.

bønner hjælper den grønne omstilling

Danskerne har stemt for en grønnere og giftfri natur og bedre forhold for produktionsdyrene. Hvis det skal gennemføres, kræver det, at vi alle bidrager.

Vi har som forbrugere det nemme valg. Vi skal bare omstille det, vi dagligt lægger på vores tallerkener. Det betyder for de fleste mange flere grøntsager og bælgfrugter. Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser 100 gram bønner/linser etc. om dagen. I øjeblikket er indtaget mellem 8 og 10 gram.

.

bønner som hovedret eller som pålæg

Denne bønnecreme kan serveres som en hovedret med marinerede grøntsager og ristet rugbrød eller kogte, nye kartofler.

Men cremen er også fin som pålæg. Så hvorfor ikke lave dobbelt portion? Så er der til madpakken eller frokostens smørrebrød.

Cremen kan laves med tørrede, kogte bønner eller med bønner fra brik eller dåse. Jeg foretrækker til de fleste retter selv at koge bønnerne, da det giver både en bedre tekstur og en bedre smag. Men i et tilfælde som her, hvor bønnerne pureres, kan man godt gribe til den hurtige genvej med færdige bønner.

.

marinerede grøntsager

Til denne ret har jeg marineret tynde skiver af gulerod og terninger af agurk. Men du kan også vælge tynde skiver af små nye rødbeder, squash, radiser, broccoli, blomkål etc.

De små grønne frø på fotoet er ramsløgfrø, som skal høstes lige nu, hvor blomsterne har smidt deres hvide kronblade. Frøene sidder tilbage som bittesmå buttede trekløvere. Frøene har en markant smag af hvidløg og er velegnede til drys på mange retter.

.

ramsløgfrø

Hvis du opbevarer ramsløgfrøene i fryseren, bevarer de deres smukke grønne farve. Men du kan også marinere dem. Så bliver de lidt mattere i farven, nærmest som kapers. Se om marinerede og frosne ramsløgfrø her.

.

spis brød til

Det er en god idé at spise rugbrød til retter med bønner. Proteinerne i de to produkter supplerer hinanden. Derfor er cremen også velegnet til rugbrødsmadder.

.

jordbær – en giftig cocktail

Konventionelt dyrkede jordbær sprøjtes med gift mellem 5-15 gange i løbet af sæsonen. I nogle tilfælde med 9 forskellige slags gifte. Det betyder, at der i testede, ikke-økologiske jordbær, i 80-94% findes rester af sprøjtegifte. En giftig cocktail, må man sige.

I økologiske jordbær er der 0% sprøjtegifte.

🍓🍓🍓

får grisen krølle på halen? og får vi giftfrie jordbær – og ikke mindst vand?

Så fik vi en ny regering. Den mest grønne nogensinde. Måske? Der er i al fald mange gode intentioner i løfterne om bedre dyrevelfærd og mindre gift i vores mad og vand. Men dansk landbrug, der har forurenet vores jord, luft og vand i årtier, er en supertanker, der ikke vendes med et snuptag.

Der er mildest talt meget at tage fat på: I Danmark har vi den dårligste og arealmæssigt mindste andel af natur af samtlige EU-lande. Vi har råbt på rent drikkevand i 30 år, og vi har lige så længe kæmpet for forbud mod sprøjtning med giftstoffer i de områder, der især skader drikkevandet. Det allerseneste er, at forskerne med nye metoder har fundet tusindvis af kemikalier i drikkevandet, som vi ikke ved hvad er, og også nye PFAS-stoffer, de såkaldte evighedsgifte.

Vi kan ikke vente længere på rent vand og rene fødevarer – og grisene kan ikke vente længere på bedre velfærd.

Nu skal det fra 2030 være forbudt at klippe halerne af de små grise. Jamen, det har været forbudt siden 1994!

Et andet område, der bekymrer er, at man slet ikke i regeringsgrundlaget forholder sig til vores stærkt forurenede hav- og fjordvand. Politiken skriver den 6. juni: “Ret beset er ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark en af de groveste miljøforbrydelser, der er begået herhjemme i de seneste 25 år.”

Når jeg alligevel er optimistisk er det, fordi der er rykket på nogle tektoniske plader i forhold til landbrugets vetoret. Det ser ud, som om Axelborg (hovedsæde for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer) er flyttet ud af Christiansborg.

Jeg er også optimistisk, fordi det er vælgerne, der har gjort det netop overståede valg til et såkaldt svinevalg. Det betyder, at vi danskere ikke mere vil finde os i kødproducenternes mishandling af grisene. Nu mangler vi bare, at de samme vælgere tager konsekvensen af deres holdning og boykotter mishandlet og billigt kød, når de står i supermarkedet. Vi har alle et ansvar, fra politiker til landmand og forbruger. Det er desværre ikke nok at sætte sit kryds det rigtige sted. Vi må også sætte tænderne i den rigtige mad og forlange rene produkter. Vi må alle, hver især handle bevidst, hvis vi vil leve i et renere og mere dyrevenligt land. Den grønne omstilling skal blive en folkesag, hvis vi skal lykkes.

Mit håb er forsigtigt lysegrønt.

.

bønnecreme med ristet rugbrød og marineret agurk og gulerod

(4 personer)

marinerede grøntsager:

100 g gulerod

1 lille agurk

½ dl riseddike eller anden eddike

½ dl vand

ca. 25 g rørsukker

en håndfuld løvstikke eller anden krydderurt

salt, friskkværnet peber

bønnecreme:

250 g tørrede limabønner (evt. andre bønner) eller dobbelt mængde kogte

1 spsk spidskommenfrø

ca. ½ dl plantefløde

2-3 spsk olivenolie

1 stort fed hvidløg

evt. en smule chili

2 spsk hakket mynte eller anden krydderurt

50 g pecannødder eller valnødder

1 økologisk citron

tynde skiver rugbrød eller små nye kartofler

.

Høvl guleroden i tynde skiver på et mandolinjern. Skær agurken i små terninger eller skiver.

Bring eddike, vand, sukker og krydderurt samt et drys salt og peber i kog. Lad sukkeret smelte og smag til. Tilsæt om nødvendigt lidt mere sukker.

Kom gulerod og agurk i lagen. Lad den koge op og fjern gryden fra varmen. Lad grøntsagerne afkøle i lagen.

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Lav evt. en større portion, hvis du også vil have til pålæg.

Rist spidskommenfrøene og stød dem i en morter.

Blend bønnerne med fløde, spidskommen, olie, hvidløg og evt. et nip chili.

Blend bønnerne til en cremet masse. Tilsæt den valgte krydderurt. Hak nødderne og rør dem i cremen. Smag til med citronsaft, reven citronskal, salt og peber.

Servér bønnecremen på et fad med de marinerede grøntsager i midten.

Giv tynde skiver af ristet rugbrød til – eller små nye kogte kartofler, evt. vendt i en pesto.

.

.