råstegte rodfrugter m. baked beans
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
råstegte rodfrugter m. baked beans
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Rodfrugter er så afgjort danskernes foretrukne grøntsager. Ovnbagte rodfrugter hører til den mest søgte opskrift her på bloggen.
Men man kan behandle de dejlige rodfrugter på mange andre måder. Her foreslår jeg at råstege dem.
Brug helst en wok, og læg låget på ind imellem, du steger, så vil både varmen og væden være med til at blødgøre rodfrugterne hurtigt.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
ca. 1 !/2 kg rodfrugter (kartofler, selleri, jordskokker, gulerødder, pastinakker, persillerødder, rødbeder, majroer etc.)
citronsaft
ca. 1 dl olivenolie
2 spsk tamari
1 spsk tørret timian
1 spsk tørret oregano
200 g løg
et par store håndfulde ærteskud eller solsikkespirer
Du kan vælge de rodfrugter, du holder mest af.
Snit de valgte rodfrugter tyndt. Det er bedst at bruge en mandolin. Hvis skiverne er for tykke, tager det for lang tid at stege dem.
Vend straks jordskokkerne i lidt citronsaft, så de ikke bliver mørke.
Nogle rodfrugter skal steges lidt længere end andre. Brug et par spsk olie til hver portion.
Steg fx gulerødder, pastinakker, selleri og majroer sammen. Steg dem 6-7 minutter og sæt dem til side.
Steg kartofler og rødbeder hver for sig. Steg dem ca. 10 minutter.
Hvis du bruger kartofler, er det vigtigt, at de er helt gennemstegte. De andre rodfrugter må gerne have en smule “bid”.
Tilsæt tamarien til rødbederne. Sæt dem til side.
Steg jordskokker 3-4 minutter.
.
.
Du har brug for en wok med låg eller en sautergryde med låg. Låget er vigtigt, fordi det er med til at give varme til grøntsagerne. Vend rundt i grøntsagerne ind imellem.
Skær løgene i både og svits dem til sidst. Tilsæt krydderurter og de stegte grøntsager. Varm det hele igennem og smag til med salt og peber.
Vend til sidst spirerne i retten.
Servér fx baked beans til rodfrugterne.
.
baked beans
Klik på billedet, så får du opskriften på baked beans.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
andre ideer til brug af rodfrugter
ovnbagt rodfrugtmos ovnbagte rodfrugter ovnbagte rodfrugter med mandellåg
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________