Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 15, 2011, til lykke til Noma

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. april 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n o m a  e r  s t a d i g  p å  t o p p e n


til lykke til noma

Det er flot! Noma er igen kåret som verdens bedste restaurant. Og glædeligt er det, at restauranten ikke mindst arbejder med vilde urter.

Jeg kan kun håbe, at Nomas holdning til kvalitet og til vilde planter og grønt vil smitte af på alle os almindelige danskere.

Vi har nemlig brug for en væsentlig opgradering af vores daglige mad.


suppe af vilde urter

For at fejre Noma har jeg netop været ude og samle vilde urter til en dejlig påskesuppe. Der kommer opskrift på den en af dagene. Hold øje med bloggen! Det er velsmag og et ordentligt skud vitaminer og mineraler for hele familien.

Og ungerne elsker at være med til at samle de vilde planter.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. april 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________

s æ s o n  f o r  s a l a t e r


Nu starter sæsonen for salater for alvor. Og det er skønt at kunne bytte den tunge vinterhvidkål ud med den lette spidskål.

Hvis du har prøvet spidskålssalaten med mormordressing nedenfor og har noget spidskål tilbage, kan jeg anbefale denne lækre salat:


radicchio/bladsellerisalat

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

d a g e n s  g o d e  n y h e d


flere økokyllinger

Politiken kan i dag fortælle, at salget af økokyllinger stiger. Det er tegn på, at vores samvittighed i forhold til dyremishandling er i bedring. Det er en dejlig nyhed.


plads til forbedring

Det ER virkelig glædeligt, men der er plads til forbedring. I Danmark slagter vi langt over 100 millioner kyllinger om året. Det er desværre et fåtal af dem, der er økologiske. Der er fx kun omkring 10 landmænd, der opdrætter økologiske kyllinger.

Vi importerer også økologiske kyllinger, der er produceret (jeg har problemer med at bruge det ord om et levende væsen) i Ungarn og slagtet i Østrig. Herefter transporters de døde kyllinger til Danmark. Set ud fra et klimamæssigt synspunkt giver det et rigtig dårligt regnskab.

De økologiske æg er en anden historie, hvor der er plads til forbedring. I dag ligger danskernes forbrug af æg endnu på 60% buræg. Det forstår jeg ganske enkelt ikke, for her er prisforskellen så lille og mishandlingen så stor, at valg af buræg må tilskrives uvidenhed.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. april 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

k o n g e n  a f  k å l

afhængig af spidskål

Jeg har en last, faktisk mange. En af dem er asparges, en anden er spidskål.

Der er ikke danske spidskål endnu, men da jeg så et skønt økologisk eksemplar forleden, MÅTTE jeg bare have det.

Det var vokset op under varmere himmelstrøg, og normalt spiser jeg så vidt muligt danske grøntsager. Både af hensyn til klimabelastningen og smagen.

Men efter denne lange vinter trængte jeg virkelig til smagen af ny, frisk kål.

Og dette hoved smager altså guddommeligt. Hvis du også har ladet dig friste  så prøv en spidskålssalat.


spidskålssalat med mormordressing

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. april 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

r o s e r  t i l  

d e t  h e l b r e d e n d e  k ø k k e n


begejstrede læsere

Det vælter ind med dejlige kommentarer til “det helbredende køkken”. Især er brugerne af bogen begejstrede for opskrifterne.

Ditte skriver:

Hej Kirsten
Jeg er gået i gang med jeres fantastiske bog, og har på bare 3 dage fået meget mere energi og min konstante hovedpine er væk. 
Mine dejlige bedsteforældre var vegetarer, og du var deres store inspiration. Min farmor fik konstateret kræft, og helbredte sig selv med vegetarisk kost. Så nu vil jeg følge i deres fodspor.

 Hanne skriver:

Vil gerne takke for den fantastiske bog – i dag har min mand fået besked fra lægen ang hans kolesteroltal – det var tidligere 5,8 men efter at have spist efter opskrifterne fra denne bog i 5 uger – dog ikke til frokost hvor han spiste på jobbet – er de nu 5,3.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. april 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t r æ d  i n d  i  d u f t e n  a f  1 0 0 1  n a t


Når man linder på døren til det indiske køkken, bliver man indhyllet i magiske, krydrede dufte.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

… men først må vi på markedet og sikre os de bedste grøntsager.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

I denne uge skal vi have mit livret: masala dosa.

Tandon her i cafeen i Varanasi forstår at lave superlækre dosaer på sin kulfyrede store pande.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________


I cafeen kan man også få kartoffelfrikadeller.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Tandon drysser lidt koriander, tomat og chili på dosaen, inden han vender den.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Dosaen foldes sammen …

_______________________________________________________________________________________________________________________________

… og serveres med et delikat og spicy fyld.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

______________________________________________________________________________________________________

mangosuppe

En krydret suppe er fin at servere som forret inden dosaerne.

Klik på billedet så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyld til dosaer


Du kan nøjes med et helt almindeligt fyld af løg og kartofler, men i denne uge er der lidt flere ingredienser i dosaerne.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rulle eller …


Du kan rulle fyldet ind i pandekagerne – eller du kan …


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

… folde

… blot folde pandekagerne omkring fyldet.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

torsdag

22

august 2013

11

KOMMENTARER

masala dosa – indiske pandekager

Skrevet af , Posted in hovedretter

masala dosa

dosaer

er lækre, indiske papirtynde pandekager, som bages af forskellig slags dej.

Som oftest er der knuste linser i dejen, og da jeg for nylig var i indien fik jeg to helt nye opskrifter på ”fuldkorns”-dosaer, hvor der både var fuldkornsmel og knuste linser og ris i. Inderne er nemlig også begyndt at tænke på fibre og sundhed.

Jeg afprøvede straks de noget tunge opskrifter hjemme i mit eget køkken, men de fungerede slet ikke på min pande.

Derfor bruger jeg den gode gamle opskrift, som jeg tidligere har bragt her på bloggen. Hvis du vil have lidt mere ”gods” i pandekagerne, kan du tilsætte frø som sesamfrø og hørfrø og evt. lidt havregryn, men pandekagerne bliver så lidt mere bastante.

 

pandekager:

3 dl kikærtemel (købes i indvandrerbutikker)

1 dl rismel

2-3 dl vand

evt. ½ dl havregryn

evt. 2 spsk sesamfrø

evt. 2 spsk hørfrø

olie til stegning

fyld:

½ kg kartofler (evt. en rest fra dagen før)

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili

3 peberfrugter (rød, grøn og gul)

1 spsk sorte sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

3 spsk rapsolie

2 spsk hakket ingefær

2 tsk gurkemeje

ca. ½ spsk garam masala

evt. lidt grøntsagsbouillon

 

Rør de to slags mel ud i vandet og lad dejen stå tildækket nogle timer – eller helst til dagen efter.

Tilsæt et drys salt og – hvis du vil have havregryn og frø i – så rør dem i også.

Lav fyldet: kog kartoflerne møre og skær dem i skiver.

Hak løg og chili (fjern kernerne fra chilien). Skær peberfrugterne i terninger (fjern kerner og frøstole).

Rist sennepsfrøene på en tør pande (hold øje med frøene. Når de er varme, ”springer” de).

Hæld olien på panden og varm den op. Svits løg og chili, til løgene er klare. Tilsæt kartoflerne og mos dem let.

Kom peberfrugter, et drys salt, ingefær, gurkemeje og garam masala på panden.

Tilsæt evt. ½-1 dl bouillon

Svits blandingen til peberfrugterne er let stegte.

Smag til med salt og evt. flere krydderier.

Vurdér dejen: den skal være temmelig tynd.

Bag fire store, tynde pandekager af dejen. Vend ikke pandekagerne før der er bobler på overfladen og du kan få en spatel ind under dejen.

Fordel fyldet på pandekagerne og fold eller rul dem sammen.

Giv to slags dip til pandekagerne.

 

kokosdip

Rør 4 spsk fintreven, frisk kokos (eller kokosmel), 2 spsk hakket koriander og finthakket ingefær efter smag i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og citronsaft.

myntedip

Rør 4-5 spsk hakket mynte i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og chiliflager.

Se mere om dosaer her.

 .

dosaer på indisk:

 

Den unge mand her bager dosaer i et åbent gadekøkken i Varanasi i Indien.

I Indien er dosaer ofte morgenmad, men jeg synes, de lækre pandekager kan nydes på alle tider af dagen.

 

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

spicy mangosuppe

Skrevet af , Posted in supper

spicy mangosuppe

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 


 

 1 spsk sorte sennepsfrø

 

1 spsk spidskommenfrø

 

2 spsk rapsolie

 

1-2 tsk karry

 

2 skalotteløg

 

2 fed hvidløg

 

1 chili (eller efter smag)

 

ca. 5 dl grøntsagsbouillon

 

2-3 dl kokosmælk (kan erstattes af bouillon)

 

1 stor moden mangofrugt

 

½-1 peberfrugt

 

citronsaft

 

4 spsk snittede mynteblade

 

frisk koriander

 

 

 

Rist senneps- og spidskommenfrøene på en tør pande. Kom dem i en morter og stød dem.

 

Hæld olien på panden og tilsæt karry. ”Brænd” karryen af et øjeblik.

 

Hak løg, hvidløg og chili efter smag og svits dem 2-3 minutter.

 

Hæld bouillonen i en blender sammen med halvdelen af krydderierne, løgene og kokosmælken.

 

Skær mangofrugten og peberfrugten i terninger og kom dem i blenderen.

 

Blend suppen til den er helt ensartet. Hvis den er for tyk, så tilsæt lidt mere bouillon.

 

Smag til med citronsaft, salt og sukker.  Lad gerne suppen stå i køleskabet til næste dag.

 

Smag til igen og tilsæt myntebladene.

 

Servér suppen portionsvis, evt. med en skefuld kokosmælk, og drys med resten af krydderierne. Drys også med lidt koriander.

 

Suppen kan serveres varm eller kold.


Share