Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

jordskokkesuppeArkiv

tirsdag

29

december 2015

7

KOMMENTARER

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

Skrevet af , Posted in festmad, julemad, nytår, supper

.

– en festlig suppe til nytårsaften
jordskokkesuppe-m-trøffel

Når den enkle jordskok kommer i det rette selskab, kan det blive til en festlig og velsmagende suppe, der kan være en fin forret nytårsaften.

Her har jeg “dresset” suppen op med jordskokkechips, ristede mandler og trøffelolie.

Suppen kan laves dagen i forvejen og varmes før serveringen. Suppen kan også fryses.

 .

jordskokkesuppe med chips, ristede mandler og trøffelolie

(4 personer)

75 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g jordskokker

150 g kartofler

ca. 1/2 l grøntsagsbouillon

3-4 dl mandelmælk eller anden plantemælk

2 spsk citronsaft

16 afskallede mandler

olivenolie

trøffelolie (kan udelades)

persille, purløg eller estragon 

 

jordskokkesuppe-m-trøffel.2

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er klare.

Tag 1 stor jordskok fra og skær resten af jordskokkerne og kartoflerne i små terninger. Kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 10 minutter. Lad den afkøle lidt.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mandelmælk og evt. mere bouillon, til konsistensen er passende.

Smag til med citronsaft, salt og peber – og måske et nip sukker.

Del mandlerne og rist dem gyldne i lidt olivenolie.

Skær den hele jordskok i meget tynde skiver på et mandolinjern. Læg dem på en smurt bageplade og tør dem i en 160 grader varm ovn 10-15 minutter. Hold øje med chipsene. De skal være gyldne men må ikke blive brændte.

Servér suppen portionsvis. Sæt lidt trøffelolie i suppen og drys med chips, mandler og en frisk krydderurt.

 

jordskokkesuppe-m-trøffel.1

Share

fredag

28

november 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: bønner – bønnemuffins

Skrevet af , Posted in Ugens tema

1. december 2014

 

nyd en suppe sammen med rødderne

jordskokkesuppe-1



Så er vi kommet ind i årets store madmåned. Der vil blive spist, så fedtet driver, men bare rolig. Her på bloggen vil du hele måneden få opskrifter på det, man kan kalde mod-mad – forhåbentlig bliver det snart med et E på mod: mode-mad.

Jeg vil hele december komme med forslag til lækre december-retter, til en julemenu, en nytårsmenu og en masse andre lækkerbidder til denne hygge- og spisemåned. Og det er alt sammen noget, der hverken belaster dyr eller mennesker.

Jeg starter måneden med en lækker suppe af rodfrugter: jordskokkesuppe med ristede hasselnødder.

 


30. november 2014

 

en ægte gyser

mad-vs-1

Jeg har for et par uger siden nævnt Lone Vitus´bog Mad vs. fødevarer. Da var bogen endnu ikke udkommet Det er den nu. Og tak for det!

Danskerne kan ikke få nok af gys og gru og krimier lige nu. De vælter sig i bloddryppende historier. Hvis de vil have virkelig uhygge, burde de i stedet læse “Mad vs. Fødevarer”, for her foregår de virkelig slemme forbrydelser. Forbrydelser, der rammer dig og mig. Forbrydelser der er så dagligdags, at vi slet ikke lægger mærke til dem. I bedste fald skal vi først blive syge, før vi funderer over, hvad det er, vi putter i munden. I bogen kan du læse, hvordan kapital kommer før kærlighed til kloden, kroppen og dyrene.

når bierne er borte

Lone Vitus dokumenterer, hvordan vores fødevaresystem er dikteret af penge og politik.  Hvordan manglende empati udrydder stort og småt. Dyrene lider i staldene og burene, jorden udpines med kunstgødning, monokultur og sprøjtegifte. En ting, der virkelig kan få mig til at gyse, er når sprøjtegiftene også har fået bierne udryddet. Når det sker, så kan vi ikke mere dyrke planter, og så har vi for alvor skåret den gren over, vi sidder på.

spis dig syg

Lone Vitus fortæller i bogen om mishandlingen videre i industrien af de allerede syge fødevarer. Forpint kød med penicillinrester, giftsprøjtede grøntsager, kød, korn og kartofler der er fremavlet til højeste ydeevne med tab af smag og næringsstoffer til følge. Profit, profit, profit …

Lone Vitus dokumenterer punkt for punkt gennem bogen, hvordan omsorgen for jorden og dyrene – og dermed omsorgen for hele kloden – langsomt er forsvundet ud af vores bevidsthed, producenter som forbrugere.

Intet under, at diabetes, overvægt, autoimmune sygdomme og kræft er i stadig stigende vækst. Vi er blevet så vant til de udpinte fødevarer, at vi end ikke tænker over det. Måske ikke før vi selv mærker det på egen krop.

det er dig og mig, der skal handle

I “Mad vs. Fødevarer” sætter Lone Vitus fingeren på alle de ømme punkter i vores fødevareproduktion. Vi glemmer ofte, at vi slet ikke kan overleve uden mad og drikke, og vi glemmer, at vi hver især har et stort ansvar for, hvad der bliver produceret. Jeg har ofte her på siden skrevet om bøndernes og industriens manglende ansvar over for de fødevarer, de producerer. Men de er styret af penge og grådighed, og derfor er der kun dig og mig til at ændre på tingene.

lad os få en fødevarerevolution

Det er mit ønske, at alle danskere ville stå sammen og nægte at købe de elendige fødevarer. For at det kan ske, er der mange, der skal læse Lone Vitus’ bog. Den giver et rystende indblik i de faktiske forhold. Et indblik som ikke lader nogen uberørt.

Giv bogen til alle, du kender, der ikke har tænkt disse tanker. Al forandring starter med det første skridt. Lad os sammen vandre mod en bedre fødevareverden.

Tak til Lone Vitus, fordi du har skrevet manifestet.

Lone Vitus: Mad vs. Fødevarer. 180 sider. Kr. 159,-. Det flydende Forlag

 


 

 

29. november 2014

 

en klassisk suppe med bønner

minestrone

italiensk minestrone

Hvem kender ikke den italienske suppe minestrone? Den er kendt og elsket over det meste af jorden, og det er der god grund til, for den smager dejligt og så indeholder den alle de næringsstoffer, vi har brug for, bl.a. bønner, som der er fokus på i denne uge.

Og så er det også en suppe, hvor man kan vælge netop de grøntager, man har liggende. Det betyder, at det også er en suppe, der kan være med til at mindske madspild.

I dag er en rå novemberdag, der kalder på en varm, nærende suppe. Se opskriften her.

 

 


28. november 2014

 

bønner på bordet – bønnemuffins

bønnemuffins 4

I denne uge er der bønner på bordet.

Her er det muffins med kidneybønner og rodfrugter. Muffins er mest kendt som kager, men her er en bønnefars bagt i de små forme som en slags bønnepateer, der kan spises både som hovedret og som frokost. Og så er de praktiske at transportere.

Jeg foreslår at spise de små muffins med en salat, fritter af selleri og søde kartofler samt et dip af yoghurt med tørrede tomater.

Se opskriften på bønnemuffins her.

 

bønnemuffins

fritter af selleri og søde kartofler m yoghurtdip

kartoffelfritter

Fritterne af selleri og søde kartofler er bagt i ovnen og derfor er de næsten fedtfrie.

Spis dem gerne med yoghurtdip rørt med hakkede, tørrede tomater.

Se opskriften her.

 


 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 1 2013 – lækker kalorielet slankemad

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. december 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g r ø d  e r  i n n

.

grødbog.omsl..

fattigmad forfremmet

Da jeg var barn spiste man en masse grød. Det var jeg ikke helt vild med, men grød er sund og nærende mad. Og i dag kan jeg ikke tænke mig at starte dagen uden min grød med mange slags korn, frø, kerner og frugt.

Nu har den gode grød heldigvis fået sin renæssance. Grød er ikke mere blot en klæbrig havregrød. Med hjælp af dygtige kokke har grøden nu bredt sig ud over dagens måltider, og det er en skik jeg virkelig hilser velkommen. 

Kokken Lasse Skjønning Andersen har åbnet restauranten GRØD i Jægersborggade i København. Men ikke nok med det, Lasse har også udgivet en smuk og spændende kogebog med opskrifter på mange forskellige slags grødretter. Også retter som man slet ikke tænkte på kunne være på basis af grød.

.

congee af ris og grøntsager

grødbog.congee

.

grødens fire sæsoner

Bogen er delt op i opskrifter til vinter, forår, sommer og efterår, og afsnittene er inddelt i morgengrød, aftengrød og dessertgrød.

Her er mange spændende risottoer, congee (risret), se fotoet ovenfor, her er perlebygotto og her er desserter som rabarbertrifli og pære-fennikelgrød.

Jeg skal dog bemærke, at der også er enkelte kødretter imellem.

Men jeg er næsten sikker på, at man bliver lige så glad som Lasse Skjønning Andersen er på det billede, man kan se på hans hjemmeside, hvis man spiser nogle af disse dejlige former for grød.

Bogen koster kr. 229,- og kan købes her.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

h u r r a  f o r  q u i n o a 

.

2013 er quinoaår

FN har udnævnt quinoa til årets fødevare. Det er ikke uden grund, for quinoa er noget nær et genialt næringsmiddel med et højt indhold af protein og mange andre næringsstoffer.

Læs mere om quinoa her.

.

Bageriet Aurion, der var de første til at få øje på det lille frø fra Andesbjergene i Sydamerika, har udsendt en lille pjece: “Quinua – Sydamerikas guldkorn”. I pjecen kan man læse om de forskellige typer quinoa og hvordan de anvendes. Desuden er der fine opskrifter, fx på forskellig slags grød, på salater, et par hovedretter og desserter.

Pjecen fås i helsekostbutikker eller hos Aurion.

Her er også et par forslag til mad med quinoa. Klik på billederne, så får du opskriften.

.

quinoasalat med misodressing

quinoasalat m ærter

.

små spidskålspakker med quinoa i kokossovs

kålpakker tæt på.

.


5. januar 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

j o r d s k o k k e t i d

.

en herlig suppe

I går var jeg til nytårsfrokost sammen med kulturkvinderne. Det var den legendariske madskribent Lene Hannestad, der stod for maden, og den var simpelt hen pragtfuld. Bl.a. havde Lene lavet en dejlig jordskokkesuppe, og det fik mig til at tænke på min egen, som jeg lige hiver frem igen.

Faktisk er jordskokkesuppen en af de mest populære retter på kødfrifredag.

Hvis du endnu ikke har smagt suppen, så prøv den! Der er masser af jordskokker lige nu.

.

jordskokkesuppe m. ristede hasselnødder

jordskokkesuppe.1.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. januar 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

f r a  c e l l e  t i l  d e l l e

.

Svin.Kr.D

.

kød dyrket i laboratoriet

I Kristeligt Dagblad kunne man forleden læse om den nyeste forskning i produktion af kød i laboratoriet.

Man er længst fremme med forskningen i Holland, hvor man nu kan fremstille et stykke kød ud fra en stamcelle. Heldigvis kan man foreløbig kun dyrke stykker på størrelse med en kvart lillefinger.

Læs hele artiklen her.

Med et stærkt voksende kødforbrug – kravet om kød vil være fordoblet i 2050 – lyder det umiddelbart tillokkende. Men det eneste positive jeg kan se i projektet er, at millioner af dyr vil undgå lidelser.

Det er jo helt sygt, at man skal bruge ressourcer og milliarder af kroner på at fremstille “kunstigt” kød, når det er helt enkelt og billigt at fremstille lignende proteiner fra planteprodukter. Fx indeholder sojabønner mere protein end kød.

Og man ved, at der ligger oceaner af næringsstoffer gemt i havet i form af tang. Hvis tang blev inddraget i større stil som næringskilde, ville en stor del af sulten i verden kunne udryddes.

.

vegetarer drømmer ikke om kød

Hvis “kødet” engang bliver fremstillet, er der forhåbentlig ingen, der vil spise det. Jeg tvivler på, at vegetarer vil. Vi går ikke rundt og drømmer om kød. Tværtimod! 

Efterhånden som flere og flere får øjnene op for de store smagsoplevelser i grøntsager og andre skønne vegetabilske produkter, tror jeg, efterspørgslen efter kød – naturligt eller dyrket i laboratoriet – langsomt vil uddø.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. januar 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

godt nytår

tak til Annika Winther for tegningen af broccoliskoven.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

 k a l o r i e l e t  o g  l æ k k e r  s t a r t

 

p å   d e t  n y e  å r  

.

.

porcinisvampe. letland

.

slankemad der smager

Her i januar skal mange til at betale prisen for julens og nytårets glæder. 

Spiser man hovedsagelig grøntsager, bønner og kornprodukter, er det sjældent, man behøver at tænke på vægten (med mindre man vælter sig i søde sager og mayonnaise). Og så kan man sagtens skeje ud – både til jul og nytår.

Min egen vægt har svinget mellem 58 og 62 kg siden jeg var 24 år og blev vegetar. Men jeg spiser også mindst 1 kg grøntsager om dagen, og det er som om, vægten regulerer sig selv ved hjælp af alle de vidunderlige, fiberrige rodfrugter, kål og kartofler kombineret med linser, bønner og korn.

.

kalorielet svamp

De store svampe, der kaldes porcinisvampe, fås billigt i øjeblikket. Jeg har set dem hos Irma i denne uge til 12 kr. pr. bakke. Derfor er de ugens hovedret, og også fordi de er virkelig kalorielette.

Hvis du ikke kender porcinisvampene, så se dem på fotoet ovenfor i den blå kasse.

Svampe indeholder kalium, niacin (B3 vitamin), pantothensyre (B5 vitamin) og jern – og kun ca. 25 kalorier pr. 100 g. Proteinindholdet er 2,9 pr. 100 g.

.

pommes frites næsten uden kalorier

I denne uge bliver kartoflerne tilberedt som pommes frites. Vel at bemærke på den kaloriefattige måde.

Kartoffelstængerne bages i ovnen og kan nydes med rigtig god samvittighed, også selv om man tæller kalorier.

.

pommes frites

kartofler i hånd

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kæmpesvamp lagt sammen som “sandwich”

De store porcinisvampe lægges sammen to og to om et lækkert fyld af løg og hasselnødder.

Hvis du vil have ekstra svampesmag, kan der tilsættes lidt svampetapenade – eller evt. et par dråber trøffelolie.

Slankemad behøver ikke at betyde afsavn!

.

svampetapenade

porcinisandwich.1

porcinisandwich.2

porcinisandwich.5

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tzatziki på en ny måde

Den græske yoghurtsalat, tzatziki, laves normalt med agurker, men jeg har her valgt fennikel, som er en god variation af den neutralt smagende agurk.

.

fennikel.1korrr

fennikeltzatziki

fennikeltzatziki.1

fennikelknold

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

svampe-“sandwich” m. nøddefyld

porcinisandwich.3

.

Disse sandwich lagt sammen af svampe kan man vist godt kalde for fest-slankemad!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

pommes frites på den kalorielette måde

pommes frites

.

Pommes frites er normalt forbudt, hvis man har lidt for meget på sidebenene. Og kartofler stegt i fritureolie er under alle omstændigheder noget usundt stads.

Anderledes forholder det sig, hvis du bager kartoffelstavene i ovnen, blot med en lille smule god olivenolie.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

tzatziki med fennikel

fennikeltzatziki.1

.

Den græske agurkesalat er nok en af verdens mest kendte salater eller tilbehør. Her er agurken erstattet af den pikante fennikel.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

f ø l g  4 – u g e r s  k u r e n

.

mange flere slankeopskrifter

Det-helbredende-køkken, omslag

.

følg 4-ugers kuren

Til bogen “Det helbredende køkken” har jeg udarbejdet en samling opskrifter, der får pundene til at trille af samtidig med, at maden er kolesterolsænkende og god for blodsukkerbalancen og blodtrykket.

Bogen giver masser af gode råd til en sund livsstil og indeholder en 4-ugerskur, der gør underværker for kroppen.

Læs mere om bogen her.

.

Share