I denne speltsalat har jeg puttet de supersunde og C-vitaminrige gojibær og rosiner, som giver sødme til de kogte korn og den let bitre julesalat.
speltsalat med julesalat og blåbærdressing
150 g speltkerner
25 g tørrede gojibær eller tranebær
25 g rosiner
50 g pistacienødder
2 julesalat (ca. 200 g)
2 stilke bladselleri
3-4 cornichoner (små syltede agurker)
4 spsk hakket persille
blåbærdressing:
4 spsk olivenolie
2-3 spsk citronsaft
1-2 spsk blåbærsirup eller anden sirup
2 spsk finthøvlet skal af en økologisk citron
Kog speltkernerne i dobbelt mængde letsaltet vand. Kog dem 15-20 minutter. De må gerne have lidt bid så smag på dem efter 15 minutter. Afdryp og afkøl kernerne.
Hæld kogende vand på de tørrede bær og rosinerne. Lad dem trække en halv times tid. Afdryp dem.
Hak nødderne og skær salaten i ringe. Skær bladsellerien i skiver eller høvl lange strimler af stænglerne.
Hak de små agurker fint.
Bland alle ingredienserne til salaten.
Rør dressingen sammen og smag den til med salt og peber samt evt. mere citronsaft og/eller sirup.
Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.
Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen.
Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.
.
congee af ris og grøntsager
.
grødens fire sæsoner
Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.
Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.
Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.
Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.
FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.
Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.
I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.
Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.
Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.
I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.
Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.
Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.
Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.
Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.
.
vegetarer drømmer ikke om kød
Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod!
Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.
Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder.
Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.
Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.
.
kalorielet svamp
De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.
Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.
Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.
.
pommes frites næsten uden kalorier
I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.
Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.
Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.
Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.
Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.
Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Jeg har desværre været fraværende på bloggen de seneste dage. Jeg har nemlig været på besøg hos en af vores naboer i øst: Estland.
Det var et meget interessant møde, og jeg glæder mig til at komme tilbage med opskrifter på enkel, baltisk mad. Esterne er trods medlemskab af EU stadig et fattigt land, og maden har gennem alle tider været præget af nød og fattigdom. Derfor er der mange enkle og sunde retter at finde i Estland.
Kartofler, svampe og rødbeder står øverst på menuen. Og man mærker tydeligt påvirkningen fra Rusland.
På billedet tager estiske kvinder og børn kartofler op i starten af sidste århundrede.
salat med nye kartofler
I Danmark er vi lige midt i rusen over de nye kartofler, og skal vi blive ved kartoflerne – og de baltiske lande – så prøv denne kartoffelsalat med nye kartofler. Opskriften er fra Letland.
Som jeg skrev om forleden, har min gode ven, havemanden Claus Dalby, tabt 18 kg på et par måneder.
Der huserer utallige slankeråd, men i bund og grund er der kun én ting der du´r, og det er at lægge sine kostvaner om til sund og fiberrig mad.
Claus sagde farvel til sukker, hvidt mel og fedtstoffer. Og han har ikke sultet én eneste dag, mens kiloene er raslet af.
Claus´opskrift på vægttab er masser af fuldkorn i rugbrød og grove fiberboller, tørrede kogte bønner – og så bjerge af grøntsager. Læs her hvad Claus selv siger.
Har du også lyst til fuldkorn, så prøv en speltsalat (salaten kan også laves med perlebyg eller andet fuldkorn).
Der er meget at glæde sig over i denne forsommer-tid. Blomsterne folder sig ud i al deres ynde og skønhed. Og findes der noget smukkere end en buket fra grøftekanten?
Sådan en buket passer perfekt på bordet, når du serverer ugens lette sommerretter – begge to med asparges. Jeg håber, at læserne er lige så glade for asparges som jeg, for ellers kan man godt blive lidt træt i øjeblikket.
Og jeg advarer: jeg har planlagt en tur til Samsø, hvor jeg for alvor vil vælte mig i asparges og nye kartofler i nogle dage. Det kommer der helt sikkert nogle nye opskrifter ud af. Men jeg lover, at der kommer andre ideer på programmet efter Sct. Hans.
Her er ingredienserne til aspargessalaten – hulter til bulter. Jeg har en svaghed for at arrangere maden mere eller mindre kunstfærdigt, men man behøver ikke at lave et større kunstværk for at servere en salat. Man kan sagtens blande det hele i en salatskål, men måske er det alligevel en større nydelse at spise mad, der har fået lidt pædagogisk støtte?
opmærksomhed på maden
Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker sluger maden uden at se eller smage, hvad det er, de er i færd med at spise og dermed byde deres krop.
Måske bliver man mere opmærksom, hvis maden er delikat anrettet? Fordøjelsen starter rent faktisk allerede med øjnene, der ser. Ser man noget smukt og lækkert, stiger mundvandet, og så er man godt i gang med at sørge for at maden kommer velbeholden frem til hver eneste celle i kroppen. Og det er jo dét, vi lever af!
. plantebaseret bøf med bløde løg Hvem kan ikke lide bøf med bløde løg? Denne kombination er en klassiker i det danske køkken. Bøffen er […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
