Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salat med grønne bønnerArkiv

mandag

22

august 2016

0

KOMMENTARER

salat af grønne og gule bønner med orientalsk dressing

Skrevet af , Posted in salater

 .
bønner når de er bedst

salat-gule-og-grønne-bønner.2

Ligesom spuash vrimler både de grønne og de gule voksbønner frem her i august. Så nu gælder det om at få fantasien på gled, hvis man rigtig skal nyde denne farverige og nærende overflod.

 

voksbønner-og-grønne-bønner

Men det kan være svært at få både de grønne og de gule bønner til at smage sådan rigtig “uuuhhhmmm … mere af det!”

Jeg har derfor lavet en dressing, der rusker lidt op i de smagesvage bønner. Spidskommen og chili sammen med miso giver en dejlig orientalsk-agtig dressing, der giver liv til bønnerne (og smagsløgene!). Og mandlerne ristet i tamari tilfører ekstra fylde og knas.

Miso er en mælkesyregæret pasta af sojabønner eller korn (ris, byg eller boghvede), som er særdeles velkommen hos tarmbakterierne. Og så er miso meget vitamin- og mineralrig. Stofferne lecitin og linolsyre ser ud til at være gode for kolesterolbalancen.

Miso købes i helsekostbutikker eller i orientalske forretninger. Det sælges i en bøtte, et glas eller en plasticpose. Pastaen holder længe i køleskabet og er meget drøj og salt! Miso fås dog også i en udgave med mindre salt, se fx hos NatureSource.

.

Hvis man rører 1 tsk miso ud i en kop knap kogende vand, har man en dejlig opkvikkende bouillon (miso må IKKE koge, da vigtige enzymer så ødelægges). Eller se opskriften på misosuppe, som ofte serveres sammen med sushi.

Læs mere om friske bønner her.

 

grønne-og-gule-bønner-salat

salat af grønne og gule bønner med orientalsk dressing

dressing:

1/2-1 spsk miso

2 spsk olivenolie

2 spsk finthakket skalotteløg

1 fed hvidløg

1 spsk spidskommenfrø

evt. et lille drys chiliflager

1 spsk citronsaft

salat:

50 g mandler, evt. både smuttede og med skal

2 spsk tamari

50 g tranebær

350 g grønne og/eller gule bønner

basilikum, gerne den thailandske hellig basilikum

 

misodressing

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Misodressingen får fint modspil af de søde tranebær i salaten

 

Lav først dressingen: rør misoen lind med et par spsk kogende vand. Tilsæt olie, løg, presset hvidløg, spidskommen og evt. lidt chili.

Kom evt. et par spsk vand i dressingen og måske lidt mere miso. Smag dressingen til med citronsaft og evt. et nip sukker.

Rist mandlerne på panden i lidt tamari. Lad dem simre i sojaen, til den er kogt væk. Læg mandlerne på et stykke køkkenrulle. Hvis du vil have dem helt sprøde, må de lige en gang i ovnen ved 200 grader i nogle minutter.

Hæld kogende vand på tranebærrene og lad dem trække et kvarters tid.

Læg bønnerne i kogende vand og kog dem 4-5 minutter.

Overhæld dem med koldt vand og afdryp dem.

Vend straks bønnerne i dressingen sammen med afdryppede tranebær og ristede mandler.

Servér salaten drysset med den foretrukne krydderurt.

 

salat-gule-og-grønne-bønner

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

4

april 2016

12

KOMMENTARER

romersk bønnesalat

Skrevet af , Posted in salater

.

en salat-hilsen fra Rom

Tesio-Rombog

Denne salat med både friske grønne bønner, tørrede bønner, linser og kikærter har jeg fået lov at bringe fra denne nye bog af Helle og Alfredo Tesio. Se omtalen af bogen her.

Salaten er ikke blot lækker, den er også propfyldt med proteiner, og den er derfor velegnet som en mættende frokostsalat eller som tilbehør til lette grøntsagsretter.

 

en fyldig bønnesalat 
bønnesalat.romersk.2

Tesio’ernes romerske bønnesalat  

100 g hvide bønner (limabønner eller butter beans)

100 g kikærter

100 g linser

100 g grønne bønner

100 g dadeltomater

2 forårsløg

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

 

bønnesalat.romersk.1

spis fx salaten som tilbehør til romerske broccolikarbonader eller broccoli bagt med panade.

 

Sæt bønner og kikærter i blød i hver deres skål natten over.

Kog begge dele i nyt vand i hver deres gryde. Kog de hvide bønner 40-45 minutter. Kog kikærterne ca. 20 minutter. Kog linserne (de skal ikke sættes i blød) ca. 20 minutter.

Læg de grønne bønner i kogende vand og kog dem ca. 4 minutter.

Afdryp alle bønner og linser og lad dem afkøle.

Skær tomaterne i kvarte og snit forårsløget fint.

Bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af olie og eddike. Tilsæt presset hvidløg og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæd dressingen over salaten og vend rundt.

 

bønnesalat.romersk

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

bønnesalat m æbler og tørrede tomater

Skrevet af , Posted in salater

grønne bønner i godt selskab

bc3b8nnesalat-grc3b8nne-b-21-1

grønne bønner og tomater

passer godt sammen. Charmetrolden nedenfor sælger grønne bønner på et marked i Madurai i Sydindien.

Tomaterne th. er mine egne hjemmetørrede. Men du kan også købe udmærkede tørrede tomater i glas.

 

bc3b8nner-grc3b8nne-m-mand

tomater-langtidsbagte-2-1

 

bønnesalat med æbler og tørrede tomater

20g grønne bønner

300 g æbler

2 spsk limesaft

6 tørrede tomater i olie (evt. hjemmelavede)

et par håndfulde salatblade

100 g fetaost

en håndfuld mynteblade

dressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

½-1 spsk dijonsennep

 

Nip bønnerne og læg dem i kogende vand. Kog dem 3-4 minutter og afdryp dem. Lad bønnerne afkøle.

Skær æblerne i terninger og vend dem i limesaft. Skær tomaterne i strimler og riv salaten i små stykker.

Bland alle ingredienserne og smulder osten over.

Rør dressingen sammen og tilsæt 1-2 spsk vand. Smag til med salt, peber, sennep og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og drys med lidt mynteblade.

 

bc3b8nnesalat-grc3b8nne-b-1-1

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share