Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

misosovsArkiv

mandag

25

juli 2022

4

KOMMENTARER

farserede peberfrugter med misosovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

vitaminer i smuk indpakning

Nu hænger de der, store og runde eller aflange og saftfyldte. Hvis man altså har et drivhus. Ellers må man til grøntsagspusheren, for nu er det tid til peberfrugter.

.

kraftfuld superfood

Peberfrugter er supersunde, så det er bare med at nyde de dansk dyrkede peberfrugter nu, mens de er i sæson. Det er klimavenligt og en smuk gave til immunforsvaret. I dette tilfælde forhåbentlig også til smagsløgene.

.

farserede peberfrugter

Peberfrugter kan anvendes på utallige måder: de kan nydes rå i salater eller med dip, de kan grilles, de kan bages, de kan bruges i både rå og kogte supper og sovse, de kan svitses  – eller de kan bages i ovnen med en plantefars som i denne opskrift.

Farserede grøntsager er en genial ret, fordi det giver mulighed for at bruge plantefars til andet end frikadeller og postejer. Denne fars er lavet med det produkt, der hedder planteprotein mini fra firmaet Plant Mate. Det er lavet på ærteprotein, men du kan bruge alle mulige andre tørrede proteinprodukter.

Farserede grøntsager er især populære i Mellemøsten, hvor man finder utallige variationer. Ofte tilsættes hakkede rosiner eller tørrede abrikoser og mandler eller nødder til farsen.

.

bagt med citronskive

Jeg har bagt peberfrugterne med en skive citron på toppen og lidt drys af merianblomster og dild.

Farsen er bl.a. smagt til med krydderiet piment d’espelette, som er blevet meget populært. Det er et krydderi med en mild chilismag. Har du ikke piment d’espelette, kan du i stedet bruge paprika eller en smule chili.

.

så er der serveret

Når det kommer til sovse og dips, er jeg lidt doven. Hvis det er til hverdagsmad som her, vælger jeg næsten altid en plantefløde smagt til med miso eller tamari, evt. med sennep og/eller hvidløg. Her har jeg brugt miso i fløden. Det er simpelt hen verdens hurtigste sovs.

.

miso giver masser af umami

Miso er et mælkesyregæret produkt fra Japan, som bør høre til basislageret i ethvert køkken.

Miso kan være lavet på bønner, korn, kikærter eller boghvede. Det er meget koncentreret og rækker langt. En eller to teskefulde rørt ud i lidt varmt vand er som regel nok til at give umami-smag til en ret.

Glassene ovenfor er fra Clearspring og forhandles af NatureSource.

.

farserede peberfrugter med misosovs

(4 personer)

100 g planteprotein mini fra Plant Mate (ærteprotein) eller tilsvarende produkt

grøntsagsbouillon

4 store peberfrugter

100 g løg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

200 g champignon

50 g rasp

2 spsk hakket merian og/eller klippet dild

1 tsk piment d’espelette

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

sovs:

2-3 tsk miso

2 dl havrefløde

Kom planteproteinerne i en skål og hæld kogende bouillon over, der dækker. Lad det trække en halv times tid, til al væden er opsuget. Blend proteinet let med en stavblender.

Del peberfrugterne og fjern kerner og frøstole.

Hak løg, hvidløg og champignon fint. Svits dem i olien, til løgene er bløde, og svampene gyldne.

Bland løg og svampe i den blendede protein. Tilsæt rasp og den valgte krydderurt.

Smag godt til med piment d’espelette, citronsaft samt salt og peber.

Fordel farsen i de halve peberfrugter, dryp med lidt olie og læg evt. en skive citron øverst.

.

Hæld lidt kogende vand i formen og sæt den i en 200 grader varm ovn (varmluft), til peberfrugterne er gyldne, ca. 30 minutter.

Drys evt. med spiselige blomster og den valgte krydderurt.

Rør misoen ud i ganske lidt, meget varmt, vand (det skal ikke være kogende). Opløs misoen helt og rør den i fløden.

Smag til og servér sovsen til peberfrugterne.

.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

26

november 2021

0

KOMMENTARER

orientalsk marinerede østershatte med quinoa/mangosalat

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

spar penge på den klimakærlige julegave – Black Friday

Selv om jeg skal være den sidste til at reklamere for Black Friday og alt overforbrug, vil jeg alligevel gøre opmærksom på, at internetboghandlen Saxo har et kanontilbud på min bog om “hakkemad”. Den bog er nemlig en investering i både dyrevelfærd, klima og helbred. Så der er også fornuftige tilbud på en Black Friday.

Hvis du har familie eller venner, der endnu ikke ved, hvor skønt plantemad smager, er det en oplagt julegave. Eller måske en gave til dig selv?

Saxo giver i dag, fredag den 26. november, 55% rabat på bogen, så prisen er kr. 112,50. Du kan finde den her.

.

stegte svampe med skøn smag

Jeg tør godt garantere, at du vil høste roser for disse orientalsk marinerede og stegte svampe.

Når de milde svampe har suget til sig af marinaden, får du nogle meget smagfulde skiver eller “klaser” af svampe.

.

kæmpe-svampe

Jeg fik ideen til de stegte svampe, fordi jeg fandt disse gigantisk store østershatte. Det er langtfra sikkert, at du kan finde nogle tilsvarende, men retten fungerer lige så godt med mindre svampe, der ofte hænger sammen i “klaser”. Hvis du steger disse mindre, sammenhængende svampe så pres dem godt ned i olien med en spatel, når du steger dem, så du er sikker på, at de bliver gennemstegte.

.

.

orientalsk marinerede østershatte med quinoasalat

(4 personer)

4-5 kæmpe østershatte eller tilsvarende mængde små ”klaser”, ca. 400 g

olivenolie til stegning

marinade:

2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

1/2 dl sød chilisovs

1 spsk rørsukker

2 spsk tomatketchup

2 spsk ristet sesamolie

1-2 spsk citronsaft eller riseddike

misosovs:

2 dl havrefløde eller -fraiche

1/2 spsk lys miso

1 fed presset hvidløg

revet ingefær efter smag

tamari, friskkværnet peber

 

Skær kæmpe østershatte i knap 1 cm tykke skiver. Bevar mindre sammenhængende svampe i hele ”klaser”.

.

Rør marinaden godt sammen og smag til.

Vend svampene i marinaden og lad dem marinere nogle timer, gerne til næste dag. Vend evt. rundt i dem et par gange, så du er sikker på, at de er dækket af marinaden.

Rør misoen ud i et par spsk meget varmt vand (ikke kogende). Lad det afkøle.

Smag fløden til med miso, hvidløg, revet ingefær og en lille smule tamari og peber.

.

Steg svampene gyldne på begge sider i godt varm olie.

Pres svampene godt ned i olien, når du steger dem.

Servér sovsen og gerne en salat med quinoa og mango til svampene.

.

quinoasalat med mango og marinerede radiser

Denne proteinrige salat med quinoa, sød mango og syrlig ræddike/rødbede passer fint til svampene. Lav evt. dobbelt portion, da svampene ikke mætter så meget.

Se opskriften her.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

28

juni 2021

0

KOMMENTARER

sprød polenta med nye kartofler, gulerødder og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

solgylden og sprød – lækre proteiner

Når man spiser plantebaseret, har man brug for masser af ideer til proteinrige retter.

Det er stadig sådan, at de fleste mennesker i verden får deres proteiner fra animalske kilder (proteiner kaldes populært for kroppens byggesten og bruges i mange processer til opbygning og vedligehold af kroppen).

At vælge proteiner fra animalske kilder er en meget dårlig idé. En stor del af ødelæggelsen af klima og natur (og vores egne kroppe) skyldes et alt for stort indtag af proteiner fra kød. Især kød fra firbenede dyr er stærkt belastende. Det betyder ikke blot store lidelser for dyrene, men det betyder også en langsom kvælning af klimaet og naturen, fordi vi sender enorme mængder planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem.

.

Majs er en vigtig proteinkilde – især i Sydamerika

.

Mennesker skal selvfølgelig selv spise de proteinrige planter. Det kræver op mod 10 kg planter at producere 1 kg kød. Det holder jo ikke!

Hvis vi skal indfri vores grønne klimamål, er der ingen vej uden om en drastisk nedskæring af vores kødindtag. I øjeblikket sender vi 80% af planteavlen i Danmark gennem dyr, før vi spiser dem. Det holder jo ikke!

Det ligger tungt med politisk handling. Derfor må vi tage sagen i egen hånd. Det kan vi bl.a. gøre ved at være gode eksempler for vores kødspisende venner. Hvis du har gammeldags spisende venner, der er åbne for at være med til at redde klima og natur, så servér lækre planteproteiner for dem. Vis dem, hvor smuk og lækker plantebaseret mad er. Og giv dem gerne adressen på min blog: www.kirstenskaarup.dk. Her kan alle abonnere gratis på ideer til mad, der smager skønt og samtidig er med til at sikre vores fremtid på planeten. Fortæl dem også gerne, hvordan kroppen får en helt ny lethed med den grønne mad. Lad os alle sprede det grønne budskab som ringe i vandet. Men det haster. Det er dig og mig, der må drive den grønne omstilling.

Den eneste bivirkning ved plantebaseret mad er, at den er stærkt vanedannende.

.

lækre grønne proteiner

Og proteiner skal vi have. Tidligere anbefalede man 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det anses nu for at være i overkanten, og rigtig mange danskere får langt flere proteiner, hvilket er en stor belastning for kroppen – og ikke mindst for naturen og klimaet.

Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man er ny i plantespisernes vidunderlige verden. Der er ganske vist proteiner i meget af det, vi spiser, også i grøntsager. Men vi skal som plantespisere være opmærksomme på dagligt at spise proteinrige produkter som bønner, linser, kikærter, kornprodukter, majs, ærter, quinoa, frø og kerner som mandler, valnødder og hasselnødder. Produkter som tofu og tempeh, fremstillet af sojabønner, indeholder flere proteiner end kød.

Disse gyldne majsterninger er yderligere proteinberigede med linser eller quinoa.

.

sæsonens måske sidste asparges

Du kan spise majsterningerne til alle mulige slags grøntsager. Se på dem som et alternativ til plantebøffer eller -frikadeller. Jeg har valgt årets sidste asparges sammen med nye kartofler og gulerødder som tilbehør.

En misosovs passer perfekt til retten. Se om de sundhedsmæssige kvaliteter i miso.

.

sprøde polentatern med nye kartofler, gulerødder, asparges og misosovs

(4 personer)

polentafirkanter:

100 g linser eller quinoa

100 g polentamel

4 dl grøntsagsbouillon

2 fed knuste hvidløg

4 spsk gærflager (kan evt. udelades)

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

200 g løg

4 spsk olivenolie

300 g nye, kogte kartofler

250 g letkogte gulerødder

250 g asparges

ærteskud eller løvstikke

misosovs:

2 tsk misopasta

2 dl havrefløde

1 økologisk citron

tamari

.

Kog linser eller quinoa i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp linser eller quinoa, hvis der er vand tilbage. Sæt dem til side.

Pisk polentamelet ud i den kogende bouillon. Pisk i polentaen, til den tykner. Se evt. om kogetid på pakningen.

Tilsæt linser eller quinoa til polentaen, før den bliver for fast. Kom også hvidløg, evt. gærflager og olie i grøden. Pisk det godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Bred polentaen ud i en firkant med en højde på 1 1/2 -2 cm. Lad polentaen stivne en times tid – eller til dagen efter.

Inden serveringen: skær polentaen ud i firkanter. Pensl dem med olie og grill eller steg dem gyldne på begge sider.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien et par minutter.

Skær kogte kartofler og gulerødder i skiver. Skræl hvide asparges og skær dem i to-tre stykker.

Tilsæt grøntsagerne til løgene og steg dem, til de er let gyldne. Drys med salt og peber.

Rør misoen ud i 1 spsk meget varmt vand. Rør det i fløden og smag til med tamari, citronsaft, lidt reven skal samt peber.

Servér sovsen separat til grøntsager og polentaterninger.

.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share