Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk suppeArkiv

fredag

31

juli 2015

0

KOMMENTARER

kold ærtesuppe med orientalsk touch

Skrevet af , Posted in supper

 

ærter er ren slik

ærter og kat

Allerede i 1400-tallet begyndte man at sælge ærter, og på samme tidspunkt nævnes de også i en kogebog. I 1600-tallet mente man, at de bedste ærter blev dyrket på Lolland. Ja, de blev betegnet som “de bedste som her i riget eller noget andet sted vokser …” Man sagde, at “når lolliker går forbi en ærtemark, slikker de sig om munden”.

Ærter har også haft en fremtrædende plads i folkemedicinen og -overtroen. Man mente, at ærter kunne fjerne alt fra gigt og vorter til sår og uddrivelse af “urenhed”. Og smerter i skulderen skulle forsvinde, hvis man ved midnat på en korsvej kaster tre ærter over skulderen. Børn der ikke kunne gå skulle have ærter kogt med stegte regnorme.

Både små og store – og lolliker – slikker sig stadig om munden, når vi ser de nyhøstede saftige ærtebælge.

Lige nu er det højsæson for de dejlige, søde danske ærter. Og da det ser ud, som om det også bliver vejr til en kølig suppe, anbefaler jeg denne let spicy , kolde suppe, som er hurtigt lavet.

 

ærter i fade

 

de gamle havde ret

Som man var helt klar over i folkemedicinen er ærter sunde. De indeholder proteiner – 5,9 g pr. 100 g ærter – og mange fibre. Det betyder, at ærter er stabiliserende for blodsukkeret og en gave til fordøjelsen.

Ærter har også pænt indhold af B-vitaminer og mange C-vitaminer, som styrker immunforsvaret. Og så er ærter kalorielette. De indeholder kun 79 kcal pr. 100 g.

Vigtigst er dog, at ærter leverer mange antioxidanter, der forebygger kræft og andre velfærdssygdomme. Desuden indeholder ærter den flerumættede fedtsyre alfa-linolensyre (ALA) og nogle mikronæringsstoffer, der virker anti-inflammatorisk, betændelseshæmmende.

Suppen er “jævnet” med en avocado, der også indeholder en masse gode stoffer. Se om avocado her.

Afhængig af om du vælger at komme fennikelfrø eller spidskommenfrø i suppen, får den forskelligt smagsudtryk. Vælg det frø, du bedst kan lide.

 

ærtesuppe.orient.1

kold ærtesuppe med orientalsk touch

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller tørret chili efter smag

4 spsk kokosolie

200 g bælgede ærter (evt. frosne)

1/2 spsk fennikelfrø eller spidskommefrø

6 dl grøntsagsbouillon

1 avocado

2 spsk citronsaft

2-3 dl kokosmælk

reven ingefær

citronsaft

frisk koriander

ærtesuppe-orientalsk.tekst

Hak løg, hvidløg og chili efter smag. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Tilsæt ærter, fennikelfrø og bouillon. Kog suppen under låg ca. 10 minutter.

Lad suppen afkøle. Tilsæt avocadoen, citronsaften og kokosmælken. Purér suppen i blenderen.

Smag suppen til med reven ingefær, citronsaft, salt og evt. et nip sukker.

Servér suppen drysset med frisk koriander.

 

ærtesuppe.orient

Hvis du er mere til en gammel dansk ret med ærter, så prøv egnsretten fra Falster:

 

falsterske mælkeærter

mælkeærter

Ærter hører til blandt de grøntsager, der har været spist i Danmark i hundreder af år. Derfor findes der også mange egnsretter med ærter. Jeg kommer fra Falster, hvor jeg er vokset op med retten mælkeærter. Den består af ærter, gulerødder og nye kartofler. Det var en af mine yndlingsretter, da jeg var barn.

Se opskriften her.

.

hvis du får ærter til overs: ærtepuré

ærtepuré.2

 

Hvis du hører til dem, der slet ikke spiser suppe, kan du nyde ærterne i en lækker puré, der er fin som tilbehør eller dip.

Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

.

 

Share

fredag

10

juli 2015

2

KOMMENTARER

kold avocadosuppe med guf på toppen

Skrevet af , Posted in supper

 

sommerens hurtigste kolde suppe

avocadosupper.bakke.2

En dansk sommerdag kalder på en kold suppe. Her er en lynhurtig én af slagsen. Modne, men faste, avocadoer skal blot blendes med væde og så smages til. Superenkelt!

Hvis du senere på sæsonen skulle blive fristet til at servere suppen varm, så lad være. Avocadoer bliver bitre, hvis de varmes op. Avocado er en “født” raw food-ingrediens.

Man siger, at hvis du lander på en øde ø, kan du overleve, blot der er avocadoer. Den lille “pære” med den grimme nobrede skal gemmer i det sartgrønne, bløde indre et væld af gode næringsstoffer: her er A-, B- (meget folat), C-, E- og K-vitaminer. Og så er den rig på fibre.

Avocado indeholder også stoffet lutein (er især godt for synet), som er en meget kraftig antioxidant (antioxidanter beskytter kroppens celler mod harskning, også kaldt frie radikaler). To af de drys, jeg har valgt, tallerkensmækker og brøndkarse, indeholder også meget lutein, se nedenfor. Så når man siger, at man også spiser med øjnene, gælder det i dette tilfælde dobbelt!

Den Amerikanske Diabetikerforening anbefaler avocado til diabetikere på grund af Omega 9 fedtstoffet, olein. Dette fedtstof sænker det “lede” kolesterol og er dermed forebyggende for hjerte-karsygdomme.

 

kold avocadosuppe

2 avocadoer

1/2 økologisk citron

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

4-5 dl kold grøntsagsbouillon

evt. isterninger

vælg imellem:

chili

brøndkarse

tallerkensmækker

hakkede radiser

mynte

timian

evt. sort salt

 

avocadosupper.bakke

Del avocadoerne, fjern stenene og tag kødet ud. Mos det straks med citronsaften, så det ikke misfarves. Riv den gule citronskal og tilsæt også den.

Blend avocadoerne helt glatte med fløde efter smag og mængde samt så meget bouillon at suppen får en passende konsistens.

Smag til med salt og peber.

Jeg har valgt at servere suppen med forskelligt slags tilbehør: krydderurter, radiser, chili etc. Men vælg selv. Der er mange andre muligheder.

Servér evt. urterne og de andre ting til ”topping” på suppen separat. Så kan man selv forsyne sig med det, man bedst kan lide.

 

supper med tallerkensmækker og med brøndkarse

avocadosuppe-x-2.2

Tallerkensmækker kaldes også nasturtium eller blomsterkarse. Planten indeholder meget C-vitamin samt stoffet lutein, der specielt er godt for synet, se ovenfor.

 

suppe med tallerkensmækker og chiliflager

avocadosuppe-nasturium

 

suppe med brøndkarse

avocadosuppe-brøndk

Brøndkarse kan man godt kalde en superfood. Der er mere jern i brøndkarse end i spinat, mere C-vitamin end i appelsiner og mere kalk end i mælk. Problemet er naturligvis, at det kan være svært at spise store mængder af brøndkarse. Men lidt har også ret. Mange bække små … etc. Således indeholder brøndkarse også et godt skud lutein, så her er altså en suppe, som virkelig giver næring til synet, se ovenfor.

 

supper med timian/sort salt og radiser/mynte

avocadosuppe-x-2

 

suppe med timian og sort salt

avocadosuppe-m-timian

Timian har været brugt i århundreder som lægemiddel. Bl.a. er planten betændelseshæmmende, og den er især gavnlig for luftvejene. Timian indeholder C-vitaminer, jern og kalk.

 

suppe med hakkede radiser og hakket mynte

avocadosuppe-m-radiser

Radisen er en ældgammel plante, der stammer fra Kina, hvor den i århundreder har været en anset plante. Sammen med kål og tofu (sojabønner) har radisen været anset som et fremragende næringsmiddel. Et gammelt kinesisk ordsprog siger: “hvis du spiser den krasse radise og drikker varm te, kan du lade de sultende læger tigge på deres knæ.”

Radiser indeholder især C-vitamin og B6-vitaminet folat samt jern og kalk.

Radisen hører til Brassica(kål)familien, der indeholder den potente antioxidant sulforaphan. Det er dette stof, som forskerne mener, er kræfthæmmende, og som man også finder i broccoli, rosenkål, grønkål. etc

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

 

Share

fredag

6

februar 2015

6

KOMMENTARER

mad og mennesker på nudelruten

Skrevet af , Posted in rejser, supper

 

 “pindemad” og portrætter fra Laos

image

Hvad spiser man her i Indokina? Nudler naturligvis. Masser af risnudler!

Vi er på nudelrutens firesporede motorvej. Her er nudelsupper for enhver smag.

Nudlerne trækker deres hvide bånd fra Thailand over Laos og Cambodia til Kina. Nudler er pindemad, der slubres af de fleste østasiatere i de hundredtusindvis af gadekøkkener.

 

image

 

nudler på 999 måder

image

Her i Laos er der ris her og der og alle vegne. Risnudler er den foretrukne snack, og det er heldigt i et land, hvor 80 procent af befolkningen lever for 2 dollars om dagen. Risnudler koster nemlig næsten ingenting, og de fylder i maven.

Det er bestemt ikke mad, man bliver fed af, men nudelsuppe smager skønt, fordi fonden er kogt på løg/hvidløg, citrongræs og galangarod. Hertil kommer bønnespirer og masser af grønne urter. Jeg er blevet helt vild med indokinesisk nudelsuppe. Og tro det eller ej: suppen kan varieres på 999 forskellige måder (eller deromkring).

Dertil kommer at det er slankemad. Der er stort set ingen fedtstof i suppen, så den vil være et godt bytte for den danske snack, der spises ved en pølsevogn.

 

det sidste af suppen drikkes af skålen

image

 

nudelsuppe med hellig basilikum og chili

image

Sammen med suppen kommer der altid en tallerken på bordet med ekstra limefrugt, hellig basilikum, salatblade og chili. Så kan man selv færdiggøre suppen efter smag og behag.

Noget af det, der undrer os her er, at suppen altid nærmest er kogende, når den sættes på bordet. Det betyder at de grønne blade kan spises med god samvittighed fordi de kommer i den glohede suppe.

 

slankemad der smager

Hvis du vil lave din egen nudelsuppe a la Laos så snit 2 skalotteløg, 4 fed hvidløg og det inderste bløde af en stilk citrongræs. Findel det i blenderen og kom det i en gryde med  ca. 1 liter vand og 4-5 skiver galangarod eller ingefær. Kom evt. også lidt bouillonpulver i.

Lad suppen simre 10 minutter. Kom et par “læg” risnudler (købes hos kinesiske købmænd) i gryden og kog dem med nogle minutter, til nudlerne er bløde. Kom et par håndfulde bønnespirer i suppen sammen med  et par snittede forårsløg og gerne 3-4 fed hårdtristede skivede hvidløgsfed.

Smag nudelsuppen til og server masser af hellig basilikum og chili til. Hellig basilikum fås også hos kinesiske købmænd, men kan erstattes af almindelig basilikum.

Du kan også slå et æg ud i suppen pr. perso og lade det stivne. eller du kan piske et par æg sammen i en skål og tilsætte dem den kogende suppe, så æggene stivner i “strimler”.

Og så kan man tilsætte terninger af tofu og selvfølgelig lige netop de grøntsager, man bedst kan lide.

 

en tur i junglen

image

Vi er taget ud i junglen i den sydlige del af Laos. Her leves livet højt hævet på pæle for at undgå slanger og vand i regntiden.

Livet leves i de små samfund mange kilometer fra alfarvej som det er blevet levet i hundredvis af år. Det er svært at se fremtiden for de mange dejlige unger, men selv herude i vildnisset er der små skoler, så måske får børnene del i en fremtid, som deres forældre kun kan drømme om.

 

image

 

image

 

kop & kande kom forbi

image

I en af de små landsbyer kom isenkræmmeren forbi på sin isenkræmmerknallert. Den lille maskine bar på et eldorado af wokker, primusser, gryder i alle størrelser, knivskarpe knive, juliennejern og hvad man nu ellers har brug for i et udendørs køkken.

Når der er mange kilometer til nærmeste lille by med indkøbsmuligheder, er det dejligt, at sælgerne kommer forbi på deres små køretøjer. Man kommer formentlig højst til byen nogle få gange om året. Og forbruget er lavt her. Man lever af de æg, hønsene lægger, af mælken fra koen og så en håndfuld ris.

 

der vaskes ved den fælles brønd

image

 

i Laos kommer man ud i køkkenet – og ikke ind

image

Ilden i køkkenet brænder dagen lang, enten i et lille bål eller som her i en lerbeholder. Så er det hurtigt at få kogt en gang nudelsuppe.

 

portrætter fra byen

image

Man tager den med ro i Laos. Både på landet og i byen. Jeg ville nødig være stresscoach i dette land. Stress kender man ikke til i Laos.

Det siges her på egnen, at vietnameserne planter risen, laoterne kigger på den gror, og thaierne høster den. Det virker som en meget præcis beskrivelse af et elskeligt folk, der endnu ikke har solgt deres sjæl til hamsterhjulet.

 

et smil veksles altid med et smil

image

 

Disse kvinder er ældre end gennemsnittet her i landet. Det er få, der bliver over 70 år.

 

image

 

image

Arbejderen på sin traktor.

 

image

Der er mulighed for lidt ekstra uddannelse.

 

image

 

 

image

 

image

Opvasken klares også udendørs.

 

image

Cykler er sammen med motorcykler det foretrukne transportmiddel.

 

image

 

 

Share