Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

plantebaseret julefrokostArkiv

mandag

6

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 6 i julekalenderen 2021 – plantesild til frokostbordet

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad

.

plantesild til julens frokostbord

fotoet viser et stykke smørrebrød med karrysild, se opskriften her.

 

Ingen julefrokost uden sild! Men som med alle de andre dyr, der traditionelt bliver spist i julen, er det på høje tid at udskifte havets sild med plantesild. Og det er heldigvis noget af det nemmeste.

Få produkter lader sig SÅ nemt forvandle til en plantebaseret udgave. Både fileter af aubergine og østershatte er glimrende erstatninger for havets sild.

.

hvorfor spise plantesild?

Mange vil mene, at det er bedre at spise fisk end de to- og firbenede produktionsdyr. Det er til en vis grad rigtigt, al den stund havets fisk har haft et frit liv, indtil de får den smertefulde krog dybt plantet i svælget eller spræller gispende i nettet. Her lider de en langsom og smertefuld kvælningsdød.

Men kan fisk overhovedet føle smerte?

Ja, det kan de. Det mener mange forskere. Men hvorfor skriger de så ikke? De gør de ikke, fordi de er stumme. Måske er det en af grundene til, at få tager notits af deres lidelser.

Hertil kommer, at fisk på ingen måde er en uudtømmelig ressource. Der rovfiskes mange steder i verden, og i øjeblikket dræbes 1.000 milliarder havdyr hvert år.

Lige nu i december er det yderligere kommet frem, at mange fisk indeholder orm. Man kan indvende, at kan man spise fisk, kan man også spise orm. Men det er alligevel lidt ulækkert, og ormene kan give allergiske reaktioner.

Så giv plantesildene en chance denne jul!

.

fotoet viser de tilberedte karrysild, se opskriften her.

.

få succes med plantesild

For at lykkes med plantesildene, er der to ting, som er afgørende for et godt resultat. For det første skal lagen være tilpas sød/syrlig. For det andet må fileterne ikke simre i lagen for længe. Det er vigtigt at de bevarer lidt “bid”.

For at være på den sikre side kan det være en god idé at lave en lille prøveportion for at fange den rette smag og konsistens.

Lykkes det, er der stor sandsynlighed for, at gæsterne omkring frokostbordet tror, at du har opgivet din plantebaserede livsstil.

.

kryddersild

kryddersild kan nydes som de er, eller de kan vendes i en dressing. Se opskriften her.

.

kryddersild på smørrebrød

.

sildesalat og karrysild

fotoet viser øverst en “silde”salat med rødbede, se opskriften her. Nederst er det karrysild.

.

sild med løgskaller og rosenpeber

Et lækkert stykke smørrebrød med plantesild, løgskaller, caviart og rosenpeber.

Se opskriften her.

.

sild af østershatte

fotoet viser sennepssild af østershatte

 

Østershatte er også fremragende som plantesild. Jeg har lavet én portion og delt den i to med hver deres smag: én med appelsin og én med sennep.

Se opskrifterne her.

.

appelsinsild

.

sennepssild

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

3

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 3 i julekalenderen 2021 – rösti med krydrede kikærter

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, julemad

.

julen varer længe …

… koster mange penge

Selv i vores velfærdssamfund er der mennesker, der ikke har råd til at fejre den jul, de gerne vil. Det kan der være mange ulykkelige grunde til men også løsninger på, for et af de steder, man kan spare mange penge, er på den mad, man vælger.

Og superbillig mad kan sagtens smage supergodt og være superfestligt.

Det er nemlig nemt at tilberede festlige og velsmagende retter med meget små midler. Jeg har her lavet et eksempel: rösti med rosenkål og krydrede kikærter og rå, høvlet blomkål. Retten er ikke blot fyldt med masser af gode næringsstoffer, den vælter heller ikke budgettet. Samtidig skåner du krop, kræ og klode.

Rösti er en schweizisk ret med revne kartofler presset sammen og stegt på en pande. Oprindelig blev rösti spist som morgenmad, men serveret som her er de en lækker forret eller frokostret.

.

krydret velsmag

De små rösti får især smag af de krydrede kikærter og forskellige krydderurter. Den rå, tyndt høvlede blomkål giver lidt knas.

Jeg har valgt at stege små röstier, men du kan også stege en enkelt rösti på en stor pande.

.

Hvis du vil have “dyppelse” til de små rösti, kan du servere en limeyoghurt til, se nedenfor.

.

kartoffel- og rosenkålsrösti med spicy kikærter og høvlet blomkål

(4 personer)

kikærter:

150 g tørrede kikærter

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk olivenolie

1 tsk røget paprika

½ spsk tørret oregano

salt, friskkværnet peber

rösti:

½ kg kartofler

250 g rosenkål

150 g rødløg

2-3 spsk kartoffelmel eller kikærtemel

olivenolie til stegning

1 lille kvart blomkål

evt. krydderurter

evt. 2 dl afdryppet planteyoghurt

1-2 spsk limesaft

ahornsirup eller anden sirup

.

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afkøl dem og lad dem blive tørre.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande til de dufter. Tilsæt olien, kikærterne, paprika, oregano og et drys salt og peber.

Rist kikærterne til de er gyldne.

Riv kartoflerne til röstierne groft på et rivejern.

Snit rosenkålen fint.

Hak løgene fint. Bland de tre slags grøntsager og tilsæt lidt salt og peber.

Rør melet ud i 2-3 spsk vand og vend det godt rundt i grøntsagerne. Pres grøntsagerne godt sammen i en skål og lad dem hvile et kvarters tid.

Du kan stege röstierne på flere måder:

Du kan sætte dem på en godt varm pande med en ske og presse kartoffelmassen godt ned i panden, så de små pandekager hænger sammen.

Jeg har sat karoffelmassen ned i en rund metalform med en diameter på 8 cm. Men du kan også bruge en blinispande – eller du kan stege kartoffelmassen som én stor rösti. Du skal dog være opmærksom på, at den er svær at vende.

Skru ned for varmen og steg röstierne 6-8 minutter på hver side, afhængig af, hvor tykke de er.

Endelig kan du bage flere små eller én stor rösti i ovnen. Sæt kartoffelpandekagerne på bagepapir og bag dem i en 200 grader varm ovn. Vend dem, når overfladen er gylden.

Høvl blomkålen til meget tynde skiver på et mandolinjern.

Servér röstierne med kikærter og lidt høvlet blomkål på toppen.

Du kan evt. smage yoghurt til med limesaft, og måske en smule sirup samt salt og peber. Dryp det på röstierne og pynt evt. med lidt friske krydderurter.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

søndag

22

december 2019

4

KOMMENTARER

mini nøddefrikadeller til en festlig frokost

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad, pålæg

.

smørrebrød med små nøddehapsere til frokosten

De små lune nøddefrikadeller spises på et godt stykke rugbrød med marinerede agurker, kaperscreme og karse på toppen.

De kan serveres varme eller kolde.

.

kaperscreme

Frikadellerne kan nydes på den gammeldags manér med syltet rødbede eller syltede agurker som pynt, men du kan også bruge råsyltede agurker og kaperscreme.

Kaperscremen er lavet af havre creme fraiche (du kan også bruge plantebaseret mayonnaise) smagt til med kapers, salt, peber og et nip rørsukker.

.

marinerede agurker

De marinerede agurker smager skønt sødt/syrligt og er supernemme at lave. Se opskriften her. Jeg kan også anbefale de marinerede løg, som du finder på samme side.

Du kan skære agurkeskiverne på tværs eller på langs. Jeg har skåret skiverne på langs og rullet dem til små “rør” – bare for synets og afvekslingens skyld.

.

hasselnødder – nordens mandler

Der er ingen tvivl om, at vi bliver tvunget til at lægge vores spisevaner om – hvad enten vi har lyst eller ej. Og det skal være NU.

En af de største gevinster klimamæssigt (og for dyrene) er at droppe alle animalske fødevarer. Det er noget af det, der batter allermest.

Men også klimabelastende ting fra planteriget som mandler og ris bliver vi nødt til at spare på i fremtiden. Det skal dog siges, at ingen af de to ting kommer i nærheden af dyreproduktion, når de handler om klimabelastning og forurening. Ikke desto mindre bliver vi nødt til at tænke på alt, hvad vi putter i munden, og i rigtig mange tilfælde kan vi nemt erstatte mandler med hasselnødder. En enkelt mandel i risalamanden juleaften vælter dog ikke vognen, men det kunne jo egentlig lige så godt være en hasselnød. Men vanens magt er stor. Derfor er det så svært at ændre madvaner.

Jeg har her på bloggen nogle meget populære mandelfrikadeller. Her har jeg erstattet mandlerne med nødder, og det er mindst lige så godt.

God julefrokost!

små nøddefrikadeller

(20-25 stk.)

200 g squash

100 g kartofler

1 1/2 tsk salt

25 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

100 g hasselnødder

1 spsk meget fintsnittet rosmarin eller anden krydderurt efter smag

50 g havregryn, evt. glutenfrie

2 spsk kikærte- eller sojamel, evt. hvedemel

1/2-1 dl sojafløde eller anden fløde

.

Riv squash og kartofler. Læg dem i en fintmasket sigte og drys saltet på. Vend det godt ind i grøntsagerne.

Lad grøntsagerne afdryppe i sigten en halv times tid.

Hak løg og hvidløg fint og svits dem i olien et par minutter.

Hak hasselnødderne fint. Jeg har brugt en persillehakker, men har du en fancy køkkenmaskine, kan du sikkert bruge den.

Kom nødderne på panden med løgene og rist dem, til de er let gydne.

Pres så meget væde som muligt ud af grøntsagerne.

Rør løg og nødder i grøntsagerne sammen med rosmarin, havregryn, mel og fløde samt et lidt salt og peber.

Rør farsen sammen. Den skal være temmelig fast. Smag den til.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile 1/2-1 time.

Form 20-25 frikadeller med hænderne og vend dem i lidt mel.

Steg frikadellerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

 

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share