Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Forfatter Arkiv

torsdag

16

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tilbehør

Skrevet af , Posted in tilbehør

krydrede kartofler

krydrede kartofler

 

krydrede kartofler

600 g små kartofler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

1 spsk sorte sennepsfrø

3 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

50 g pistacienødder

evt. frisk koriander

 

Kog kartoflerne møre og pil dem. Skær kartoflerne igennem.

Rist krydderierne på en tør pande, indtil de dufter. Tilsæt olien og kartoflerne. Dryp med citronsaft og tilsæt kartoflerne.

Drys med lidt salt og vend kartoflerne i krydderierne, til kartoflerne er godt varme.

Hak nødderne og drys dem på kartoflerne ved serveringen. Du kan evt. også drysse med frisk koriander.

 

tip

Hvis du alligevel har ovnen tændt, så tilbered kartoflerne i ovnen.

Rist krydderierne og kom dem i et ovnfast fad. Vend kartofler, et drys salt og citronsaft i krydderierne og sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

 

Share

torsdag

16

oktober 2014

2

KOMMENTARER

hovedretter

Skrevet af , Posted in hovedretter

bønner i rødløgssalsa m krydrede kartofler

bønner i løgsalsa.2

Denne enkle ret med peberfrugter i en “sovs” af rødløg og kokosmælk gir’ proteiner fra to slags bønner: hvide små bønner eller de større limabønner samt edamamebønner, som nu heldigvis fås økologiske.

Edamamebønner er grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkedet.

 

bønner i løgsalsa

bønner i løgsalsa.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bønner og peberfileter i rødløgssalsa

150 g små hvide bønner eller de større limabønner (evt. fra dåse)

600 g rødløg

4 fed hvidløg

chili, enten frisk hakket eller tørret i flager

2 spsk olivenolie

2 spsk frugteddike

2 dl grøntsagsbouillon

3 store peberfrugter, rød, gul og grøn

4 dl kokosmælk

200 g bælgede edamamebønner

evt. tamari

25 g sesamfrø

10-12 stilke mynte

 

rødløg.1

Læg bønnerne i blød 8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 30 minutter. Eller brug bønner fra dåse.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Svits de to ting og chilien i olien 6-8 minutter.

Tilsæt eddike og bouillon. Lad løgene simre under låg 15 minutter til væden er kogt ind.

Fjern kerner og frøstole fra peberfrugterne og skær dem i fileter. Kom dem i gryden sammen med kokosmælken og et drys salt.

Lad retten simre 5 minutter.

Kom de hvide, kogte bønner og edamamebønnerne i gryden og lad det simre endnu 5 minutter.

Smag til med salt eller tamari.

Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande og drys dem på retten ved serveringen sammen med et rundhåndet drys mynteblade.

Giv gerne kartofler til – eller løskogte ris.

Krydrede kartofler passer godt til denne ret med kokosmælk

 

krydrede kartofler

krydrede kartofler

Se opskriften her.

 

Share

søndag

12

oktober 2014

2

KOMMENTARER

burgerbøffer – bøffer m kerner og kikærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

en bæredygtig burgerbøf

burgerbc3b8ffer-1

bøffer m kerner og kikærter

200 g kikærter (evt. fra dåse)

100 g speltkerner (evt. hvedekerner eller perlebyg)

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

100 g finvalsede havregryn

2 dl vand eller grøntsagsbouillon

4 spsk snittet frisk salvie

4 spsk sojamel

evt. 50 g hakkede valnødder

4-6 spsk tamari

4 spsk olivenolie + ekstra til stegning

hvede-, kikærte- eller sojamel til formning af bøfferne

 

burgerbc3b8ffer

quinoa og kikærter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15-20 minutter sammen med speltkernerne.

Afdryp kikærter og kerner.

Hak løg og hvidløg og kom dem i køkkenmaskinen sammen med kikærter, kerner, havregryn og 1-2 dl vand eller bouillon.

Purér massen – men ikke for meget. Farsen må gerne være lidt grov. Den skal være tilpas fast, så den nemt kan formes til bøffer.

Tag farsen over i en skål og tilsæt salvie, sojamel, evt. valnødder samt tamari.

Smag farsen godt til med tamari og friskkværnet peber. Rør olien i til sidst.

Tag farsen ud på et bræt og rul den til en pølse. Skær 8-10 skiver, afhængig af, hvor store du ønsker bøfferne.

 

burgerbc3b8ffer-ustegte.blog

Form bøfferne pæne og runde med melede hænder og sæt dem på en plade eller tallerken.

Sæt bøfferne i køleskabet 1-2 timer, inden du steger dem.

Steg bøfferne i godt varm olie og skru lidt ned for varmen. Steg bøfferne 5-6 minutter på hver side, til de er gyldne. Dryp lidt mere olie på bøfferne, når du vender dem.

 

tip

Bøfferne er velegnede både som en hovedret sammen med kogte korn eller kartofler – og som burgerbøffer. Faktisk har jeg udviklet opskriften til en restaurant, der manglede gode veganske bøffer til deres burgere.

 

burgerbc3b8ffer-2

burger m pulled portobello

pulled portobello

 

Prøv også en burger med pulled portobello. Det er fyld af skønt krydrede og marinerede  svampe.

Se opskriften her.

 

Share