Her er en pålægssalat, der i konsistens minder om tunsalat. Jeg har tidligere filosoferet over efterligninger af animalske retter, og her er så endnu en. Jeg vil ikke påstå, at salaten smager meget af tun, men jeg synes den fungerer fantastisk godt som pålæg.
Salaten er også velegnet i sandwichs og burgere – og den vil garanteret være velkommen på ethvert frokostbord.
Og så kan man glæde sig over, at salaten er særdeles kaloriefattig, da den er lavet med den veganske tofunaise, men du kan selvfølgelig bruge andre former for mayonnaise.
Og så kan man yderligere glæde sig over, at den store smukke tunfisk får lov at svømme rundt derude i de store have.
Vi er på vej over grænsen mellem Thailand og Laos med alle vores pakkenelliker. Vi venter på bussen, der skal bringe os over Venskabsbroen og ind til Vientianne.
franskmændene har været her – der er masser af flutes
og så kan man lave lækre sandwichs …
Dene laotiske kvinde har franske træk. Det er ikke kun i brødet, at man ser, at Laos er en tidligere fransk koloni. Også arkitektur, noget der ligner boulevarder og mange træer, giver svage mindelser om Paris.
selv en munk kan blive brødflov
solhatte og paraplyer er nødvendige i den bagende sol
vi prøver et laotisk gadekøkken
Gadekøkkener er overalt på fortove og pladser i både Thailand og Laos. De her folk spiser åbenbart aldrig hjemme, og det er forståeligt, for de fleste retter koster ikke over en tier.
Overalt hvor der er en bar plet, kommer folk med deres transportable madvogne og tænder et lille bål i en beholder. Her simrer bouillonen dagen lang. Den er grundlag for det meste, der serveres. Hak, hak, hak lyder det, når de mange ingredienser snittes til små elementer, der ikke behøver mere end 2 minutter i kogende vand.
På bordene kan man selv forsyne sig med ekstra friske og stærke chilier, forskellige stærke sovse, bønnespirer og limefrugt.
bouillonen snurrer over ilden dagen lang
nudelsuppen øses op i skålene
Når suppen serveres, kommes nudlerne først i kogende vand 1-2 minutter. Så lægges masser af hakket koriander og forårsløg i skålen sammen med masser af ristet hvidløg. Den kogende bouillon øses i skålen. voila! Så er den suppe parat.
man kan godt blive høj af at spise nudelsuppe med løg og koriander
– fed bliver man i al fald ikke
Jeg holder meget af nudelsupperne. De har en masse smag og næsten ingen kalorier. Thai- og laosmad må være den perfekte slankekur.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.
OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.
Så blev det 1. november! Men stadig mildt vejr og smukke, smukke farver på træernes blade.
– Og roserne blomster endnu livsaligt lige uden for mit vindue.
Det er så underligt med årstidernes skiften. Om foråret kan jeg slet ikke vente på de førte nye asparges og de første nye kartofler og alle de andre lette sommergrøntsager.
Og lige nu glæder jeg mig til at kaste mig over de skønne danske rodfrugter og de tunge kålhoveder, som hører vinteren til.
Herligt med denne afveksling, hvor man også mærker hvordan de grove grønsagers tyngde hører den kolde årstid til.
I dag vil jeg bage pastinakker i stave i ovnen. Vendt i olivenolie og masser af frisk timian. Hvis det bliver lækkert, hører du mere om det.
Ja, i høj grad – og hvis du har lidt for meget på sidebenene er de også rigtig gode.
100 g græskar indeholder kun 32 kalorier. I det hele taget er det sådan, at man stort set kan spise uanede mængder af grøntsager uden at tage på.
Vil du tabe dig, der den nemmeste måde derfor at leve stort set af grøntsager (inklusive bælgplanter og kornprodukter). Så kan du spise alt det, du vil – og behøver aldrig at være sulten.
Det kan du læse meget mere om i en bog, der udkommer til januar: “Balancér dit blodsukker og sænk dit kolesterol”. Jeg skriver bogen sammen med en overlæge og to ernæringsfolk. Den er proppet med lækre opskrifter uden animalske produkter.
Lige nu er det jo græskartid, så glæd dig over at græskar – foruden at være kaloriefattige – indeholder mange antioxidanter, især C- og E-vitaminer samt carotin (A-vitamin).
I anledning af halloween snupper vi lige en dejlig græskarsuppe mere. Suppe er en god måde at spise græskar på.
Nogle synes, at græskar, ligesom bønner, bliver lidt melet, hvis det bliver svitset eller bagt. Den fornemmelse kommer man helt uden om ved at bruge græskar i en suppe – og så er den så smukt solgul. Det kan man glæde sig over på grå efterårsdage.
I aftes holdt jeg forerag for en interesseret gruppe menensker, der gerne ville høre lidt om den effekt vores landbrug og dyreproduktion har på jorden. Når man ser tallene sort på hvidt, er det rystende, og mange kom hen til mig og sagde, “vi vidste ikke, at det står SÅ slemt til”.
Det gør det desværre, og vores politikere er slet ikke interesserede i at gøre noget for miljøet (desværre hverken på højre- eller venstrefløjen). Lige nu klager EU-kommisionen over en manglende forklaring på årsagen til de forsinkede planer for det danske vandmiljø.
Der er god grund til at bekymre sig om vandet. Mange boringer må lukke på grund af landbrugets forurening, og derudover tegner landbruget sig for op mod 80% af det samlede vandforbrug. Det er et enormt spild, der kunne undgås, hvis vi spiste mindre kød.
Vidste du fx, at produktion af 1 kg oksekød har et forbrug på 15.550 liter vand. Produktion af 1 kg kartofler har et forbrug på 900 liter.
Nogen har taget den amerikanske tradition med at fejre halloween til sig. Andre voksne synes, det er noget pjat. Børnene mener, det er enormt sjovt at lege “gys og gru”, klæde sig ud og spise slik og græskarsuppe. En ekstra fastelavn så at sige.
Hvilket hold man end er på, må man erkende, at det ER tiden for den store græskarmand og allehelgensaften. Og er man amerikaner eller amerikansksindet, skal der snart fejres thanksgiving. Og til den begivenhed må der bestemt heller ikke mangle græskar.
Hvis du ikke hører til dem, der skærer øjne og mund i de store gyldne kugler og sætter dem som pynt foran hoveddøren, så lav noget lækkert mad af bærrene i stedet. For faktisk er der tale om et megabær. Se evt. mere om forskellige sorter græskar på siden Havenyt.dk:
De store orangefarvede basser her er hokkaidogræskar, som er rigtig velegnet til madlavning.
Græskar smager ikke af så meget i sig selv, så de skal følges med krydderier som spidskommen, kanel, kardemomme og/eller karry. Smag også gerne til med chili og reven ingefær, så bliver det en sand fryd for ganen.
I Tyskland er man også vilde med græskar. Billedet her er taget i en helsekostforretning i Berlin. – Og hvilken helsekostforretning. Jeg har aldrig set et lignende udvalg. Er du interesseret i sund økologisk mad, så snyd ikke dig selv for et besøg i butikken, hvis du er i Berlin.
Biobutikken ligger på Senefelderplatz (U-Bahn: Senefelder Platz).
Her er butikkens udvalg af sojaprodukter …
… og her er de alternative mælkeprodukter.
Grøntsagerne fejler bestemt heller ikke noget. Jeg kunne godt bruge sådan et par kanonkugler, men jeg har aldrig set denne type auberginer i Danmark.
Bagt græskar er et dejlig t tilbehør. Lav det fx hvis du lige har et stykke græskar til overs, som du ikke kan få brugt. Giv et stærkt dip til det bagte græskar: tamari, chilisovs, indkogt balsamico etc.
Fra mine rejser i Nordafrika er jeg kommet til at holde rigtig meget af couscous. Det er en ganske hurtig ret at lave. Der skal en del krydderier i, men grøntsagerne bestemmer du selv.
Grøntsagerne spises altid sammen med couscousgryn (som har givet retten dens navn) og den stærke harissasovs.
. en suppe dulmer forårs-sulten Hvis du også går og skutter dig her i årets første klamme forårsdage, ja, hvis du ligefrem lider af forårs-sult, […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy