Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

quinoaArkiv

fredag

4

september 2015

0

KOMMENTARER

quinoa/speltsalat med grillede abrikoser og kirsebær

Skrevet af , Posted in salater

 .

proteinrig salat med grillet frugt

quinoa-speltsalat.1

Vær’så’god: her er et glas fuld af vitaminer og proteiner fra det lille quinoafrø og fra korn som perlespelt, perlebyg eller andre hele korn.

Det er høstsæson for alle de dejlige stenfrugter, så friskhed og saftighed leverer de grillede abrikoser (kan også bruges rå) eller ferskner og søde kirsebær. Hvis det er for sent med kirsebærrene, så brug faste mirabeller (de bløde og melede du’r ikke) eller små blommer. Mild fetaost giver et let saltet modspil til de sødlige smagsnuancer.

 

quinoa-speltsalat.2

quinoa/speltsalat med grillede ferskner og kirsebær 

100 g quinoa

100 g parboiled spelt eller andre korn

4-6 friske abrikoser eller 3-4 ferskner

200 g kirsebær eller andre stenfrugter

150 g blød og letsaltet feta

1 forårsløg

50 g pistacienødder eller valnødder

krydderurter: en håndfuld mynte, salvie, basilikum, persille, timian etc.

dressing:

1/2 dl olivenolie

3-4 spsk citronsaft

1 spsk reven skal af en økologisk citron

 

quinoa-speltsalat.3

Skyl quinoa og speltkerner. Kog dem sammen i en gryde i dobbelt mængde vand ca. 20 minutter. Hold øje med gryden og tilsæt evt. mere væde, hvis vandet koger væk.

Afkøl frø og kerner.

Skær fersknerne i skiver og grill dem på en grillpande. Eller brug dem rå.

Skær evt. nogle af kirsebærrene igennem og fjern stenene. Jeg har brugt både hele og halve kirsebær. Husk at sige til gæsterne, hvis der er sten i kirsebærrene eller blommerne. Ellers kan det nemt gå ud over en tand!

Snit forårsløget fint. Hak nødderne.

Brug de krydderurter, du har. Mynte er vigtigst, og den skal der være mest af.

Hak urterne.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør olie og citronsaft sammen med skallen og smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

 

quinoa-speltsalat

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

tirsdag

9

juni 2015

12

KOMMENTARER

æltefrit grydebrød: quinoabrød

Skrevet af , Posted in brød

.

et dejligt brød med æltefri dej

quinoabrød.1

Quinoabrødet er ikke blot smukt at se på, det smager også dejligt. Jeg har bagt brødet i en flot knaldrød form med låg fra Le Creuset – og siger tak for lån. Le Creusets gryder og forme med låg er velegnede til bagning af æltefrit grydebrød.

De små bitte quinoafrø, der høstes højt oppe i Andesbjergene i bl.a. Bolivia, er blevet umådelig populære i Vesten, og det forstår man godt, for de er både lækre og meget proteinrige. Quinoafrøene kan bruges til alt fra “bøffer”, postejer og tilbehør, til salater og, som her, brød.

Det der er genialt ved dette brød er, at dejen ikke skal æltes. Dejen røres blot sammen og hæver ca. 12 timer, før brødet bages i en glohed gryde eller anden kraftig form. Opskriften stammer fra min seneste bagebog, Det æltefri grydebrød.

 

quinoabrød

æltefrit grydebrød med quinoa

bagt i 1,3 l form

 

100 g sort eller rød quinoa

gær som en ært

2 tsk salt

1 tsk råsukker

3 dl koldt vand

150 g fuldkornshvedemel

ca. 350 g hvedemel

olie til hæveformen

 

Sæt quinoaen i blød 10 minutter og skyl den. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et lille drys salt 18-20 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Hæld evt. overskydende vand ud og lad quinoaen afkøle.

Rør gæren ud i 3 dl koldt vand og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.

Tilsæt den kogte quinoa og melet. Rør dejen sammen. Vurdér hvor meget hvedemel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt æltefrit brød en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.

Dæk skålen med et klæde eller husholdningsfilm og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.

Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.

Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.

Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så vent endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen har nået de 250 grader.

Tag gryden eller formen ud af ovnen og drys lidt mel i bunden. Pas på fingrene!!! Brug tykke handsker eller grydelapper.

Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.

Bag brødet 20 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.

Bag brødet færdigt endnu ca. 15 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.

Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.

Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.

Quinoabrødet kan fryses.

 

quinoabrød.2

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

14

februar 2015

0

KOMMENTARER

sund februarmad

Skrevet af , Posted in Ugens tema

18. februar 2015

 

forslag til dagens ret

kåldolmere                                  grønkålssuppe                          bagt rodfrugtmos   

spidskålspakker

grønkålssuppe

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

 


 


 

16. februar 2015

 

få kroppen i balance – ny bog

 

sund balance

syre-basebalancen

Der er netop kommet en bog, En sund balance, der vil blive stærkt brug for, når de mange, der spiser den såkaldte stenalderkost, begynder at få helbredsmæssige problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi i den vestlige verden indtager alt for mange syredannende produkter i forhold til basedannende. Det belaster kroppen hårdt og giver sig udslag i gigt, diabetes, hudproblemer og hjerte-karsygdomme. Nogle mener endog, at det også er en vigtig faktor ved udviklingen af kræft.

Syreholdige produkter er især alle animalske fødevarer som kød, mælk, ost, æg etc. samt kornprodukter, bønner og linser samt fedtstoffer.

Modsat er de fleste grøntsager basedannende, og i den daglige kost skal man helst have en overvægt af basedannende produkter for ikke at “syre” til.

Bogen “En sund balance” af de to englændere Natasha Corrett & Vicki Edgson gør glimrende rede for hvilke fødevarer, vi bør vælge for at bevare syre-basebalancen i kroppen. Forfatterne giver gode ideer til at optimere vores daglige kost og slippe dårlige vaner. Der er også tabeller med oversigt over syre og base i fødevarerne, men her er jeg ikke enig med forfatterne. Jeg har fx aldrig hørt, at sojabønner skulle være basedannende.

Interessen for syre-base i krop og kost var især stor i 80’erne. Jeg havde dengang fornøjelsen at udgive Rie Møllers bog: Syre-basebalancen i krop og kost (Høst & Søns forlag). Bogen blev dengang nærmest revet ned af hylderne og solgt i store oplag, og den er stadig værd at konsultere, men er desværre udsolgt.

Der er i dag mere end nogensinde før brug for at kigge på kostens indhold af syre og base. Derfor hilser jeg den nye bog velkommen.

Hvis du fornemmer, at du har brug for at få syre og base i balance, vil jeg varmt anbefale “En sund balance”, der især udmærker sig ved mange lækre opskrifter. Vil du gå dybere ind i sagen, så find Ries bog på biblioteket.

“En sund balance” kan købes her. Bogen koster kr. 229,95. Nyt Nordisk Forlag

Se forfatternes hjemmeside her.

 


 

15. februar 2015

 

selleri i salaten

pæresalat

Hvis du har selleri til overs fra lasagnen nedenfor, så prøv denne friske salat med pærer.

Se opskirften her.

 


 14. februar 2015

 

så er der dansk mad igen!

Efter en dejlig madtur til Det fjerne Østen er jeg hjemme igen med blokken fuld af eksotiske opskrifter. Men lige nu længes jeg efter en god dansk selleriret. Denne lasagne lavede jeg lige før jeg rejste, og jeg glæder mig til, at du skal smage den.

Og jeg lover, at jeg kommer tilbage til de mere eksotiske retter senere. For der er virkelig store oplevelser på hele smagspalletten, når det drejer sig om thailandsk og laotisk mad.

 

selleri i lækre lag

Selleri er en fantastisk knold, der er velegnet til utallige retter. Her har tynde skiver fundet vej til en lasagne, som også kan spises af folk, der ikke tåler gluten.

Selleri skal helst ikke koges. Så bliver den virkelig kedelig. Jeg husker tydeligt min barndoms supper med kogt selleri. Det var ikke morsomt! Her lægges de rå selleriskiver i lag med grillede grøntsager.

Jeg fik ideen til lasagnen af grøntsagspusheren, og så udvidede jeg den lidt med grillede grøntsager og quinoa.

 

skær tynde skiver af selleri

selleri

 

grill en masse grøntsager

grillede-grøntsager.lasagne

Grill de grøntsager, du har ved hånden. Jeg har grillet mine på en grillpande, men du kan også grille dem i ovnen. Grillningen betyder, at grøntsagernes smag fremhæves, og de får også karakter fra den lette bruning.

De lyse stykker på fadet er gyldne, næsten hvide, peberfrugter, som jeg fik i mængde af grøntsagspusheren. Men du kan også bruge tynde skiver af persillerod eller pastinak.

 

læg grøntsagerne i lag med selleriskiver og en tomatsovs

sellerilasagne.6

 

quinoa leverer gode proteiner

sellerilasagne.5

 

øverste lag skal være selleri

sellerilasagne.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

den bagte lasagne

sellerilasagne.7

Se opskrifen her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share