Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

persillerødderArkiv

tirsdag

4

november 2014

6

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

beder og andre rødder i fint mønster

ovnbagte rodfrugter.4

Jeg foreslår en forholdsvis stor portion af de bagte rodfrugter, for de får ufattelig hurtigt ben at gå på. Alle holder af bagte rodfrugter.

Servér en form for postej, paté, frikadeller eller kornbøffer til de bagte grøntsager.

 

bolsjebeder

stribede beder

 

Der er tre slags beder i panden med de bagte rodfrugter: bolsjebeder, gule beder og almindelige rødbeder. Desuden har jeg brugt kartofler. Men du kan bruge de rodfrugter, du har.

 

rødbeder og gulerødder

ovnbagte rodfrugter

1,5-2 kg rodfrugter (jeg har brugt kartofler, stribede og gule beder samt rødbeder)

evt. 10 fed hvidløg eller flere efter smag

1 dl olivenolie

krydderurter: fx timian, rosmarin, oregano etc.

 ovnbagte rodfrugter.2

 Gør grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i  tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Læg skiverne i et pænt mønster i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Læg evt. halve fed hvidløg ned mellem skiverne. Dryp ca. 1 dl olie over. Drys med salt og peber efter smag.

Drys også med den valgte krydderurt og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca.25 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for mørke.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Hvis du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner. Det kan også være kornbøffer eller mandelfrikadeller.

 

burgerbc3b8ffer-1

mandelfrikadeller-3

 


 det må gerne være smukt

ovnbagte rodfrugter.3

Da jeg stod med de smukke rodfrugter, fik jeg lyst til at lave et flot mønster, men du kan selvfølgelig skære grøntsagerne i mundrette stykker og blot vende dem i olivenolie og bage dem i en form i ovnen.

Se en anden opskrift på ovnbagte rodfrugter her.


værsågod: så har rødderne været i ovnen 

ovnbagte rodfrugter

 

Share

tirsdag

27

august 2013

2

KOMMENTARER

chili sin carne

Skrevet af , Posted in hovedretter

chili uden kød (ekspresudgave)

chili sin carne 1

Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige hvad denne mexikanske nationalret handler om.

Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.

I denne chili har jeg brugt både tomater og bønner fra dåse. Det er naturligvis bedst at bruge friske tomater og udblødte, kogte bønner (beregn i så fald 150 g tørrede bønner). Men denne udgave af retten er beregnet til en dag, du har travlt.

 

chili sin carne                                           guacamole  

chili sin carne 2guacamole.1


chili sin carne 

100 g løg

4 forårsløg

4 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

1 spsk spidskommenfrø

4 spsk olivenolie

300 g gulerødder

2 stilke bladselleri

1 gul peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 dåse hakkede tomater

1/2 spsk Herbamare bouillonpasta

1 dl kraftig rødvin (kan udelades)

ca. 1 dl tomatpuré

1 dåse brune bønner eller kidneybønner

ca. 20 g mørk chokolade, gerne 85%

citronsaft

frisk koriander

evt. creme fraiche eller yoghurt

 

Hak de tre slags løg og snit chilierne (fjern kernerne).

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, til de begynder at dufte. Tilsæt olien og svits løg og chili i olien nogle minutter.

Skær gulerødder og bladselleri i skiver. Skær peberfrugterne (fjern kerner og stilke) i terninger.

Kom alle grøntsagerne i gryden sammen med tomater, Herbamare,  rødvin, tomatpuré og et lille drys salt.

Lad chilien simre under låg 8 minutter.

Afdryp bønnerne og kom dem i gryden. Lad chilien simre endnu et par minutter og tilsæt det meste af chokoladen.

Smag chilien til med salt, citronsaft og evt. mere chokolade. Drys retten med hakket koriander.

Servér ris til (se nedenfor) og evt. creme fraiche eller yoghurt.

Guacamole passer også fint til chili sin carne.

 

brune bønner

brune bønner

kidneybønner

kidneybønner

rissalat m. græskarkerner             røde ris m. bladselleri

rissalat med græskar.3

rød rissalat på bakke 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ris er klimabelastende, så de bør nydes ved sjældne lejligheder. I stedet for denne rissalat kan du lave en salat af danske rodfrugter.

chili-sin-carne-3

 

Share

tirsdag

27

august 2013

2

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugtchips

Skrevet af , Posted in tilbehør

chips med god samvittighed

rodfrugtchips

 

rodfrugtchips papirrodfrugtchips.4

Chips af rodfrugter er dyre at købe, så der er al mulig grund til at lave dem selv.

Lav gerne en stor portion. Skiverne krymper en del under tørringen, og de får hurtigt ben at gå på.

Du kan enten tørre dem langsomt ved 110 grader eller i kort tid ved 200 grader.

Chipsene er bedst samme dag, de er tørret. Er de blevet bløde, kan de sættes i ovnen igen nogle minutter.

 

5-6 rodfrugter (rødbeder, pastinakker, gulerødder, persillerødder, jordskokker etc.)

4-5 spsk olivenolie

salt, gerne Maldon

evt. tørrede krydderurter

.

Skær rodfrugterne i papirtynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Læg skiverne på bagepapir på en bageplade.

Dryp med olien og drys med lidt salt.

Vend rundt i skiverne og sørg for, at de ligger i et enkelt lag.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag chipsene til de er gyldne og sprøde, 10-15 minutter.

.

rodfrugtchips papir

.

Hvis du vil tørre chipsene langsommere – måske samtidig med at du laver langtidsbagte tomater, så sæt dem i en 120-130 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte!

 

rodfrugtchips bakke

 

Share