spuashfrikadeller med gratineret spinat og artiskokker
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
spuashfrikadeller med tilbehør
frikadeller:
½ kg squash
½ spsk salt
1 lille finthakket skalotteløg
½ dl finthakkede mandler
2 spsk revne basilikumblade eller 2 tsk tørret basilikum
ca. 3 dl rasp
2 æg
rapsolie til stegning
spinat og artiskokker:
100 g løg
4 fed hvidløg
2 spsk rapsolie
400 g frossen spinat
reven muskatnød
8 spsk soja quisine eller alm. fløde
100 g philidelphiaost
8 artiskokhjerter fra glas eller dåse
4 spsk reven ost, fx emmentaler
.
frikadeller
Riv squashene groft og læg dem i en sigte. Drys med saltet og arbejd det ind i squashen. Lad squashen afdryppe en halv times tid. Pres så megen væde som muligt ud.
Tilsæt løg, mandler, basilikum og rasp. Smag til med peber og basilikum (squashene vil formentlig være salte nok fra saltningen).
Rør æggene i et ad gangen og lad farsen hvile et kvarters tid. Vurdér konsistensen. Du skal kunne forme frikadeller med en ske, så måske skal der tilsættes lidt mere rasp.
Sæt farsen på en pande i godt varm olie. Portionen giver ca. 14 frikadeller. Skru lidt ned for varmen og steg frikadellerne gyldne på begge sider.
gratineret spinat og artiskokker
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Kom spinaten i gryden og tø den op.
Tilsæt ca. ½ tsk reven muskatnød, fløde og ost. Lad osten smelte og smag til med salt og peber.
Skær artiskokhjerterne i kvarte og vend dem i spinaten.
Kom blandingen i fire ovnfaste forme og drys med den revne ost.
Gratinér retten i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.
Du giver inspiration hver gang jeg løber sur i madlavning. Tak for det.
Ih, hvor er jeg glad! Selv tak og tusind tak fordi du skiver den fine hilsen.
Kh Kirsten
❤️
Fantastisk side på alle måder. Tak! Jeg har i samarbejde med min læge påbegyndt et eksperiment som går ud på at spise vegansk i 3 måneder og derefter se om mine sukker og kolesterol tal flytter sig- i den rigtige retning seføli 😀 Jeg fik en blodprop i hjertet i april måned og kan ikke tåle den medicin de giver i den forbindelse. Jeg tillader mig derfor at spørge dig om du har bud på erstatning for æg i dine opskrifter? Med venlig og hatten af for dig
Kære Susan,
Tusind TAK for rosen. Det lyder som en god ide at spise vegansk i 3 måneder (bagefter vil du sikkert slet ikke ønske anden form for mad!). Bill Clinton blev også veganer efter en blodprop.
Kender du mon “Det helbredende køkken”? Jeg har skrevet bogen sammen med tre andre, og den er helt vegansk. Den henvender sig til folk med diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk. Desværre er den udsolgt fra forlaget, men du kan låne den på biblioteket eller købe en elektronisk udgave hos Saxo (https://www.saxo.com/dk/det-helbredende-koekken_mikael-bitsch-soeren-lange-kirsten-skaarup-catharina-rosendal_epub_9788740003895).
I helsekostbutikker kan du købe produktet “no egg”, eller du kan bruge kikærtemel eller sojamel i stedet for æg. Hvis du abonnerer på min blog, vil du få opskrifter hver uge, og er der brugt æg, vil jeg altid foreslå en vegansk udgave.
Held og lykke med det veganske.
Kh Kirsten
Tusind tak for grundigt svar! Jeg køber den elektroniske udgave . Her til morgen lavede jeg lige chokolade smørepålæg af kikærter og kakao med lidt mandler i. Det er da utroligt så godt det smager. Så jeg glæder mig til at dykke ned i denne ny verden
MVh Susan
Kære Susan,
Det lyder godt. Jeg tror, du bliver glad for “bogen”. Det smørepålæg, du har opfundet lyder da forrygende. Det må jeg vist prøve. Det er jo oven i købet sundt!
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Tak formange dejlige opskrifter og masser af inspiration. Hvad kan jeg erstatte raspen i denne opskrift med, for en glutenfri version.
På forhånd tak.
Vh. Jeanett.
Hi Jeanett,
Du kan bruge glutenfrie havregryn i stedet for rasp. Vurdér konsistensen af farsen og tilsæt evt. flere havregryn. Lad farsen hvile en halv times tid.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Hej Kirsten.
Du giver inspiration hver gang jeg løber tør for inspiration i madlavning. Tusind tak for det.
Kh Gina
Kære Gina,
Hvor dejligt at høre. Det glæder mig. Jeg håber, du bliver glad for denne ret.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy