Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

valnødderArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 12 2012 – kartoffellasagne med ramsløg

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

f o r  l i d t  o g  f o r  m e g e t  . . .

 

 

Mens over 1 milliard mennesker på planeten sulter, er der 1,3 milliarder, der vejer for meget. De er simpelt hen fede. Jeg kan godt forstå, at det går galt. Jeg så forleden en film med et barn i den tredje verden, der spiste en sandwich af kridhvidt brød med en stor portion fede pommes frites imellem. 

Både hvede og kartofler er rigtig gode næringsmidler. Vi har bare mistet orienteringen i madjunglen. Hvis vi spise brød med hele kerner og pommes frites bagt i ovnen stort set uden olie, ville det samme måltid være O.K.

 

det er ikke fedt at være fed

Fedme er nu så stort et problem, at FN kommer med nogle gode anbefalinger:

1. Læg afgift på usunde produkter (vi har heldigvis allerede fedt- og sukkerafgift i Danmark)

2. Regulér fødevarer med meget mættet fedt, salt og sukker

3. Boykot reklamer for junkfood

4. Kig på forkerte støtteordninger til landbruget

5. Støt produktion af lokale fødevarer, så alle får mulighed for at købe friske og sunde næringsmidler.

Læs mere hos www.foodpolitics.com, hvor der også er interessante ting om fiber, sukker og meget mere.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

l a s a g n e  m e d  r a m s l ø g p e s t o

 

anvendelse af forårets vilde planter

En god måde at bruge alle de små nye skud af vilde planter på er i en salat eller suppe.

Her allersidst på vinteren, hvor kartoflerne nærmest er de eneste grøntsager, der ikke har tabt pusten, kan man også lave en kartoffellasagne med pesto af ramsløg.

Lasagnen smager dejligt med ramsløgpesto, men du kan også sagtens bruge en helt almindelig basilikumpesto, evt. fra glas, hvis du har travlt.

 

kartoffellasagne med ramsløgpesto

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

r a m s l ø g p e s t o

 

det vælter frem med grønt

Nu er det ikke blot skvalderkål og mælkebøtter, der pibler frem, også ramsløgbladene vokser sig store i disse dejlige forårsdage.

Mens skvalderkål, mælkebøtter og brændenælder helst skal nydes lige nu, mens de er små og spæde, har vi glæde af ramsløgene den næste gode måneds tid. Til gengæld er de så fra maj måned forsvundet under jordens overflade indtil næste forår.

Ramsløg kan snittes og spises i salater, de kan kommes i alle slags supper, eller man kan lave en pesto af dem, som passer fint til en pastaret. Tilsæt måske lidt blød gedeost til pastaen og drys med hakkede valnødder.

Du finder opskriften på ramsløgpesto her.

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s k v a l d e r k å l  –  s å  e r  d e t  n u  !

 

 

den første spæde skvalderkål

er smækfyldt med vitaminer og mineraler.

På en herlig forårsdag er det skønt at gå ud og samle de små skud og nyde dem i en salat i aften.

Husk at samle skuddene LANGT fra trafikerede veje og tissende hunde.

 

 

spidskålssalat med spæd skvalderkål

 

 

 

1 lille spidskål

50 g hasselnødder

1 dl tørrede tranebær (kan erstattes af rosiner eller blåbær)

2-3 håndfulde små skud af skvalderkål

 

kapersvinaigrette:

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk hakkede kapers

1/2 spsk fintreven skalotteløg

  

Snit spidskålen papirtyndt.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne på en tør pande.

Bland kål, nødder og tranebær med hakket persille.

Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, løg og et par spsk vand. Smag godt til  med salt og peber og evt. et nip sukker. Hæld dressingen ovr salaten og vend rundt.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

d e t  g r ø n n e s

 

 

forårssuppe

I går var jeg for første gang på jagt efter forårets første vilde planter. Det blev til en god høst. På heldige steder kan man finde de første spæde ramsløg – og de lækreste små grønne skud er fremme af skvalderkål.

Der er virkelig saft og kraft, vitaminer og mineraler i de nye skud. Brug dem i salater eller i supper.

I gamle dage lavede man til påske en såkaldt skærtorsdagssuppe med alle de nye spæde planter. Det er den rene vitamin- og energibombe. Se opskriften her.

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

v æ r  v a r s o m  m e d  v a n d e t

 

 

 

dyrt med dyr

At det koster at opdrætte dyr, ved vist enhver. Det koster på klimaregningen, og det koster på helbredet – for slet ikke at tale om de lidelser, dyrene gennemgår, før de havner på middagsbordet.

 

kød sluger vand

Opdræt af dyr er også enormt vandkrævende. Det kan vi ikke tillade os i en verden, hvor 40% af verdens befolkning i dag lider af vandmangel.

Det store vandforbrug i dyreopdræt skyldes dels dyrkningen af de enorme afgrøder, som vi putter i dyrene, dels et gigantisk vandforbrug i slagteribranchen. I alt tegner hele fødevarebrancen sig for 70% af verdens vandforbrug.

 

tørre tal

Til at producere 1 kg hvede forbruges 1.500 l vand.

Til at producere 1 kg oksekød forbruges 15.000 l vand.

Hertil skal lægges, at det kræver ca. 10 kg foder at producere 1 kg kød. Det hænger bare slet ikke sammen!

Tallene er så overbevisende, at det ikke burde være svært at parkere bøffen og koteletten for ever og spise bæredygtigt for fremtiden. Og helt egoistisk set er der jo også sygdomsrisikoen. Læs om den seneste store undersøgelse om kød og helbred.

I dag er vi 7 milliarder på kloden. I 2050 skønnes vi at være 9 milliarder. Men uden vand kan vi ikke leve.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  t u r  t i l  p i z z a l a n d

 

 

de små byer

De ligger dér, klinet op ad en bjergvæg og kalder skønne rejseminder frem. Og så er det, at pizzaerne passerer revy for mit indre øje. 

Italiensk mad står højt på min yndlingsliste – og i denne uge står den så på pizza.

Pizza har et lidt dårligt ry, fordi de færdigkøbte er alt for fede og salte – og uden mange fibre. Mine pizzaer er bagt med både fint og groft hvedemel – og fyldet er supersundt og lækkert.

 

 

nostalgi

er der nok af i Italien. Billedet er fra et lille hotel med sans for detaljerne.

 

 

oliven

må der til i italiensk mad – også som drys på pizzaerne. Og når man selv har avlet dem, er det sikkert en endnu større glæde at guffe de små frugter i sig.

Og som Lawrence Durrell sagde: “Oliven er ikke blot noget man spiser. Det er frugten af en hel kultur”.

 

 

tre uundværlige ingredienser

i italiensk mad er løg, hvidløg og tomater. Her hænger alle tre ting til tørre på en overdækket terrasse.

 

 

mamma

er i gang med pizzadejen inde i køkkenet.

 

 

ilden knitrer

allerede lifligt i pizzaovnen. Man kan næsten begynde at mærke duften af bagt brød og varme krydderurter.

 

 

pizzaerne er bagt

Her er det små “lommepizzaer” med en diameter på ca. 12 cm. De små pizzaer er velegnede til madpakken.

 

 

uhmm ..

… jeg kom lige til at snuppe en bid af den lækre kartoffelpizza.

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mangoketchup

 

I stedet for den traditionelle tomatsovs eller tomatpuré i bunden af pizzaen, kan du lave en spændende ketchup med mango og tomater.

Ketchuppen kan også bruges som dip til mange slags grøntsager – eller som sovs til frikadeller og pateer.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pizzaer

 

Pizzaer er elsket af små og store. Prøv et par sunde udgaver.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnesalat med spidskål og tomater

 

Til pizza hører et par salater. Jeg vil foreslå en salat med bønner, som giver gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

broccoli/blomkålssalat med nicoisedressing

… og denne salat med to slags lækker, knasende kål er ikke kun balsam for helbredet, den smager også dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

 

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 10 2012 – byt svin med soja

Skrevet af , Posted in ugens menu

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y e  k a r t o f l e r



hvis du ikke kan vente

I går så jeg nye kartofler i et supermarked. Det var fristende at gribe en bakke, men de kom fra et fjernt land, så jeg besluttede at vente på de første danske.

Så meget desto større bliver glæden sikkert, når jeg til maj sætter tænderne i de første danske guldklumper.

Men skulle du lade dig friste – og har du brug for variation, så prøv at bage kartoflerne i pergament i ovnen. Og du kan selvfølgelig bage de gamle kartofler og andre rodfrugter på samme måde.


ovnbagte nye kartofler og gulerødder

Klik på billedet, så får du opskriften.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. marts 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i n a t e n  s å  s a g t e  k o m m e r . . .

 


forårsspinat

Hvis du har et drivhus, har du måske allerede sået spinat. Man kan nemlig høste de første nye spinatblade allerede her i foråret. – Og det er jo lige her i slutningen af vinteren, at vi har brug for nogle Skipper Skræk-kræfter.

Men indtil videre må vi nøjes med de gode gamle rodfrugter i salaten – gerne i selskab med perlebyg eller perlespelt.

Prøv fx denne salat:



salat af perlebyg med bolsjerødbeder og valnødder

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. marts 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b y t  s v i n  m e d  s o j a



grådighed uden grænser

 I går skrev jeg om bønder og bevidsthed. Det bliver jeg desværre også nødt til i dag.

Den multiresistente bakterie CC398, der smitter fra grise til mennesker er nu så udbredt, at der er 25.000 ofre i EU.

Bakterien er opstået på grund af bøndernes helt umådeholdne brug af antibiotika i svinebesætningerne. Men hvorfor give så meget antibiotika? Ja, det siger sig selv, at den måde vi producerer (jeg hader ordet!) grise på, er så naturstridig, at naturen naturligvis på et tidspunkt svarer igen.

Nu kommer knytnæven retur, og det er i form af den dødbringende bakterie, som kan give lungebetændelse og blodforgiftning. I mange tilfælde er det nu umuligt at behandle disse sygdomme og andre infektioner med kendt antibiotika.

Jeg kan kun gentage: drop grisen. Det er godt for dyret, det er godt for jorden, det er godt for klimaet, og det er godt for DIG!

Se her hvad dit valg af mad OGSÅ betyder: http://www.youtube.com/watch?v=2bU8Gg6mRiU


soja i stedet for svin

Konsekvenserne af at vælge sojabaseret protein frem for dyreprotein er helt uoverskueligt fantastiske. Vi importerer millioner af tons soja, som svinene spiser, før vi spiser DEM.

Den gignantiske sojaproduktion skader regnskoven, de lokale bønder lider, sojaen skal transporteres den halve verden rundt, og det er totalt uøkonomisk at den først skal sendes gennem dyrene, før vi får glæde af den.

Se om ideer til brug af sojaprodukter her.

Læs mere om tofu her.

Hvis du vil skifte svin ud med soja, så start med en lynhurtig wokret:


orientalsk wokret

Klik på billedet, så får du opskriften.


.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. marts 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



b ø n d e r   o g   b e v i d s t h e d


import af ulovlig gødning

I den bedste af alle verdener ville landmændene være dem, der sørgede for sund og giftfri mad på vores bord.

Sådan er det ikke!

I dagens udgave af Politiken kan man læse, at adskillige bønder, som også sidder i toppen af dansk svineindustri (og hvert år modtager mange millioner i landbrugsstøtte), har importeret ulovlig gødning og ulovlige sprøjtemidler.


dagens gyser

Det er rystende læsning! En ting er, at kun et mindetal af danske bønder vælger at producere økologisk, en anden ting er, at vi ikke kan stole på de såkaldt “traditionelle” bønder. Jeg er langt fra enig i de metoder, der er tilladt, men sådan er loven, og det må jeg bøje mig for. Til gengæld kunne jeg ikke forestille mig at købe deres produkter.

Men når de så oven i købet bliver kriminelle og med forsæt forgifter vores jord og overgødsker med forbudt gødning, så må vi råbe vagt i gevær. Det her er et stort miljøproblem, som i sidste ende ender i din og min krop. Vores madvarer og drikkevand forurenes og vores vandområder gisper under belastningen af overgødskning.

Støt økologisk landbrug!


her er lidt god energi


Ovenpå den historie har man brug for lidt god energi!

I Indien laver man små uroer af chilier og citrusfrugter. Når man hænger dem op, sikrer de lykke og god energi til huset.

Jeg sender lidt af energien til de kriminelle landmænd og håber på udvidelse af bevidstheden.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. marts 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b a g e  –  w e e k e n d


hjemmebagt

Som jeg skrev forleden, er vores forbrug af fuldkornsprodukter steget væsentligt. Antallet af produkter med fuldkorn er næsten fordoblet indenfor de sidste par år.

Det er glædeligt, men endnu bedre er det at bage sit eget brød.

Bagning er en dejlig syssel, som man med stor fornøjelse kan dele med børnene.

Når ovnen alligevel er i gang, vil jeg anbefale, at man bager sit rugbrød sammen med lysere typer brød som fx Cranks osteboller fra den legendariske, nu hedengangne, vegetarrestaurant. Og du kan roligt bage dobbelt portion for begge typer brød kan fryses ned.


Cranks osteboller

Klik på billedet, så får du opskriften.


valnødderugbrød

Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. marts 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g u d e r n e  e l s k e r  b l o m s t e r



indien er blomsternes land – og gudernes

Man skal ikke have opholdt sig ret lang tid i Indien, før man finder ud af, at blomster er en integreret og uundværlig del af enhver inders liv.

Men hvad bruger de dog alle de bjerge af blomster til?



en lille blomst må man ha’

som H.C. Andersen sagde. Jeg tog på blomstermarkedet i Madurai for at se, hvor nogle af de mange milliarder blomster forsvandt hen. Og allerede ved den første blomstersælger blev jeg begavet med en lille blomst. For jeg måtte absolut have en rød rose bag øret. En blomst er simpelt hen en lille velsignelse.

Gæstfriheden er ikke til at tage fejl af – heller ikke på blomstermarkedet i Madurai.



blomster i sækkevis

Her handler det ikke om smukke buketter. Her handler det om sækkevis af blomsterhoveder, som sælges efter vægt.



farven gul

Kvinden her åbenbarer, hvad det hele handler om: blomsterkranse!



blomsterregn

Det formelig regner med blomster på markedet. Store mængder skifter lynhurtigt ejere.



jasminer

De duftende jasminer hører til de mest populære på markedet …

De vejes af – og vupti … ned i den store kurv. Der går rigtig mange af de små blomsterhoveder til en krans.



lotusblomster

hører naturligvis til de helt uundværlige.




fingernemme mænd

Selv om kvinderne også binder blomsterkranse, ser det ud til, at det især er en mandebeskæftigelse. Og der SKAL mange kranse til. Intet land har formentlig så mange guder, der skal tilbedes med blomster, som Indien.



tempelblomster

Kvinden her sidder udenfor det store Meenakshi Tempel i Madurai – og det er netop især templernes guder, der begaves med de mange blomsterkranse. Men også i hjemmene og overalt i det offentlige rum smykkes der med de smukke kranse.



guderne elsker blomster og frisk frugt

Intet under, at Indien svømmer over med blomster. I hinduismen har man mere end 3 millioner guder – og de skal alle have blomster – hver dag! Altså må der bindes blomsterkranse. Millioner af dem.

I virkeligheden er der kun én gud i hinduismen, men denne ene gud antager utallige skikkelser. Og vil man holde sig gode venner med guden (guderne), må der hver dag ofres masser af blomster og frisk frugt.



de vigtigste guder

er Brahma (skaberen), Krishna, Vishnu og Shiva. Og så er der guderne i dyreskikkelse som visdommens gud, Ganesh med elefanthovedet, der er tyren Nandi, abeguden Hanuman og mange, mange flere. 

Og så kan man jo altid selv snyde sig med i det guddommelige selskab!



en blomsterkrans på bussen

skader bestemt heller ikke. Trafikken i Indien er heftig, så denne lille “forsikring” er helt nødvendig.



Egon Olsen

kender de sikkert ikke i Indien, men derfor kan man jo godt sørge for lidt god energi til sit pengeskab.


… og en blomsterkrans i håret er bare smukt.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


curries, curries, curries …


en indisk curry

Fra Meeras kokkeskole i Cochin har jeg i denne uge lavet endnu en ret: en tomatcurry. 

En indisk curry er defineret ved at indeholde friske karryblade. Bladene er ikke nemme at finde friske (eller frosne) i Danmark, men nogle indvandrerkøbmænd fører dem. Hvis du ikke finder de friske, så brug tørrede i stedet. Det er ikke helt det samme, men bedre end ingenting …

Karryblade skal ikke forveksles med krydderplanten karryurt. Karrybladene vokser på den busk, der på latin hedder Murraya (eller Chalcas) koengii. 


tørrede curryblade




_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


tomatcurry fra Cochin


Meeras kokkeskole i Cochin, som jeg skrev om i sidste uge, lærte jeg også denne curry at kende. Den er mild og cremet og rigtig dejlig med tilbehør af ris og bønner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

karseris med kidneybønner og edamamebønner

De brune ris og bønnerne giver noget at tygge på – samt gode proteiner. De grønne edamamebønner kan estattes af friske ærter.

Klik på billedet, så får du opskriften.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

croque monsieur – på den sunde og lækre måde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

et stykke festligt smørrebrød

 

fransk klassiker

Croque monsieur er en klassisk fransk ret med skinke på hvidt brød, dækket med bechamelsovs med ost og grillet – gisp!

Ja, det lyder voldsomt, og jeg har derfor arbejdet lidt med en supersund og meget lækker grøn udgave af retten.

Croque monsieur kan serveres som frokostret eller som forret.

 

croque monsieur på vegetarisk

4 store skiver selleri på ca. 1 cm’s tykkelse

2 spsk citronsaft

4 æg

en håndfuld friske spinatblade eller grønne salatblade

4 skiver rugbrød

2 små røde æbler

4 spsk mayonnaise

2 tsk sennep

4 spsk hakkede valnødder

4 spsk hakket persille

 

Læg selleriskiverne i kogende vand tilsat citronsaft og kog dem 4 minutter. Afdryp og afkøl dem (med mindre du serverer retten varm).

Spejl æggene eller pochér dem: kom æggene et ad gangen i let kogende vand tilsat et par spsk eddike. Lad æggene simre 3-4 minutter.

Rist rugbrødsskiverne og fordel de grønne blade på de fire skiver rugbrød.

Læg en selleriskive på hvert stykke brød.

Skær æblet i tynde skiver og læg dem som rosetter på sellerien.

Smag mayonnaisen til med sennep og dryp mayonnaisen på selleri og æbler. Læg æggene øverst.

Drys med hakkede valnødder og hakket persille.

Retten kan serveres varm eller kold.

tip

Du kan udelade æggene.

 

Share