.

.

sommerfugleeffekten

Måske har du hørt om sommerfugleeffekten? Udtrykket stammer fra kaosteorien og går ud på, at en sommerfugls basken med vingerne i din have kan udløse en orkan på den anden side af kloden.

Når jeg nævner sommerfugleteorien her på tærsklen til det nye år, er det fordi, jeg synes jeg har gentaget mig selv i alt for mange år med ønsket om, at vi begynder at behandle jordkloden som det levende og dyrebare væsen, den er. Ja, at vi minder hinanden om, at denne enestående klode er selve grundlaget for vores eksistens. Og at vi har ansvaret for, hvad der sker – også på den anden side af jorden. Derfor håber jeg – endnu en gang på tærsklen til endnu et nyt år – at mange i 2018 vil åbne deres bevidsthed for sammenhængen mellem natur og menneske. Sammenhængen mellem alt levende på jorden. Sammenhængen mellem vores handlinger og dét, der sker med vores forpinte klode. Vi har afskåret os selv så meget fra naturen, at vi tror, vi kan ignorere den. Det kan vi ikke. Den er selve grundlaget for vores eksistens.

I øjeblikket betaler vi for vores ignorance med klimakatastrofer, forurening, velfærdssygdomme og milliarder og atter milliarder af dyr, som lever i dét, man kun kan kalde dyrenes koncentrationslejre. Hvis vi ville åbne vores hjerter for dyrenes lidelser, ville vi ikke tillade det. Ville du lade din hund eller kat leve sådan et liv?

Prisen for at pine og plage dyrene er ødelæggelse af naturen, klimaforandringer, fattigdom i den tredje verden, ekstrem overvægt og unødvendige velfærdssygdomme. Det er en høj pris at betale for at få en luns kød i munden.

Lad os minde hinanden om, at hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af jorden. Lad os blive bevidste om, hvad vores valg af mad betyder. Lad os være taknemmelige over, at vi i vores del af verden har frit valg på alle hylder. Og lad så minde os selv om at millioner af mennesker andre steder sulter. Og at dét hænger sammen med dit og mit valg.

Mit ønske for 2018 er, at vi åbner op for empati med alt levende: naturen, dyrene og vores medmennesker.

.

.

teorien om de 100 aber

En anden hypotetisk teori giver håb om, at ændringer kan ske pludseligt og voldsomt. Det handler om den idé, at hvis blot 100 aber i en bestemt gruppe ændrer adfærd, vil denne adfærd uforklarligt brede sig til lignende grupper langt væk.

Hundrede mennesker er tilsyneladende for få til at ændre på vores adfærd, men hvis alle, der læser med her, kødspisere, vegetarer og veganere, i det nye år forpligter sig til at servere mindst ét lækkert måltid af plantebaserede råvarer til deres modstræbende familie og/eller venner, der ikke kender den grønne mad, så kan vi sprede det grønne budskab på en kærlig og bevidsthedsudvidende måde til tusindvis af mennesker. Alt for mange lider stadig af den gamle fordom, at grøn mad er kedelig, farveløs og i øvrigt ikke smager af noget! Giv dem gerne samtidig adressen på min blog. Jeg arbejder hver dag på at modbevise denne holdning.

Og selv om det stadig er ét skridt frem og to tilbage (7 ud af 10 danskere spiser oksekød nytårsaften – den mest klimabelastende mad overhovedet), er der alligevel grønne lysglimt her i det nye år. En af de store positive tiltag  er, at Dansk Supermarked lancerer hakket plantekød. Det kan komme til at betyde rigtig meget for kødspiserne, der forhåbentlig her finder ud af, at man ikke behøver at spise kød. Vi har ganske vist gjort det i millioner af år, men nu er tiden inde til at fase det ud. Plejer er ved at blive aflivet. Det vidner også de mange nye veganske produkter om, der lige nu dukker op i mange supermarkeder.

Mit ønske for 2018 er, at rigtig mange mennesker vil skære ned på kødindtaget. Så tag godt imod plantekødet, eller lav det selv: der ligger snesevis af opskrifter her på bloggen på hjemmelavet plantefars til bøffer, frikadeller, postejer og pateer.

.

godt nytår og tak til alle, der læser med her

Nytåret er tiden til refleksioner, til at gøre regnebrættet op, måske drømme om kommende eventyr – og til at sige TAK. Jeg vil gerne sige en meget, meget stor TAK til alle jer, der læser med her. Tak for jeres opbakning, tak for mange, mange søde hilsener i årets løb. Ofte sidder jeg med tårer i øjnene, når jeg læser jeres kærlige ord. Jeg er dybt taknemmelig for, at mine “opfindelser” bliver modtaget med så stor glæde. Det er virkelig motiverende. Så jeg håber, I følger med også i 2018. Jeg har flere gode januar-ideer klar, og skulle I mangle en sidste forret til nytårsmenuen, så får I lige én med nedenfor.

Rigtig godt og glædelig nytår!

.

..

 .

en dannebrogsfarvet forret

Ravioli hedder de små italienske puder af pasta med et fyld inden i. Her er mit forslag til en anderledes ravioli, oven i købet glutenfri.

Jeg har valgt at lægge to papirtynde skiver af stribet bede sammen med gedeost (vegetarisk udgave) eller creme af cashewnødder (vegansk udgave).

Du har måske bemærket, at jeg bringer flere veganske opskrifter end tidligere. Det gør jeg, fordi de animalske produkter (æg og mælkeprodukter) ofte er helt overflødige. Så hvorfor bruge dem? Og er man ikke veganer, kan man jo nemt selv tilsætte det animalske islæt, man måtte ønske sig. Det modsatte er vanskeligere.

Og ikke mindst: for mig er det vigtigt, at alle kan følge med i omstillingen fra animalsk til plantebaseret mad. Vi skal ikke slå hinanden i hovedet med vores egne holdninger. Det handler om at stå sammen om et etisk forsvarligt valg af mad. Og vi er alle på hver vores stadie på livets vej. Det vigtige er, at vi overhovedet tager det første trin ned fra kødtårnet. Hver eneste kødfri dag er en sejr!

.

ravioli – nu med “bacon”

Jeg har serveret retten med sprød tang-“bacon”. Tangen kan steges i forvejen og holder sig sprød nogle timer, men du kan sagtens helt udelade den. Retten smager også skønt uden.

.

ravioli af stribet bede i solbærsovs

(4 personer – forret) 

savtang (kan udelades), se om ingredienser og fremgangsmåde her

50 g skalotteløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1 dl solbærsyltetøj

1/2 dl havre- eller sojafløde

salt, friskkværnet peber

8 papirtynde skiver af stribet bede

4 spsk blød gedeost, for vegansk udgave se nedenfor

rød syre, mynte eller basilikum, timian etc.

Rist tangen sprød i olien og sæt den til side. Se om ingredienser og fremgangsmåde her.

Hak skalotteløget og svits det let gyldent i olien. Tilsæt syltetøj og fløde. Kog det op og smag til med salt og peber.

Skær bedeskiverne meget tyndt på et mandolinjern. Diameteren skal være ca. 7 cm.

Overhæld skiverne med kogende vand lige inden serveringen. Lad dem kun stå et øjeblik, da de ellers mister de røde striber.

Læg skiverne sammen to og to med gedeosten eller cashewcremen, se nedenfor, imellem (som ravioli).

Fordel den varme sovs i fire dybe tallerkener og sæt en ravioli i hver.

Læg et stykke sprødstegt tang på toppen og drys med rød syre og mynte eller basilikum, evt. også lidt timian.

.

.

cashewcreme

Hvis du ikke spiser gedeost, så blend 25 g cashewnødder med 1 dl havre-creme fraiche. Smag til med citronsaft, gærflager, salt og peber.

.

tang som “bacon”

Der er kommet forskellige slags tang frem, der er egnet til “bacon”. Jeg foretrækker denne savtang fra Dansk Tang. Se nærmeste forhandler her.

.