Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

pandestegt blomkålArkiv

mandag

23

februar 2015

0

KOMMENTARER

plantebøffer – fremtidens mad

Skrevet af , Posted in forretter

25. februar 2015

 

rødbedebøffer – mad for fremtiden

rødbedebøffer

Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal spise plantemad i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi alle begynder at indse den uomgængelige nødvendighed.

Det var glædeligt at læse Mogens Lykketoft i et interview fornylig sige, at vi ikke kommer uden om at nedsætte vores enorme kødforbrug i fremtiden. Det er helt nye ord fra den kant. Ellers er politikerne totalt berøringsangste. De vil godt tale om at begrænse bilkørslen, men de røde bøffer – der er en langt større klima-synder end trafikken – tør man ikke tage fra folk.

Heldigvis er plantebøffer et tilvalg og ikke et fravalg. Det kan man forvisse sig om ved at prøve nogle af de mange opskrifter på frikadeller og “bøffer”, der ligger her på bloggen. I dag vil jeg foreslå rødbedebøffer med ristede svampe.

Se opskriften her.

 

 


 

 24. februar 2015

 

blomkål på panden

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Jeg har en stor svaghed for kål. Jeg tror det er, som når andre bliver lækkersultne. Når jeg ser et blomkålshoved eller et spidskål, kan jeg allerede smage, hvilke vidunderlige retter jeg kan lave, og mundvandet løber!

Her er to af mine absolutte yndlinge, blomkålen og spidskålen, kommet på panden sammen med edamamebønner og andre gode ting. Med en sesamsovs til bliver det til en dejlig hverdagsret.

Se opskriften her.

 

 


 

23. februar 2015

 

fettuccine i godt selskab

pasta m nødder og broccoli.3
I Italien spiser man spaghetti som en af flere forretter. I Danmark er pastaretten ofte hovedretten, men portionen her er beregnet som en slags forret. Hvis du fordobler portionen, skulle den dog kunne udgøre en hovedret, gerne med en salat til, se nedenfor.

Du kan også bruge opskriften som den er og så servere en suppe først. Det kunne passende være en italiensk minestrone.

pasta m nødder og broccoli.2.

fettuccine m svampe og ristede mandler

20 g tørrede svampe (shiitake, rørhatte, kantateller), kan udelades

50 g smuttede mandler

olivenolie

100 g svampe, champignon, kejserhatte, kantareller eller andre svampe

4 forårsløg

4 fed hvidløg

150 g broccoli

200 g fettuccine eller anden pasta

evt. sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt eller citron

hård ost, evt. vegansk

 

Hvis du bruger tørrede svampe, så sæt dem  blød en times tid.

Del mandlerne og rist dem gyldne i 1 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Skær svampene i mindre stykker. Snit forårsløg og hvidløg.

Svits løgene i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt svampene og svits dem med 2-3 minutter. Bland broccolien i.

Kog imens pastaen ca. 8 minutter, afhængig af hvilken type, du bruger.

Tilsæt evt. lidt kogevand til svampene – eller kom ca. 1 dl fløde i stuvningen. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Afdryp pastaen og vend den i svampeblandingen. Drys med de ristede mandler og servér evt. ost til.

pasta m nødder og broccoli.4

 

giv fx en spidskålssalat til pastaretten

spidskålssalat m chili og koriander

 

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

pandestegt blomkål m hestebønner og sesamsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

lækker og hurtig hverdagsret

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Denne ret har jeg lavet til ære for hestebønnen, som vi spiser alt for få af i Danmark. Jeg blev inspireret til at bruge hestebønner, da jeg rejste i Iran, hvor det er en meget vigtig grøntsag.

Hestebønnen er en af de få slags bønner, som kan spises rå. Her i denne lynhurtige ret er de dog svitset sammen med andre lækre ingredienser som blomkål og linser.

Det er en hurtig og velsmagende hverdagsret. Jeg bliver ofte beskyldt for, at mine retter tager for lang tid at lave. Det gælder ikke denne panderet – og slet ikke hvis du har kogt linserne (eller kikærter) i forvejen. Måske har du dem i fryseren – eller du kan komme nemt om ved det ved at bruge en dåse kikærter.

 

på et persisk marked: sækkevis af hestebønner

hestebc3b8nner-iran-1

I Iran er hestebønner en populær proteinkilde. Da jeg rejste i landet i foråret var det netop sæson for hestebønner. De havde i sækkevis indtaget markederne i landet.

 

her hjælper kun bønner …

hestebc3b8nner-iran-2

De fleste hestebønner sælges bælgede på markederne. Det er praktisk, så skal man ikke hjem og bælge – og da hestebønner er en af de få slags bønner, der kan spises rå, kan man også lige snuppe en håndfuld på vejen hjem.

 

pandestegt blomkål m hestebønner og sesamsovs

150 g sorte beluga linser (eller andre linser, evt. kikærter)

150 g rødløg

4 spsk olivenolie

1 stort blomkålshoved

1/2 spidskålshoved

100 g bælgede hestebønner (kan erstattes af ærter eller edamamebønner, som købes frosne i et supermarked)

10 radiser

en håndfuld lilla basilikumblade eller alm. basilikum

 

sesamsovs

sesamsovs-1

 

sesamsovs:

1 dl tahin (sesampasta)

1 dl sojafløde eller kokosmælk

hvidløg og/eller reven ingefær

tamari (soja)

 

Kog linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i tynde både og svits dem i olien på en stor pande, evt. en wok.

Del blomkålen i buketter. Skær stokken i terninger. Snit evt. pæne grønne blade. Kom blomkålen på panden og steg den ved rask varme, til den tager lidt farve.

Skær spidskålen i terninger eller snit den.

Tilsæt spidskål, linser og hestebønner og svits dem 3-4 minutter til de er gennemvarme.

Skær radiserne i tynde flager på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Vend radiserne i retten til sidst sammen med basilikumbladene. Drys med salt og peber.

Rør tahinen med fløden, til konsistensen er lidt flydende. Tilsæt evt. også en lille smule vand.

Smag evt. til med presset hvidløg og/eller reven ingefær. Smag til sidst til med tamari.

Servér sovsen separat til den stegte blomkål og giv også gerne kogte eller stegte kartofler til.

pandestegt-blmkc3a5l-1

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share