Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

vegetarisk suppeArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kold persisk yoghurtsuppe

Skrevet af , Posted in supper

 en kølende sommersuppe

iransk-yoghurtsuppe-2

Her er en ægte iraner: en kold suppe med et par af yndlingsingredienserne, agurk og yoghurt.

Sommeren går på hæld, så det er ved at være slut med de kolde supper, men denne kan stadig nydes på en lun eftersommerdag.

Suppen er hurtigt tilberedt: her skal ikke svitses og koges. Det hele skal blot røres sammen og smages godt til.

Suppen er både proteinrig og mættende.

 

og et lille digt til maden må man ha´

Den lille tallerken og skål købte jeg, da jeg i foråret var i Iran. Der står små digte på begge dele. Det er en smuk måde at følge god mad på vej. Og typisk for de poesielskende iranere.

forc3a5rslc3b8g-iransk-yoghurtsup

forc3a5rsslc3b8g-iransk-yoghurts-1

 

 

 

kold persisk yoghurtsuppe

1 agurk

50 g rosiner

1/2 l planteyoghurt

1-2 dl havrefløde eller anden fløde

1 dl isvand

1 bdt persille

4 spsk klippet dild

1 forårsløg med top

4 fed hvidløg

1 dl knuste isterninger

 

Skær agurken i små terninger eller riv den groft på rivejernet. Læg agurken i en sigte og drys lidt salt på. Lad den stå et kvarters tid og skyl den grundigt. Lad den dryppe af.

Hæld kogende vand over rosinerne og lad dem stå et kvarters tid.

Rør yoghurten med fløde og koldt vand. Tilsæt hakket persille og klippet dild.

Snit forårsløget fint og pres hvidløgene. Rør begge dele i suppen.

Hak ægget. Gem lidt til pynt og kom resten i suppen. Hak rosinerne groft og rør det meste i sammen med det meste af de hakkede agurker.

Smag til med salt og peber.

Rør knuste isterninger i suppen inden serveringen. Servér suppen portionsvis pyntet med lidt hakkete rosiner, agurk, forårsløg og krydderurter.

.

iransk-yoghurtsuppe-1

Share

lørdag

11

oktober 2014

3

KOMMENTARER

sommersuppe med nye kartofler og ærter

Skrevet af , Posted in supper

en skøn sommersuppe

kartoffelsuppem quinoa

Nye kartofler og friskbælgede ærter passer perfekt sammen. Jeg har også kommet lidt asparges i suppen, men er sæsonen forbi, må man undvære dem. Tilsæt evt. lidt flere ærter og/eller skiver af squash.

 

quinoa

er et lille korn med mange proteiner. Sammen med sojafløde, ærter og kartofler får man et rigtig godt skud protein. Læs mere om quinoa her.

quinoa-i-sigtekartoffelsuppem quinoa

sommersuppe m nye kartofler og ærter

50 g skalotteløg

2 spsk oliveneolie

50 g sort eller rød quinoa

6-8 dl grøntsagsbouillon

400 g nye kartofler

100 g tynde grønne asparges (kan udelades)

100 g bælgede ærter

1-1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

1 bdt persille

evt frisk estragon

 

Hak løget og svits det i olien, til det er klart.

Skyl quinoaen og tilsæt den sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 15 minutter.

Skær kartoflerne i skiver og tilsæt dem. Kog suppen yderligere 5 minutter.

Skær aspargesene og 2-3 cm lange stykker og kom dem i suppen sammen med ærterne. Lad suppen koge op og sluk for varmen.

Tilsæt fløde efter smag, når kartoflerne er møre. Hak persillen og rør den i suppen. Smag godt til med salt og peber og varm suppen op til kogepunktet – eller lad den afkøle og servér den kold.

Du kan evt. også tilsætte frisk estragon.

.
kartoffelsuppem quinoa3

 

.

Share

fredag

10

oktober 2014

2

KOMMENTARER

græskarsuppe m knas og kerner

Skrevet af , Posted in supper

halloween er lige om hjørnet

græskar og løg

 .

halloweensuppe

Græskarsuppe er en klassisk efterårsret. De gyldne farver afspejler farven på det faldende efterårsløv. Desuden er Halloween lige om hjørnet. Og så SKAL der serveres græskarsuppe!

græskarsuppe.4

en sund suppe

Græskar er en sund grøntsag – eller retteligt bær – som bl.a. indeholder A- og B-vitaminer samt mange mineraler, først og fremmest kalk og magnesium.

Suppen er kogt med gule flækærter og drysset med græskarkerner, hvilket gør den endnu sundere. Hvis du laver portionen lidt større end i opskriften, kan suppen sagtens serveres som hovedret. Især hvis du giver et godt stykke rugbrød til.

 

græskarsuppe.1

 

græskarsuppe m knas og kerner

6-8 kapsler af kardemomme

100 g løg

3-4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

75 g gule ærter (kan erstattes af røde linser)

1/2 spsk gurkemeje

evt. chili

8 dl grøntsagsbouillon

600 g hokkaidogræskar

1 økologisk appelsin

2 spsk reven ingefær

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt

2-3 spsk ahornsirup eller anden sirup

2 spsk tamari

brødcroutoner:

2 skiver daggammelt hvedebrød

50 g græskarkerner

2 spsk olivenolie

evt. friske krydderurter

 

græskarsuppe.3

 

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene 3-4 minutter.

Tilsæt de gule ærter, gurkemeje og evt. lidt hakket frisk chili eller chiliflager. Hæld bouillonen i gryden og lad ærterne koge 10 minutter.

Skær imens græskarret i terninger. Du behøver ikke at skrælle græskarret, hvis det er økologisk. Fjern blot evt. nobret skal.

Kom græskarret i gryden, når ærterne har kogt 10 minutter. Lad suppen koge endnu 10 minutter.

Riv 2 spsk skal af appelsinen og pres saften ud. Kom begge dele i suppen sammen med reven ingefær, sojafløde og saft af ca. 1/2 limefrugt. Tilsæt lidt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag suppen til med citrussaft, ahornsirup, tamari og evt. chili eller friskkværnet peber. Det er vigtigt, at suppen har den rigtige smagsbalance og at den er tilpas krydret med ingefær, kardemomme og chili eller peber.

Skær brødet i ganske små terninger og rist dem gyldne i 1 spsk olie på en pande. Tag dem af panden og rist græskarkernerne i den sidste spsk olie.

Servér suppen portionsvis drysset med de knasende brødcroutoner, kernerne og evt. en krydderurt.
græskar i sigte.blog

 

supersundt krydderi

gurkemeje
Der er gurkemeje i suppen. Gurkemeje tilskrives mange helbredende effekter, bl.a. skulle det hæmme vækst af kræftceller.

 

Share