Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

loppefrøskallerArkiv

fredag

3

juli 2015

4

KOMMENTARER

paté af portobellosvampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juli 2015

 

en kølende sommersuppe

squashsuppe-m-ingefc3a6rflc3b8de

På en sommerhed dag er det skønt med en let, kølig suppe.

Her er ærter og squash blendet og serveret med ingefærfløde. Stærke sager som ingefær og chili er godt i varmen. Det lukker porerne op, og det betyder, at vi lettere at komme af med varmen.

Se opskriften her.

 


 

 

3. juli 2015

 

portobello i pateen

svampepaté kopi

grøntsagspusheren kom forbi – igen!

Alle burde have en grøntsagspusher. Jeg kan varmt anbefale det. Min hedder Peter og er en fantastisk mand, som pludselig dukkede op i mit køkken for et par år siden.

Peter er lige så vild med grøn mad, som jeg, og så er han verdens mest betænksomme og gavmilde pusher. Forleden kom Peter lige forbi i sommerhuset med nogle kilo portobellosvampe! Så er gode råd jo dyre, for det var rigtig mange svampe. Jeg funderede lidt og bestemte mig for, at en paté ville være en velsmagende løsning. Jeg valgte at lave pateen uden æg og har i stedet brugt loppefrøskaller, som binder svampene fint sammen.

Hvis du ikke er så heldig som mig og pludselig stå med en stor portion portobellosvampe, kan du sagtens lave pateen med andre svampe. De vilde er snart på vej, og jeg er sikker på, at det også vil være en lækkerbisken med Karljohan.

svampe-forskellige

svampepaté med portobello

200 g løg

4 spsk olivenolie

3/4 kg portobellosvampe

1/2 citron

1 spsk tørret merian

1/2 spsk tørret timian eller oregano

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 1/2 dl svampevæde

3 spsk loppefrøskaller (HUSK)

50 g havregryn (evt. glutenfrie)

3 spsk tamari (soja)

 

Du har brug for en temmelig stor gryde eller pande til svitsning af svampene, der fylder meget, inden de bliver svitset. Svits evt. i to portioner.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er klare.

Del stokkene fra svampene men bevar hovederne hele. Kom svampene i gryden og svits dem ved rask varme. Tilsæt citronsaft af ca. 1/2 citron samt krydderurterne. Lad svampene simre 5-8 minutter, til de er bløde.

Hæld svampene i en sigte og lad dem afdryppe. Gem væden. Du kan evt. lade svampene stå til næste dag.

Rør sojafløde og svampevæde sammen. Tilsæt loppefrøskaller, havregryn og tamari. Smag godt til med peber og tamari.

Beklæd en bageform med bagepapir og dæk hele bunden med et lag svampe. Fordel 1/3 af flødemassen ovenpå. Læg endnu et lag svampe og flødemasse og fortsæt til ingredienserne er brugt. De øverste svampe skal have den buede side opad.

 

svampepaté.2

Sæt formen i en 200 grader varm ovn og bag pateen ca. 25 minutter. Sluk for varmen og lad formen stå endnu 10-15 minutter i ovnen.

Tag pateen ud af formen og skær skiver af den. Pateen kan spises varm eller kold.

 

tip

Hvis du spiser æg, kan du tilsætte 1-2 æg til fyldet.

 

svampepaté

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

fredag

17

april 2015

8

KOMMENTARER

chiagrød med omega 3 – glutenfri bananpandekager med blåbær

Skrevet af , Posted in morgenmad

kom sundt fra start

chiagrød.1

Som jeg skriver om i min nye bog “Powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi” er de små chiafrø en af de nyeste medlemmer af powerfood-familien. Det er utroligt, at de bittesmå grå-sorte frø kan indeholde så mange gode stoffer. F.eks. er balancen mellem Omega 3 og Omega 6 fedtsyrer nogenlunde perfekt. Men derudover er frøene også spækket med B- og E-vitaminer og mange mineraler.

Ikke uvæsentligt er chiafrø også nemme at tilberede – de skal blot udblødes – og så er de delikate at se på.

I denne udgave er den populære chiagrød optimeret med de Omega 3-rige valnødder og ditto hørfrøolie. Man kan sige, at denne grød er ren hjernemad.

Hertil kommer B-vitaminer og mange mineraler som kalk, magnesium og jern m.fl. i hvedegræspulveret.

Hvis du vil være frisk i toppen fra morgenstunden, så prøv denne chiagrød.

 

chiagrød opgraderet med omega 3 fedtsyrer (2 personer)

4 spsk chiafrø

4 dl mandelmælk eller anden plantemælk

4 spsk havregryn

4 spsk hakkede valnødder

2 spsk hørfrøolie

2 spsk hvedegræspulver (kan evt. udelades)

frisk frugt, f.eks. banan, æble, pære, bær som blåbær, hindbær eller ribs

tørret frugt som aroniabær, tranebær, rosiner

 

Sæt chiafrøene i blød i plantemælken natten over. Hvis grøden er for tyk næste morgen, så rør lidt mere mælk eller vand i.

Fordel halvdelen af grøden i to glas og drys med havregryn og valnødder.

Dryp olien på og drys med hvedegræspulver.

Vælg frisk frugt efter årstiden og de tørrede frugter, du bedst kan lide, og læg dem på toppen af grøden.

chiagrød


 

superfood fra morgenstunden

bananpandekager

Kom godt fra start! Morgenmaden lægger bunden for resten af dagen. Hvis du starter dagen med masser af næringsstoffer, er der mindre risiko for at overspise senere på dagen.

Her er superhurtige små buttede pandekager med bananer og boghvedemel. Her kan man passende få brugt sine lidt overmodne og måske plettede bananer. De lidt medtagne bananer må endelig ikke kasseres. Det er nemlig sådan, at jo mere modne bananerne er, desto flere gode stoffer indeholder de. Modne bananer med gul skræl og brune pletter hæmmer kræftceller og styrker immunforsvaret langt mere end en umoden banan. Nr. 7 nedenfor scorer højest!

Læs spændende nyt her fra japanske forskere om bananens mange kvaliteter, moden som umoden.

 

bananer

 

glutenfrie bananpandekager med blåbær

1 moden banan

2 spsk citronsaft

1 dl vand

100 g boghvedemel

et nip salt

evt. 1-2 spsk blåbærsirup

spsk loppefrøskaller

frisk frugt, gerne blåbær

 

blåbær

Spis fx pandekagerne med blåbær, der forlængst er kåret som en af de mest powerfulde powerfoods.

Men du kan også vælge alle andre former for bær.

 

Mos bananen med citronsaften. Hæld vandet ved og tilsæt boghvedemelet. Pisk det grundigt sammen med et nip salt og evt. lidt blåbærsirup, hvis du ønsker pandekagerne lidt søde.

Pisk loppefrøskallerne i. Lad dejen hvile en halv times tid. Vurdér konsistensen af dejen. Måske skal der lidt mere vand i.

Bag 10 små pandekager af dejen. Sæt 2 skefulde dej på panden pr. pandekage. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.

Spis pandekagerne med frisk frugt og evt. lidt blåbærsirup.

 

blinis

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kernebøffer m bløde løg

Skrevet af , Posted in hovedretter

bøffer der gir’ en god smag i munden

kernebc3b8ffer-m-blc3b8de-lc3b8g-1

linser-3-glas-ikernebc3b8ffer-m-lc3b8g-3

kernebøffer m bløde løg

150 g røde linser

100 g græskarkerner

3 fed hvidløg

50 g løg + 100 g til bløde løg

1 bdt persille

4 spsk snittet krydderurt: løvstikke, mynte, oregano eller andet

3 spsk HUSK (eller 1 æg + lidt rasp)

ca. 3 spsk tamari

1-2 spsk citronsaft

hvedemel

olie til stegning

 

Kog linserne møre i dobbelt mængde vand 15-20 minutter. Se efter at vandet ikke koger væk.

Findel græskarkernerne, fx i en persillekværn.

Pres hvidløgene og hak de 50 g løg fint.

Rør græskarkerner, hvidløg og løg i linserne.

Snit krydderurterne og tilsæt dem sammen med HUSK (eller æg + rasp), tamari og citronsaft.

Smag farsen godt til med tamari og peber.

Form 12-14 bøffer af farsen. Vend dem i lidt hvedemel og sæt dem i godt varm olie på en pande. Skru lidt ned for varmen og steg bøfferne gyldne på begge sider.

Skær det sidste løg i ringe og steg dem gyldne i et par spsk olie.

Servér bøfferne med de bløde løg på toppen.

kernebc3b8ffer-m-blc3b8de-lc3b8g-2

Share