Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

selleriArkiv

fredag

28

november 2014

0

KOMMENTARER

fritter af selleri og søde kartofler m dip

Skrevet af , Posted in tilbehør

fritter bagt i ovn m yoghurtdip

kartoffelfritter

søde kartofler parat til ovnen
søde kartofler

fritter af selleri og søde kartofler

1/2 selleri

1-2 søde kartofler

røget paprika eller alm. paprika

olivenolie

yoghurtdip:

2 dl afdryppet sojayoghurt eller anden yoghurt

2 spsk hakkede, tørrede tomater i olie

2 spsk tomatpuré eller sød chilisovs

 

Skær selleri og søde kartofler i fingertykke stykker. Læg dem i hver deres bageform.

Dryp med olivenolie og vend rundt i grøntsagerne.

Drys paprika på de søde kartofler – og drys salt på både kartofler og selleri.

Bag fritterne i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Rør imens yoghurten med hakkede tomater og tomatpuré eller chilisovs. Smag til med salt og peber.

 

kartoffelfritter.1

spis fx fritterne til bønnemuffins

bønnemuffins 2

Se opskriften her.

Share

tirsdag

4

november 2014

6

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

beder og andre rødder i fint mønster

ovnbagte rodfrugter.4

Jeg foreslår en forholdsvis stor portion af de bagte rodfrugter, for de får ufattelig hurtigt ben at gå på. Alle holder af bagte rodfrugter.

Servér en form for postej, paté, frikadeller eller kornbøffer til de bagte grøntsager.

 

bolsjebeder

stribede beder

 

Der er tre slags beder i panden med de bagte rodfrugter: bolsjebeder, gule beder og almindelige rødbeder. Desuden har jeg brugt kartofler. Men du kan bruge de rodfrugter, du har.

 

rødbeder og gulerødder

ovnbagte rodfrugter

1,5-2 kg rodfrugter (jeg har brugt kartofler, stribede og gule beder samt rødbeder)

evt. 10 fed hvidløg eller flere efter smag

1 dl olivenolie

krydderurter: fx timian, rosmarin, oregano etc.

 ovnbagte rodfrugter.2

 Gør grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i  tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Læg skiverne i et pænt mønster i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Læg evt. halve fed hvidløg ned mellem skiverne. Dryp ca. 1 dl olie over. Drys med salt og peber efter smag.

Drys også med den valgte krydderurt og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca.25 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for mørke.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Hvis du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner. Det kan også være kornbøffer eller mandelfrikadeller.

 

burgerbc3b8ffer-1

mandelfrikadeller-3

 


 det må gerne være smukt

ovnbagte rodfrugter.3

Da jeg stod med de smukke rodfrugter, fik jeg lyst til at lave et flot mønster, men du kan selvfølgelig skære grøntsagerne i mundrette stykker og blot vende dem i olivenolie og bage dem i en form i ovnen.

Se en anden opskrift på ovnbagte rodfrugter her.


værsågod: så har rødderne været i ovnen 

ovnbagte rodfrugter

 

Share

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

selleri- og rødbedesymfoni m aioli

Skrevet af , Posted in forretter

 en lille Michelin-forret

rc3b8dbede-sellerisymfoni

Hverken rødbeder eller selleri er grøntsager, der gør meget væsen af sig. Men med lidt opfindsomhed og smageskeen på plads, bliver det til en lille kulinarisk godbid. Her er hverdagsmad forfremmet til festmad.

Jeg har ladet mig inspirere til retten hos Michelinrestauranten Den røde Cottage i Klampenborg nord for København.

 haps … den snupper jeg!

rc3b8dbede-stribetselleri 

selleri- og rødbedesymfoni m aioli

300 g renset selleri

1 mellemstor rødbede

1 lille rødbede

1 lille rødbede med striber

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

4 spsk aioli

dijonsennep

2 spsk kapers

4 spsk klippet dild

 

Du kan med fordel starte denne lille forret, dagen før du skal bruge den.

Skræl sellerien og skær fire 1 cm tykke skiver, der måler ca. 4 x 7 cm.

Skræl den store rødbede og skær fire 1 cm tykke skiver, der er lidt mindre end selleristykkerne.

Læg begge slags skiver i en smurt bageform og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Skær 8 papirtynde skiver af hver af de to slags rødbeder. Brug et mandolinjern.

Rør olien med citronsaft og smag til med sukker, salt og peber. Del marinaden i to portioner og læg de røde rødbedeskiver i den ene og de stribede i den anden.

Lad skiverne ligge i dressingen nogle timer eller natten over. Lad dog kun de stribede stykker ligge i marinaden en times tid. Ellers vil de miste farven.

Rør aiolien sammen og smag den til med sennep i stedet for misopasta. Du kan også blot smage mayonnaise til med hvidløg og sennep.

Arrangér forretten på fire tallerkener: læg først en skive selleri og derover det bagte stykke rødbede.

Hæld lidt aioli over og bøj de marinerede rødbedeskiver dekorativt sammen på toppen.

Drys med kapers og dild.

 

rc3b8dbede-sellerisymfoni3

 

Share