Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

plantebaseret mormormadArkiv

fredag

8

december 2023

0

KOMMENTARER

brunkål på den klimakærlige måde – mormormad i december

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

brunkål er mormormad med sund fornuft

brunkål.1

Her er hyggemad i december. Der er trods alt flest hverdage i julemåneden, og selv om vi har travlt, skal vi også på hverdagene forkæle os selv med mad, der smager, nærer og glæder.

Og den glæde kan et helt almindeligt dansk hvidkålshoved levere. Det store faste hoved er hovedsagen i den gamle klassiker, brunkål. Her er masser af næringsstoffer, få kalorier og mad til en overkommelig pris. Faktisk var brunkål fattigmandskost før i tiden.

Brunkål hører til kategorien mormormad. Der er stor interesse for den gammeldags mad i øjeblikket. De yngre generationer vil spise boller i karry, forloren hare, brunkål, brændende kærlighed og lignende gamle retter. Det er mad, der traditionelt for forbundet med kød, men de kan sagtens laves med plantebaserede produkter.

Jeg synes, det er sjovt at modernisere de gamle retter, og her er så et bud på, hvordan man kan spise en dansk klassiker på den bæredygtige og fedtfattige måde.

Den klassiske brunkål laves med smør og sukker på samme måde, som når man laver brunede kartofler. Jeg har erstattet de to ting med olie og blåbærsirup.

 .

det kræver et godt hoved at være hvidkål 

Der er meget godt at sige om hvidkålen. Den har hovedet fuld af vitaminer og mineraler, og så er det billig mad. Der er ufattelig mange potente stoffer i hvidkål i forhold til prisen. I gamle dage kaldte man hvidkål for de fattiges medicin.

Hvad man ikke vidste dengang er, at hvidkål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og ser ud til at kunne forebygge flere forskellige former for kræft. Og så balancerer de kolesterolbalancen.

Mange forsøg har vist, at kål er virksom som kræfthæmmer. Det skyldes især det store indhold af antioxidanter, den antiinflammatoriske virkning og mængden af glukosinolater, som næsten kun findes i kål. Det svovlholdige stof, som også giver kålen dens karakteristiske smag, bruger planten til forsvar mod sygdomme og skadedyr. Og måske har disse stoffer samme virkning i kroppen.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Kål indeholder mange mineraler som kalk, kalium, mangan, magnesium og jern.

brunkål.3

brunkål på den kloge måde

(4 personer)

1 spsk spidskommen eller alm. kommen

3 laurbærblade

150 g løg

3 spsk olivenolie

1 hvidkålshoved (godt 1 kg)

1-1 1/2 dl blåbær- eller ahornsirup

1/2 dl tamari (soja)

400 g kartofler

1 håndfuld friske timianstængler

10 plantebaserede pølser (200 g), evt. røget tofu, plantestykker eller kogte bønner

citronsaft, salt, friskkværnet peber

rugbrød

.

brunkål

Rist kommenfrøene og laurbærbladene i en tør gryde, indtil frøene dufter.

Skær løgene i tynde både og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene, til de er klare.

Snit hvidkålen fint og tilsæt den sammen med sirup og tamari. Svits et par minutter.

Skær kartoflerne i skiver og kom dem i gryden sammen med timianstilkene (gem lidt til pynt) og et godt drys friskkværnet peber. Sørg for at kartoflerne er dækket af kålen.

Lad kålen simre under låg 15-20 minutter eller længere. Du bestemmer selv, hvor længe du vil lade kålen koge.

Vend rundt i kålen engang imellem.

Tilsæt pølserne (eller tofu, bønner eller hvad du har valgt) og lad retten simre endnu 10-15 minutter.

Smag til med sirup, salt, peber og citronsaft.

Servér rugbrød til brunkålen plus evt. lidt ekstragod olie til at dyppe brødet i.

.

brunkål.2

.

har du styr på julens festlige sammenkomster?

I min nye e-bog finder du opskrifter til alle julens små og store begivenheder.

I hele december sælges bogen med 50% rabat, kr. 49,00.

Du kan købe og downloade bogen her: shop.madforlivet.com.

Der kan betales med visa/dankort eller mobil pay.

Når du har betalt og modtaget fakturaen, finder du et link i højre side, hvor du kan downloade bogen (vælg din computer – telefon og tablet fungerer ikke så godt til e-bøger). Lav gerne en mappe til e-bogen, så du altid kan finde den igen.

.

Share

mandag

22

maj 2023

0

KOMMENTARER

forårsfest: frikassé med nye kartofler og asparges – ugens suppe

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, supper

.

et kongeligt måltid – reprise af en klassiker

Så er de ankommet: kongen og dronningen af grønt. De nye kartofler og aspargesene. Hvert eneste år er glæden og smagsoplevelsen lige stor.

Her er en ret med begge de royale grøntsager. Nogle vil kende retten, for jeg har præsenteret den før. Jeg har imidlertid fået så mange positive tilbagemeldinger på den, at jeg synes, den er værd at minde om, nu hvor den store grøntsagsfest starter.

.

nye kartofler og asparges er en fest

Fejringen af de to forårsbebudere kalder på en festmiddag. Det gamle mormor-porcelæn måtte frem og danner en passende baggrund for de to lækkerier.

.

hvordan nydes kongen og dronningen bedst?

Faktisk synes jeg, den største nydelse af de små nye kartofler og aspargesene er at spise dem naturel, kogt til perfektion – gerne med tilbehør af en trestjernet olivenolie og friske krydderurter.

Netop den helt rette kogning er afgørende for både nye kartofler og asparges. Tykke asparges lægges i kogende vand og koges ca. 3 minutter afhængig af tykkelsen. Tynde asparges koges ca. 2 minutter.

Nye kartofler kan nemt overkoges, og det er ærgerligt. Så forsvinder al nydelsen. Så hold falkeøjet åbent, når du koger nye kartofler. Tjek dem efter 5 minutter og sluk for varmen i god tid – og lad kartoflerne blive helt gennemkogte – men stadig faste! – i kogevandet.

.

sukker eller salt i kogevandet?

Og a propos kogevand: nogle påstår, at både kartofler og asparges bør koges i vand tilsat sukker i stedet for salt. Det lokker sødmen frem i begge slags grønt. Jeg har anbefalingen om sukker til kartoflerne fra en kartoffelavler på Samsø – og kokken Erwin Lauterbach siger, at også asparges bør koges med sukker i vandet. Men afprøv det selv. Måske synes du bedre om salt i kogevandet.

.

frikassé er en slags suppe – rigtig farmormad

Det gamle mormor-porcelæn kalder på en gammel farmor-klassiker som frikassé. Min farmor var verdensmester i frikassé, ganske vist i en helt anden udgave end min. Min farmors var med kød og masser af fedtperler på overfladen.

Men tiderne skifter: nu er kødet erstattet af svampe. Jeg har valgt de lækre shiitakesvampe, men du kan bruge alle mulige andre svampe.

Er frikassé så en forret, en frokostret eller en hovedret? Ja, det afhænger naturligvis af portionernes størrelse. Den nedenstående opskrift er nærmest midt imellem en forret og en hovedret. Den er ikke helt mættende nok som hovedret til fire personer, så servér endnu en lille ret, hvis alle skal være mætte. Eller brug frikasseen som en fyldig forret.

.

aspargesfrikassé med nye kartofler og svampe

(4 personer – forret)

200 g små nye kartofler

4 forårsløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g shiitakesvampe eller andre svampe

400 g asparges

50 g bælgede ærter

2 dl grøntsagsbouillon

2 dl havrefløde eller anden fløde

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. maizenamel

ramsløg og/eller kørvel

 

Læg kartoflerne i kogende vand tilsat 1 tsk sukker. Kog dem 5-10 minutter afhængig af størrelsen. Fjern gryden fra varmen, når kartoflerne er halvkogte. Lad dem stå i det varme vand, til de er næsten kogte. Afdryp kartoflerne.

Snit forårsløgene og hak hvidløgene. Svits dem i olien nogle minutter.

Skær svampene i kvarte og tilsæt dem. Svits endnu 3-4 minutter.

Skræl aspargesene og skær dem i mindre stykker. Kom dem i gryden sammen med ærter, kartofler, bouillon og fløde.

Tilsæt lidt citronsaft og lad frikasseen simre endnu et par minutter.

Smag godt til med citronsaft, lidt reven citronskal samt salt og peber.

Hvis du ønsker frikasseen lidt jævnet, så tilsæt 1-2 spsk maizenamel rørt ud i fløde.

Servér frikasseen portionsvis drysset med lidt ramsløg eller kørvel.

.

.

Share

mandag

22

februar 2021

4

KOMMENTARER

boller i karry – mormormad på den kærlige måde

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mormor-klassiker er blevet klimakærlig

boller-i-karry.4

Mormormad er altid et hit. Måske er det en reaktion på det nye nordiske køkken. Så hvis du også har fået lyst til en gammel nordisk ret, så er her en klassiker.

Jeg undrer mig altid over, hvorfor så mange stadig vælger at spise kød, når det er muligt at lave de fleste retter uden at det belaster dyrene og klimaet (og os selv). Men hvad med kødboller? De skal vel laves af kød. Nej … linseboller er både lækre og fulde af proteiner. Her er forslag til, hvordan du kan lave plantebaserede boller til den gamle mormor-ret. Og der er CO2 at spare!

Du kan også vælge disse valnøddefalafler som “kød”boller.

.

har du styr på dit klimaaftryk?

Hvis du ikke helt har styr på klimabelastningen af de fødevarer, du vælger, vil jeg anbefale at kigge på den grønne tænketank Concitos nyligt udgivne oversigt over klimabelastningen af 500 fødevarer.

Se hele tabellen her.

.

Selv om mennesket ikke lever af gulerødder alene, er det tankevækkende, at gulerødder udleder 0,25 kg CO2 pr. kg gulerødder, mens oksekød udleder 30,84 kg CO2 pr. kg kød.

Forskellen på klimabelastningen mellem planteprodukter og animalske produkter er så gigantisk, at det er svært at forstå, hvorfor politikerne ikke drejer på dette nemme håndtag i klimakampen.

Vi må altså selv handle, men det kræver, at vi helt ind i sjælen forstår, at forvandlingen må komme fra os selv. Når vi på et dybt plan indser, hvilken (ubodelig?) skade vi gør på dyr og planter, på planeten og på klimaet, så kommer empatien helt af sig selv. Så kan vi ikke mere nænne at ødelægge vores livsgrundlag. Men når vi det?

Vi er gæster her på planeten. Og gæster skal opføre sig ordentligt.

Del gerne linket til CO2 tabellen – den store klimadatabase – med alle du kender, især dem, der ikke har tænkt så meget over, hvad de spiser.

Engang hed det “survival of the fittest”. Jeg tror, vi har mere brug for “survival of the kindest”.

 

boller-i-karry.2

røde ris

Jeg har valgt at servere en blanding af brune ris og røde ris til curryretten. Brune upolerede ris er meget mere næringsrige end de hvide polerede (indeholder mange B-vitaminer og fibre). Og de røde ris er så endnu en tand sundere end både de polerede og de brune.

Man har i årtusinder spist røde ris i Østen, og de er altid blevet anset for sunde.

Røde ris er ikke “født” røde. Den røde farve skyldes en gærsvamp, Monascus purpureus, som gror på risen. Når man køber risen, er svampen væk, men den har efterladt nogle sundhedsmæssigt aktive stoffer, de såkaldte statiner, som virker kolesterolsænkende. Der er altså al mulig grund til at få de røde ris på menuen.

Ris har som bekendt den bagdel, at de er klimabelastende. Hvis du har overskredet dit CO2-budget, så vælg kogt spelt, hvede, havre etc. i stedet for ris.

.

røde ris

klimakærlige boller i karry

boller:

50 g røde linser

2 spsk HUSK (loppefrøskaller) – kan erstattes af 2-3 spsk kikærte- eller majsmel, evt. 2 spsk knuste hørfrø udblødt i lidt kogende vand

3/4 dl vand

100 g kartofler

200 g squash

2 spsk finthakket skalotteløg

4 spsk fuldkornsrismel eller kikærtemel

evt. 1/2 spsk spidskommenfrø

chiafrø, hørfrø, sesamfrø

sovs:

75 g æble

75 g gulerod

3 spsk olivenolie

2-3 tsk karry afhængig af styrken

2 tsk gurkemeje

1/2 tsk friskkværnet peber

2 spsk hakket skalotteløg

3 spsk hvedemel eller rismel

ca. 2 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl kokosmælk, havremælk eller anden mælk

citronsaft

evt.chili

ris:

125 g hvide eller brune ris

125 g røde ris

50 g rosiner

 

boller-i-karry.1

Kog linserne i dobbelt mængde vand ca. 15 minutter. Afdryp dem, hvis der er mere væde tilbage.

Pisk imens loppefrøskallerne ud i vandet. Brug en elpisker og pisk et par minutter.

Riv squash og kartofler ned i en sigte. Drys en tsk salt på og vend det godt ind i grøntsagerne. Lad dem stå 15-20 minutter.

Skyl de revne grøntsager med koldt vand og pres så meget væde ud af dem som muligt.

Bland de kogte linser i loppefrøskallerne og pisk til massen hænger helt sammen. Tilsæt de revne grøntsager og pisk et øjeblik til farsen næsten slipper skålen.

Rør de hakkede løg i sammen med rismel eller kikærtemel, spidskommenfrø og lidt peber.

Smag godt til. Farsen vil formentlig være salt nok fra udblødningen. Hvis ikke, tilsættes også lidt salt.

Lad farsen stå i køleskabet en halv times tid, før den formes til 16-18 små boller.

Du kan trille bollerne i chiafrø, hørfrø eller sesamfrø eller alle tre slags frø. Jeg har valgt alle tre.

Sæt bollerne på bagepapir på en bageplade og sæt pladen i en 200 grader varm ovn. Bag bollerne 10 minutter. Vend dem og bag dem 15-20 minutter på den anden side.

 

Bollerne kan laves i forvejen, evt. dagen før retten skal serveres, og varmes op i ovnen.

Lav sovsen: skær æble og gulerod i meget små terninger eller riv dem på rivejernet.

Varm olien op i en lille gryde og tilsæt karry efter smag samt gurkemeje og peber. ”Brænd” krydderierne af og tilsæt skalotteløget. Svits det et par minutter.

Drys melet i og bag sovsen op med bouillon og mælk. Rør æble og gulerod i sovsen og lad den simre for svag varme 4-5 minutter.

Smag godt til med salt, citronsaft og et nip sukker. Hvis du er ”hard core”, kan du også tilsætte lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager.

Du kan evt. blende sovsen.

Kog de to slags ris efter anvisningen på pakkerne. Hvis du bruger brune ris, kan du koge de to slags ris i samme gryde, 30-35 minutter.

Tilsæt et lille drys salt og rosinerne efter 20 minutters kogetid.

Ved serveringen sættes 2-3 varme boller i hver tallerken, og den varme sovs hældes over. Det er ikke nogen god idé at varme bollerne op i sovsen, da de så bliver for bløde.

 

boller-i-karry

.

Share