Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

jordnøddesovsArkiv

fredag

27

december 2024

5

KOMMENTARER

et brag af en nytårsmiddag … det er heeeeelt grønt!

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, nytår, nytårsmenu

.

grønt og glædeligt nytår!

blev vi grønnere i 2024?

Så slår klokken snart nytår igen.

Hvis vi skal beholde humøret i det nye år – og det SKAL vi – er det nødvendigt at fokusere på dét, vi har opnået – eller vil opnå i 2025 – fremfor det, der ikke blev til noget.

Det er 45 år siden, jeg udsendte min første kogebog, “Vegetariske festmiddage”, som i år blev fulgt op af endnu en bog om fest- og gæstemad, “Grøn gæstemad”. Den nye bog viser, at der er sket umådeligt meget på måden, vi tænker grøn mad på, siden min første bog udkom. Der er meget mere smag og lækkerhed, sensualitet og nydelse, i den moderne grønne mad.

Men hvordan står det ellers til? En læser skrev for nylig til mig, at hun stadig var glad for den gamle bog, og bemærkede,  at jeg i forordet dengang i 1980 skrev nøjagtig de samme ting, som jeg gør i dag: nødvendigheden af at tage hensyn til naturen, anbefalingen om ikke at spise for meget færdigmad, jeg kaldte det dengang for plasticmad – og en bøn for de stakkels produktionsdyr. Det er nedslående, at intet har ændret sig på et halvt århundrede.

På dyrenes og naturens område er det tværtimod blevet meget, meget værre.

Og hvor mange dyr er det lige, vi producerer i dette lille land med 6 millioner mennesker: ja, i 2024 var det godt og vel 200 millioner dyr. Det er mange for et lille land på 43.000 kvadratkilometer. Det betyder så også, at den produktion slår næsten alt andet liv ihjel.

Hvor længe skal vi blive ved? Kan ingen se vanviddet?

Åbenbart ikke, men vi må bevare håbet: vi må ALLE gøre en indsats for at livet, hvadenten det er dit eller mit eller livet i åer, søer og hav, livet på marken og livet i luften, livet i staldene, at alt liv bliver mødt med omsorg og omtanke. Når vi er mange nok, ændrer tingene sig, Men har vi tid? Jeg ved det ikke, men jeg beder til, at hvert enkelt menneske i det nye år får bevidsthed om, at vi er i færd med at udrydde noget meget smukt, vidunderligt og fantastisk. Det er selve livet.

Lad 2025 blive året, hvor du og jeg går forrest: viser at det er en kæmpestor gave til os selv at have omtanke for vores omgivelser.

Dejlig er jorden …

Godt nytår!

.

nytårsaften fejres på den lækre og grønne måde

Mon ikke vi alle ser frem til monarkens nytårstale med ekstra stor interesse på tirsdag?

I år er det nemlig Kongens tale!

Hvis du også har tradition for et glas og en lille appetizer til talen, kan jeg anbefale små terninger af vandmelon med rørt plantefeta eller cashewcreme på toppen. Cremen kan rulles ind i tynde skiver af squash og drysses med hakkede sorte oliven.

.

blinis er det sikre valg

De små boghvedepandekager er en rigtig klassiker nytårsaften. De kan serveres som appetizer eller som forret – og mulighederne for topping er nærmest uendelige.

Se opskriften her.

.

en lille lækkerbid til forret

Små pateer af artiskokker vil gøre en god figur som forret nytårsaften.

Pateerne kan laves dagen i forvejen – og de kan serveres varme eller kolde.

.

små artiskokpateer med citroncreme

(4 personer)

50 g skalotteløg

4-6 fed hvidløg

50 g afskallede mandler

olivenolie og/eller smørbar

2 spsk hvedemel

1½-2 dl plantefløde, evt. lidt grøntsagsbouillon

salt, friskkværnet peber

1 glas artiskokker i olie, ca. 300 g

1 squash, et stykke græskar eller 2 blade af spidskål

10 g tørrede kantareller eller andre svampe (kan udelades)

4 små metalforme, diameter ca. 7 cm

citroncreme:

1½ dl plantefløde

2-3 spsk mayo

citron- eller limesaft

Hak de to slags løg og mandlerne.

Svits de tre ting i 2 spsk olie på en godt varm pande. Løg og mandler skal være hårdt stegte uden at blive brankede. Sæt dem til side.

Smelt 2 spsk smørbar eller opvarm olie i en lille gryde, og drys melet i. Bag op med fløden og evt. lidt bouillon. Kog opbagningen igennem 6-8 minutter. Den skal være temmelig tyk.

Smag godt til med salt og peber.

Afdryp artiskokkerne og skær dem i mindre stykker.

Rør artiskokkerne og de stegte løg/mandler i opbagningen. Smag til igen.

Metalformene skal fores med enten tynde skiver af squash eller græskar (skær dem på mandolinjernet) eller blancherede kålblade (kun den bløde del bruges).

Sæt formene på bagepapir på en bageplade og for dem med den valgte grøntsag, sådan at både bund og sider er dækkede.

Pres artiskokfyldet godt sammen i formene.

Hvis du bruger tørrede svampe, så pulverisér dem, fx i en kaffemølle.

Drys svampestøvet på pateerne og dryp med lidt olie.

Bag pateerne i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Rør fløden sammen med mayoen til cremen. Smag til med citrussaft samt salt og peber.

Servér pateerne portionsvis og dryp med citruscremen. Jeg har yderligere pyntet med blade af rosenkål samt sæsonens sidste blomst af hjulkrone.

.

flere små retter passer fint til nytåret

Denne ret med grillede auberginer og svampe er også festlig, og vil falde i de flestes smag.

.

japanske auberginer

Disse lange slanke frugter kaldes japanske auberginer. Jeg har selv dyrket dem i potten ovenfor på min terrasse. Det er jeg pavestolt af.

Kan du ikke finde denne type auberginer, kan du sagtens bruge almindelige buttede frugter – blot skær dem i lange stykker, der kan trækkes på et spyd.

.

japanerne kan noget med smag

Det er japanerne, der har opfundet navnet på den femte grunndsmag: umami. Og de har virkelig styr på smagene derovre østpå. Skal vi i mål med den grønne mad, er det klogt at kigge mod Japan, for uden umami og de andre fire smage: surt, sødt, bittert og salt, kommer vi ikke i mål med den grønne mad.

De grillede auberginer kan drysses med ristede sesamfrø, men du kan også vælge det blandingskrydderi, der hedder shichimi, og som japanerne kalder “7 smage krydderiblanding”. Det indeholder sesamfrø, appelsinskal, ingefær, tang og chili mv.

Shichimi fås bl.a. hos NatureSource.

.

japanske sesam-auberginer i jordnøddesovs

(4 personer)

½ kg lange tynde auberginer (eller alm. buttede)

100 g friske shiitakesvampe (eller andre svampe)

1 helt hvidløg

oliveneolie

2 spsk shichimidrys + evt. ekstra sesamfrø

evt. træpinde

frisk koriander

jordnøddesovs:

4 spsk jordnøddesmør

vand og/eller plantefløde

citronsaft

tamari

.

Skær auberginerne i to eller tre stykker og skær dem igennem på langs. Læg dem på en bageplade og pensl dem med olie. Drys med shichimi, lidt salt og evt. ekstra sesamfrø.

Læg svampene på bagepladen. Del hvidløgene i fed og pil dem. Læg dem også på bagepladen, og vend svampe og hvidløg i lidt olie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag de tre ting ca. 15 minutter. Hvis du bruger tykkere stykker aubergine, skal de formentlig have lidt mere tid. Vær sikker på, at auberginerne er møre.

Rør jordnøddesmørret cremet og til en passende konsistens med vand eller fløde. Smag godt til med citronsaft, peber og tamari.

Du kan trække auberginer, svampe og hvidløg på spyd – eller du kan servere dem portionsvis på en bund af jordnødddesovs. Drys med frisk koriander.

.

andre retter, der gerne vil runde året af

Måske har farseret hasselback-butternut allerede været på julebordet. Den udgør en hovedret, men har du græskar tilbage, kan du servere grillede skiver som en lille servering.

.

butternut med wasabicreme, caviart og ærteskud

Her er skiver af butternut-squash grillet og serveret med caviart og en creme rørt af havrecremefraiche smagt til med wasabipasta eller reven peberrod.

.

baby-selleri med svampe

Denne servering er en halv meget lille selleriknold. Den er bagt a la Hasselback og serveret med en misosovs (mayo eller plantecremefraiche smagt til med miso, tamari og citronsaft).

Ristede svampe, caviart og dild fuldender retten.

Du kan selvfølgelig også bage en hel selleri, og servere den i skiver.

Se opskriften her.

.

Share

fredag

16

august 2024

0

KOMMENTARER

knuste kartofler med grønne bønner, marinerede rødløg og jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

t

den store høstmåned

Det er i disse måneder, at Moder Jord er specielt gavmild med overdådige gaver i form af alverdens skønne grøntsager. Det er ikke blot knasende kål, men også mængder af tomater, agurker og squash – og ikke mindst bønner. De sprøde haricot verts er blevet til topping i denne enkle ret.

Bønner indeholder lektiner (et giftigt proteinstof) og skal derfor altid koges, inden de spises.

.

proteiner i bønner

I denne ret er brugt de grønne bønner, der kaldes haricot verts. Når man spiser grønne bønner, er det hele bælgen man nyder, ikke blot de udviklede bønner, som tørres og udgør små proteindepoter.

I modsætning til tørrede bønner, bælgplanter, indeholder de friske grønne bønnebælge ikke særlig meget protein, kun 1.8 g pr. 100 g. Fx er proteinindholdet i andre typer bønner pr. 100 g:

  • Soyabønner: 36 g
  • Røde linser: 27 g
  • Belugalinser: 25,8 g
  • Mungbønner: 24 g
  • Gule ærter: 22 g
  • Hvide bønner: 21 g
  • Kikærter: 20
  • Brune bønner: 19 g
  • Ingridærter 19,3 g
  • Linser 9 g

.

quinoa er også en god proteinkilde

Det lille frø fra Sydamerika, quinoa, har et proteinindhold på 13 g pr. 100 g quinoa. Det gør quinoa til en fin afveksling til bønnerne som proteinkilde. Her er frøene drysset på kartoflerne sammen med marinerede rødløg, haricot verts og sataysovs (jordnøddesovs).

.

knuste kartofler med quinoa, marinerede rødløg, grønne bønner og sataysovs

(4 personer)

¾ kg kartofler

1 helt hvidløg

olivenolie

flagesalt, peber

150 g quinoa, gerne sort

marinerede rødløg, se nedenfor

200 g haricot verts

timian og/eller oregano

sataysovs:

1 1/2 dl jordnøddesmør

1 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

chili efter smag, evt. tørret

ca. 1/2 dl kokosmælk eller plantefløde

1 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

.

Knuste kartofler giver en lidt anden smagsoplevelse af kartoflerne, end hvis de koges eller steges på panden.

Kog kartoflerne møre. Du kan evt. koge dem dagen før, du vil lave retten. Bevar gerne skrællen.

Læg kartoflerne i et stort smurt, ovnfast fad og “knus” dem lidt med fx en træske.

Pil hvidløgsfeddene og sæt dem ned mellem kartoflerne.

Dryp med olie og drys med salt og peber.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag kartoflerne, til de er gyldne, 25-30 minutter.

Skold quinoaen og kom den i en gryde. Kog kornene i dobbelt mængde vand 20-25 minutter.

Lav jordnøddesovsen, mens grøntsagerne er i ovnen: rør jordnøddesmørret med presset hvidløg, reven ingefær og chili efter smag.

Tilsæt kokosmælk eller fløde samt citronsaft. Rør evt. også lidt vand i. Smag til med tamari, ingefær og citronsaft.

Nip bønnerne og læg dem i kogende vand. Kog dem 3-4 minutter og afdyp dem.

Arrangér bønnerne ovenpå de bagte kartofler og drys evt. med lidt quinoa samt syltede løg og krydderurter. Eller sevér quinoa og sovs separat til kartoflerne.

.

marinerede rødløg

200 g rødløg

evt. 1-2 fed hvidløg

1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

¼-½ dl frugteddike

salt, friskkværnet peber, rørsukker

 

Skær løgene i ringe. Hvis du bruger hvidløg, så skær dem i tynde skiver.

Bring hyldeblomstsaft, eddike og sukker efter smag i kog. Tilsæt et drys salt og peber. Smag lagen godt til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Læg løgene – og evt. hvidløg – i lagen og lad den koge op.

Hæld løg og lage i et skoldet patentglas og lad dem afkøle.

Løgene kan holde sig i køleskabet i et par uger.

.

Share

lørdag

2

maj 2015

4

KOMMENTARER

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

forårsfesten starter!

asparges på bræt

nu er de her – de dejlige stilke

Endelig, endelig blev det så meget forår, at aspargesene dukkede op af den sorte jord. Det er foreløbig tyske, der er i butikkerne, men de økologiske er fine.

Asparges er sunde, vanddrivende og udrensende for kroppen. De indeholder B- og C-vitaminer samt kalk, fosfor og magnesium.

Asparges har mange af de eftertragtede kostfibre, som danserne får alt for få af. Kostfibrene er med til at fremme madens vej gennem tarmsystemet, og dermed føres også skadelige stoffer hurtigere gennem systemet uden at blive optaget i kroppen.

Den store aspargesfest er startet. Jeg er i fuld gang med at udvikle nye opskrifter. Men start foreløbig med en tærte med grønne og hvide asparges. Se opskriften her.

 

aspargestærte

aspargestærte 4

 

 


.

når kartofler er søde …

søde-kartofler-m-satay

… og supersunde 

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men søde kartofler er fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager der ikke blot er mad men også medicin. De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder  desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved fordøjelsesproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatiner, der binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den almindelige kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark.

Lige nu ser jeg mange søde kartofler i butikkerne. Nyd dem i mængde. De både smager og opbygger. Får du smag for flere søde kartofler så prøv også fyldte søde kartofler.

 

søde-kartofler-bagte.3

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

400 g søde kartofler

700 g selleri

citronsaft

olivenolie

tamari

1 bdt persille

l bdt dild

sataysovs:

1 1/2 dl jordnøddesmør

2 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

chili efter smag, evt. tørret

1/2 dl kokosmælk eller sojafløde

1 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

 

søde-kartofler-m-papir søde-kartofler-satay.1

Sæt kikærterne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne.

Skær de søde kartofler i skiver på langs med en tykkelse på et par mm. Brug et mandolinjern.

Skær sellerien i skiver på knap 1 cm. Skræl skiverne og pensl dem med citronsaft.

Læg søde kartofler og selleriskiver på bagepapir på bageplader. Pensl med olie og drys med lidt salt.

Sæt pladerne i en 200 grader varm ovn og bag grøntsagerne gyldne. Vend dem og lad dem blive gyldne på den anden side.

De søde kartofler skal blive sprøde. Sellerierne bliver bløde.

Vend kikærterne i et par spsk tamari og et par spsk olie. Læg dem i et ovnfast fad og sæt det i ovnen de sidste ca. 10 minutter af grøntsagernes bagetid.

Lav jordnøddesovsen, mens grøntsagerne er i ovnen: rør jordnøddesmørret med presset hvidløg, reven ingefær og chili efter smag.

Tilsæt kokosmælk eller fløde samt citronsaft. Rør evt. også lidt vand i. Smag til med tamari, ingefær og citronsaft.

Læg de bagte grøntsager lagvis over kikærterne og drys med persille og dild. Servér sovsen til separat. Giv evt. også letdampet broccoli og brød til.

 

søde-kartofler-bagte.4

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på share/save nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

 

Share