Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

26

november 2021

0

KOMMENTARER

orientalsk marinerede østershatte med quinoa/mangosalat

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

spar penge på den klimakærlige julegave – Black Friday

Selv om jeg skal være den sidste til at reklamere for Black Friday og alt overforbrug, vil jeg alligevel gøre opmærksom på, at internetboghandlen Saxo har et kanontilbud på min bog om “hakkemad”. Den bog er nemlig en investering i både dyrevelfærd, klima og helbred. Så der er også fornuftige tilbud på en Black Friday.

Hvis du har familie eller venner, der endnu ikke ved, hvor skønt plantemad smager, er det en oplagt julegave. Eller måske en gave til dig selv?

Saxo giver i dag, fredag den 26. november, 55% rabat på bogen, så prisen er kr. 112,50. Du kan finde den her.

.

stegte svampe med skøn smag

Jeg tør godt garantere, at du vil høste roser for disse orientalsk marinerede og stegte svampe.

Når de milde svampe har suget til sig af marinaden, får du nogle meget smagfulde skiver eller “klaser” af svampe.

.

kæmpe-svampe

Jeg fik ideen til de stegte svampe, fordi jeg fandt disse gigantisk store østershatte. Det er langtfra sikkert, at du kan finde nogle tilsvarende, men retten fungerer lige så godt med mindre svampe, der ofte hænger sammen i “klaser”. Hvis du steger disse mindre, sammenhængende svampe så pres dem godt ned i olien med en spatel, når du steger dem, så du er sikker på, at de bliver gennemstegte.

.

.

orientalsk marinerede østershatte med quinoasalat

(4 personer)

4-5 kæmpe østershatte eller tilsvarende mængde små ”klaser”, ca. 400 g

olivenolie til stegning

marinade:

2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup eller anden sirup

1/2 dl sød chilisovs

1 spsk rørsukker

2 spsk tomatketchup

2 spsk ristet sesamolie

1-2 spsk citronsaft eller riseddike

misosovs:

2 dl havrefløde eller -fraiche

1/2 spsk lys miso

1 fed presset hvidløg

revet ingefær efter smag

tamari, friskkværnet peber

 

Skær kæmpe østershatte i knap 1 cm tykke skiver. Bevar mindre sammenhængende svampe i hele ”klaser”.

.

Rør marinaden godt sammen og smag til.

Vend svampene i marinaden og lad dem marinere nogle timer, gerne til næste dag. Vend evt. rundt i dem et par gange, så du er sikker på, at de er dækket af marinaden.

Rør misoen ud i et par spsk meget varmt vand (ikke kogende). Lad det afkøle.

Smag fløden til med miso, hvidløg, revet ingefær og en lille smule tamari og peber.

.

Steg svampene gyldne på begge sider i godt varm olie.

Pres svampene godt ned i olien, når du steger dem.

Servér sovsen og gerne en salat med quinoa og mango til svampene.

.

quinoasalat med mango og marinerede radiser

Denne proteinrige salat med quinoa, sød mango og syrlig ræddike/rødbede passer fint til svampene. Lav evt. dobbelt portion, da svampene ikke mætter så meget.

Se opskriften her.

.

Print Friendly, PDF & Email
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.