Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandlerArkiv

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

fyldte squashblomster

Skrevet af , Posted in forretter

fyldte squashblomster

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

De fyldte squashblomster er en rigtig lille delikatesse, som nydes med anstand. Ikke mindst fordi det er svært at skaffe blomster nok, hvis man er mere end 2 personer.  Da opskrifterne her på bloggen alle er til 4 personer, er det også det, der gælder i opskriften.

Denne lille mundgodte er næsten for lille til at udgøre en forret – så servér den evt. som en lille appetizer sammen med et glas vin.


8-12 squashblomster

1 dl sojafløde (soja quisine) eller anden fløde

4 fed hakkede hvidløg

5 spsk hakkede mandler

5 spsk let mosede kikærter

2 spsk frisk basilikum (eller 1 tsk tørret)

rasp

avocado- eller olivenolie


Tag forsigtigt støvfangerne ud af blomsterne.

Rør fløden med hvidløg, mandler, kikærter og basilikum. Smag til med salt og peber. Rør 2-3 spsk rasp i massen og lad den stå en 10 minutters tid. Vurdér om der skal mere rasp eller væde i. Farsen skal være temmelig fast.

Fordel farsen i blomsterne og læg dem i en bageform.

Pensl blomsterne med olie og bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.



Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

salat af grillede grøntsager med urtedressing

Skrevet af , Posted in salater

salat af grillede grøntsager med urtedressing


___________________________________________________________________________________________________________



2-3 peberfrugter

2 mellemstore squash

1 stor knold fennikel

50 g saltede mandler


dressing:

5 spsk avocado- eller olivenolie

2 spsk citronsaft

1-2 fed hvidløg

4 spsk hakkede kapers

2 spsk hakket mynte

2 spsk hakket persille

1 spsk fintsnittet salvie (eller 4 spsk basilikum)



Skær peberfrugterne i tykke strimler (fjern kerner og frøstol). Skær squashene og fennikelen i skiver.

Grill grøntsagerne på begge sider på en grillpande.

Skær squash og fennikel i strimler.

Rør en dressing af olie, citronsaft, presset hvidløg, kapers og krydderurter.

Arrangér de grillede grøntsager på et fad og dryp dressingen over. Drys med mandlerne og måske lidt flere krydderurter.


Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

champignon med hvidløgs/mandelfyld

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter

champignon med hvidløgs/mandelfyld

_______________________________________________________________________________________________________________________________________


12 store champignon

2 forårsløg

8 fed hvidløg

4 spsk finthakkede mandler

1 bdt persille

4 spsk olivenolie



 

Fjern stokkene fra svampene og hak dem fint. Snit og hak løg og hvidløg. Hak persillen.

Bland de hakkede stokke godt med de to slags løg, mandlerne og persillen. Tilsæt et drys salt og peber og rør olien i. Smag til.

Pres fyldet ned i svampene og sæt dem i en bageform. Hæld lidt kogende vand i bunden af formen og sæt den i en 200 grader varm ovn 15- 20 minutter.

De fyldte champignon er en fin lille forret eller frokostret. Giv et godt stykke brød til.



Share