fx en rødbedesalat med cashewcreme til kålrullerne. Se opskriften her.

.

mere grønt i Rudersdal

I efteråret startede jeg sammen med ildsjælen Henrik Hjortdal et kødfrit folkekøkken i Holte. Det blev en stor succes med mange besøgende og lange ventelister.

Vi fortsætter med de kødfrie mandage i foråret – nu med adresse i Manziusgården i Birkerød. Den første folkemiddag er den 30. januar. Læs mere her. Det bliver forskellige foreninger, der kommer til at stå for arrangementerne.

Du sikrer dig en plads mandag den 30. januar ved at indbetale middagens pris, kr. 40,-, pr. mobil pay til 20 78 26 89.

 

Share

tirsdag

17

januar 2017

22

KOMMENTARER

indisk curry med auberginer og cashewnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.
en indisk sjælevarmer på en kold dag

Denne indiske curryret er lavet på under 1/2 time. Med alle de smagsnuancer og varme krydderier kunne man ellers godt tro, at det var lidt af en tidsrøver, men auberginerne skal blot mørnes i den spicy sovs.

Auberginen er en grøntsag, eller rettere frugt, der spises over det meste af kloden. Man kan mildest talt ikke kalde den en dansk vintergrøntsag (den stammer fra Østasien og Afrika), men engang imellem kan det være rart med lidt afveksling fra rodfrugterne og kålen.

Faktisk kan man bruge alle slags grøntsager i en indisk curry. Du kan fx vælge blomkål, gulerødder, kartofler, grønne bønner, peberfrugter, majroer og mange, mange andre grøntsager.

.

auberginer på et indisk marked

Der er nogen diskussion, om man skal lægge udskårne auberginer i saltvand inden brugen. Auberginer indeholder nemlig et bitterstof, der trækkes ud under saltningen, men efter mange forsøg både med salt og ikke-salt, har jeg ikke fundet den store forskel. Så vælg selv.

.

grøntsager ad libitum

På de indiske markeder bugner det med grøntsager. Det er indernes basisnæringsmiddel. Fra tidernes morgen har man ikke haft mulighed for at spise kød (og de hellige køer spiser man i al fald ikke). Det har givet inderne et langt sundere ernæringsgrundlag. Altså dem, der har penge. Der er nemlig stadig millioner af mennesker i Indien, der ikke får mad nok.

 

masser af varme krydderier

Curryretten kan serveres med lidt ekstra yoghurt på toppen. Koriander er nærmest uundværlig, men hvis du hører til dem, der ikke kan lide koriander, så brug mynte i stedet for.

.

løg må der til

Løg hører til de helt uundværlige grøntsager. Sådan er det også i Indien. Jeg kan ikke komme i tanker om en ret (bortset fra dessert selvfølgelig!), hvor grundlaget, selve “bunden” i en ret, ikke er løg. Det skarpe løg tilfører maden uvurderlige smagsnuancer. Det er sagt om skalotteløget, at det er grøntsagernes “korset”. Det synes jeg, udtrykker hvad det handler om.

Løg har utallige gode egenskaber. De er antiinflammatoriske, de styrker immunforsvaret og kredsløbet. De forebygger hjerte-karsygdomme og balancerer kolesterol, og de stabiliserer blodtryk og blodsukker. Stoffet gluthation hjælper leveren med at udskille skadelige stoffer, og løg er således selvskreven som detox-mad.

 

der er tryk på kulørerne i både mad og markeder i Indien

 

fra marked til mave

indisk curry med auberginer og cashewnødder

250 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1/2 spsk sorte sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

2 spsk kokos- eller rapsolie

1/2 spsk gurkemeje

1 tsk friskkværnet peber

1 spsk stødt kanel

650 g auberginer

ca. 2 dl vand eller grøntsagsbouillon

75 g cashewnødder

250 g cherrytomater

evt. 150 g broccoli

2 spsk citronsaft

3 dl sojayoghurt eller anden yoghurt, naturel eller med kokos

salt, agavesirup

frisk koriander eller mynte

 

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Rist sennepsfrø, spidskommenfrø og korianderfrø i en tør gryde. Rist til frøene begynder at dufte.

Tilsæt olien og varm den op. Kom løg, hvidløg og chili i gryden og svits dem 3-4 minutter. Kom gurkemeje, peber og kanel i gryden.

Skær auberginerne i små terninger og tilsæt dem. Svits dem 4-5 minutter ved rask varme.

Hæld vand eller bouillon i gryden.

Hak cashewnødderne fint og tilsæt dem sammen med tomaterne.

Læg låg på gryden og lad curryen simre ca. 10 minutter. Tilsæt mere bouillon, hvis curryen koger tør.

Hvis du bruger broccoli, så del den i små buketter og tilsæt dem sammen med citronsaft og yoghurt.

Lad curryen simre endnu 4-5 minutter. Smag til med salt, sirup og evt. mere citronsaft.

Drys curryen med koriander og servér brune ris til – eller en bønne- eller linsesalat – eller denne her med bladselleri.

 

 

 

Share

mandag

9

januar 2017

32

KOMMENTARER

selleri-karrygratin med æbler og bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en rod der rykker: styrk lever og nyrer

Her er en mættende hverdagsret, der varmer helt ned i storetæerne, hvis du bruger karry med rund hånd. Men ikke nok med det: selleri er en ren gave til både lever og nyrer. Den gamle knold hørte tidligere til i naturens eget apotek. Det kan man læse om i gamle skrifter. Middelalderens urtebøger fortæller, at selleri er vanddrivende og udrensende, især for leveren. I gamle dage sagde man også: “hvis kvinden vidste, hvad selleri kan udrette for manden, ville hun aldrig servere andet”. Ideen er hermed givet videre!

Den helt nye forskning fortæller, at selleri har en blodtryks- og kolesterolregulerende funktion, og stofferne lutolin og disomin ser ud til at forebygge Alzheimers sygdom.

Selleri giver god mæthedsfølelse og styrker fordøjelsen, og så indeholder knolden mange vitaminer og mineraler – og den virker antioxidant og antiinflammatorisk.

Her i januar kan man så desuden glæde sig over, at gratinen også er både kalorielet og billig. Det er jo stadig højsæson for rodfrugter.

.

Selleri er endnu et bevis på, at man ikke skal dømme nogen eller noget på udseendet: bag det lidt triste ydre gemmer sellerien på et kridhvidt indre, der gør underværker i alle kroppens celler.

.

spis gerne ris til

.

røde ris er særligt sunde

Du kan servere alle former for ris til denne ret. Brune ris er upolerede og meget mere næringsrige end de hvide polerede (brune ris indeholder mange B-vitaminer og fibre). Jeg foreslår her de røde ris, og de er endnu en tand sundere end de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde – også før man vidste hvorfor.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolregulerende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

 

 .

solskinsmad på en mørk dag

selleri-karrygratin med æbler og bønner

100 g kidneybønner (evt. 1 dåse)

1/2 kg selleri

300 g æbler

150 g løg

1 spsk kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

50 g rosiner

6-8 stilke rosmarin

sovs:

3 spsk rapsolie

1 spsk spidskommenfrø

1/2-1 spsk karry afhængig af styrken

3 spsk hvedemel (for allergikere, brug boghvedemel, sojamel eller kikærtemel)

ca. 4 dl havre-, soja- eller anden mælk

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

 

200 g røde ris, evt. brune ris

 

Sæt tørrede bønner i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Kog bønnerne i nyt vand 25-30 minutter. Afdryp dem. Hvis du bruger bønner fra dåse, afdryppes og skylles de.

Skær sellerien i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern. Skær æblerne i ca. 1/2 cm tykke skiver.

Hvis du ikke kan skære skiverne meget tynde, bør du blanchere dem et par minutter.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien, til de er gyldne.

Varm olien til sovsen op i en gryde. Tilsæt spidskommen og karry efter smag. Svits de to ting et minuts tid. Drys melet i gryden og pisk det sammen med olien.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og bag sovsen op til den har en tilpas tykkelse. Sovsen skal være forholdsvis tynd. Lad sovsen simre under låg 4-5 minutter.

Smag sovsen til med citronsaft, salt og peber.

 

Skær hvidløgene i skiver.

Læg gratinen sammen i et ovnfast fad: læg først et lag selleri, et lag æbler og et lag løg. Drys med bønner, hvidløg og rosiner. Fordel lidt sovs ovenpå.

Fortsæt med gratinen på denne måde, til alle ingredienserne er brugt op. Pres lagene lidt sammen med en spatel. Læg sovs på som øverste lag. Pres kviste af rosmarin lidt ned i sovsen.

 

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag gratinen til den er let gylden på overfladen, ca. 40 minutter.

Kog risene i dobbelt mængde vand og et drys salt. Kog risene ca. 20 minutter.

 

der bliver hurtigt spist op!

Hvis der er børn, som spiser med, vil de helt sikkert være glade for en salat af fintstrimlet spidskål, skivede, faste bananer, en håndfuld grønne salat-, spinat- eller rødbedeblade og ristede mandelflager. Dressing: olie-eddike smagt til med lidt sennep og agavesirup.

 

Share