Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

valnødderArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

pastasalat m. squash, valnødder og tørrede tomater

Skrevet af , Posted in salater

pastasalat med squash, tørrede tomater og valnødder

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

250 g fuldkornspasta

300 g squash

50 g valnødder

1 ½ dl hakkede, tørrede tomater i olie (evt. langtidsbagte, se opskrift her)

en god håndfuld brøndkarse eller basilikum

 

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 spsk tørret oregano

 

Rør først dressingen sammen og smag den til med salt og peber.

Kog pastaen i rigeligt letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Afdryp pastaen og vend den straks i dressingen.

Lad pastaen afkøle.

Skær squashen i små terninger og hak valnødderne groft.

Bland squash, valnødder og tomater i pastaen sammen med rigeligt brøndkarse eller basilikum.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

mandag

26

august 2013

10

KOMMENTARER

linsepostej m valnødder og salvie

Skrevet af , Posted in hovedretter

linsepostej som frokost- eller middagsret

 

En linsepostej er dejlig frokostmad, evt. til madpakken. Eller postejen kan spises som hovedret med alle mulige slags tilbehør. Hvis du er lidt nostalgisk, kan det være kogte kartofler og brun sovs. 

Ellers vil jeg anbefale en salat med korn. Så får du dit proteinbehov dækket. Jeg vil anbefale salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder m. sennepsdressing eller salat med perlerug, ærter og chilimayo.

Når du alligevel koger linser, kan du samtidig lave smørepostejen Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej.

.

linser-3-glas-i

linsepostej m valnødder og salvie

150 g linser (jeg har brugt de grønne linser af Le Puy-typen – i glasset forrest på fotoet th.

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g markchampignon

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

150 g kartofler

50 g valnødder

4 spsk frisk hakket salvie eller 2 spsk tørret

2-3 spsk tamari

ca. 25 g rasp

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og svampe. Svits dem i olien, til væden er trukket ud af svampene. Tilsæt lidt citronsaft. Hæld væden fra panden.

Bland grøntsagerne i linserne og blend begge dele med en stavblender. Riv kartoflerne (de skal ikke koges) groft og rør dem i farsen.

Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med salvie, tamari og rasp.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt af væden fra svampene eller mere rasp.

Smag farsen godt til med salt, peber, salvie og citronsaft.

Kom linsefarsen i en postejform eller bageform. Læg evt. lidt friske salvieblade på toppen.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 30 minutter.

 

salvie er saligt i enhver postej

små eller store portioner 

en stor eller flere små postejer

Du kan bage postejfarsen i én stor form – eller du kan bage mindre portionspostejer.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

auberginer med fetacreme og granatæble

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

auberginer med fetacreme og granatæble

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Auberginerne kan serveres som en forret eller en frokostret.

 

 

2 auberginer

olivenolie

2 dl yoghurt

1 fed hvidløg

100 g fetaost

1 granatæble

50 g valnødder

frisk koriander

 

Skær auberginerne i skiver på langs. Læg dem på en bageplade og pensl dem med olivenolie. Drys med lidt salt.

Sæt auberginerne under grillen i ovnen og grill dem til de er gyldne. Vend skiverne og lad dem blive gyldne på den anden side også. Afkøl auberginerne.

Rør yoghurten med presset hvidløg. Smulder fetaosten fint i yoghurten og smag til med salt og friskkværnet peber.

Skær granatæblet igennem og tag kernerne ud. Se her, hvordan du nemt får kernerne ud uden at sprøjte i hele køkkenet!

Hak valnødderne.

Læg auberginerne på et stort fad og dryp yoghurten på. Drys med granatkernerne, valnødderne og hakket koriander.

 

Share