Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

granatæbleArkiv

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

fredag

5

august 2016

2

KOMMENTARER

lobio – bønneret fra Georgien

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

proteiner med sund fornuft

lobio-bønneret

I rigtig mange lande er det bønner, linser og kikærter, der leverer hovedparten af proteinerne. Det er sund fornuft, og den fornuft kan man fx møde i Georgien, hvor bønner meget tit spiller hovedrollen i maden.

Bønner hedder lobio på georgisk, og der findes utallige lobio-retter. Lobio kan være en tyk suppe eller stuvning af mosede bønner, der smager bedre end det ser ud, men lobio kan også være forskellige salater, varme eller kolde.

Om denne lobio er en middagsret, en frokostret – eller bare en salat, er svært at sige. Du vælger selv. Hvis du spiser bønneretten med pitabrød eller andet groft brød, er det i hvert fald en mættende og lækker ret. Og nu hvor skolestaren står for døren, kan du også putte salatbladet med bønneblandingen i pitabrødet. Så har du en nem og lækker madpakke.

Der kan bruges kidneybønner, brune bønner eller borlottibønner, som jeg har valgt her.

Lobia indeholder mange af de klassiske georgiske basisprodukter: bønner, valnødder, granatæblekerner, radiser og koriander. Sammen med de stegte løg, giver det en dejlig smagsoplevelse.

 

lobio-bønneret.2

lobia – bønneret fra Georgien

200 g borlottibønner

50 g valnødder

200 g løg

6 fed hvidløg

kokosolie eller olivenolie

1/2 granatæble

1 bdt radiser

1 stor romainesalat

1 håndfuld frisk koriander

1 håndfuld persille

dressing:

1/2 dl olivenolie

2-3 spsk frugteddike eller citronsaft, evt. også saft fra granatæblet

2 tsk knuste korianderfrø

frisk eller tørret chili efter smag

 

evt. pitabrød

 

pitabrød.1

Du finder opskrift på pitabrød her.

 

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 30 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Hak valnødderne groft og rist dem gyldne på en tør pande. Sæt nødderne til side.

Skær løgene i ringe. Skær hvidløgene i skiver. Rist løg og hvidløg i et par spsk olie, til løgene er gyldne. Sæt dem til side. Du kan med fordel riste en endnu større portion løg. De sætter et fint præg på retten.

Del granatæblet og bank kernerne ud i en plasticpose. Sæt kernerne til side. Overskydende kerner kan fryses.

Høvl radiserne i helt tynde skiver. Læg dem i isvand og sæt dem til side.

Del salathovedet.

Hak krydderurterne.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber, chili, eddike eller citronsaft.

Hæld dressingen over bønnerne og vend rundt.

Fordel bønnerne på salatblade og læg dem på et fad.

Drys med løg, nødder, granatæblekerner, afdryppede radiser og krydderurter.

Giv godt og groft brød til, gerne pitabrød, se opskriften her.

 

lobia-bønneret.1 

Hvis du pakker fyldet ind i salatbladet og kommer det i et pittabrød, har du en nem og velsmagende madpakke. Hæld gerne lidt ekstra dressing i brødet.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

4

juli 2016

4

KOMMENTARER

persiske juvelris

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

 .

5. juli 2016

 

et godt brød fra Tyrkiet

pide.antalya

Jeg har tidligere nævnt bloggen Love Antalya, som bestyres af den Tyrkiet-begejstrede Camilla.

Camilla skriver både om seværdigheder i Tyrkiet og om tyrkisk mad (det er dog ikke kun vegetariske opskrifter). Hvis du er en af dem, der i år ikke lader ferierejsen gå til Tyrkiet, så kig i stedet forbi Camillas blog. En af de opskrifter  jeg vil anbefale, er på det klassiske tyrkiske brød, pide.

 .

 


.

4. juli 2016

.

persisk servering – festlige juvelris

Iran.temand

Da jeg for et par år siden rejste i Iran, fik jeg en dejlig risret. Nu har jeg omsider fået lavet den i mit eget køkken, og nu vil jeg gerne dele den med dig. Og du kan roligt tage en kop te, mens du studerer opskriften. Retten indeholder nemlig en del ingredienser, men den er ganske nem at lave.

 

Iran.gulddør

Retten hedder juvelris, fordi den funkler i mange farver og bl.a. indeholder granatæblekerner og tørrede rosenblade, og man kan desuden servere retten indpakket i vinblade.

Når jeg kom til at tænke på juvelrisene netop nu, er det fordi de vilde roser står i fuldt flor og er parate til at levere fine røde blade til tørring. Desuden vokser min Merlot-vinstok helt uhæmmet med masser af store grønne blade. Så her var lige to af ingredienserne ved hånden.

Retten kan dog sagtens laves uden både rosenblade og vinblade.

 

juvelris-i-pande.4

 

tørrede rosenblade

juvelris.tørrede-rosenblade

Mine rosenblade fik lov at tørre på en iransk avis, men jeg er sikker på, at det også går fint med en dansk!

Bred rosenbladene ud i et enkelt lag og lad dem ligge et tørt sted nogle dage. Er du sent på den, kan du også bruge rosenbladene friske.

 

på et persisk marked

Iran.sæk-m-roser

I Iran behøver man ikke at tænke på at tørre sine rosenblade. Her går man på markedet og køber dem. I bazaren står de i sækkevis, for rosenblade er meget brugt i iransk madlavning. Det samme gælder andre tørrede blomster og krydderurter.

Også kerner fra granatæble er klassisk i iransk madlavning. De er med i risretten, og det er fornuftigt at huske på denne lidt eksotiske frugt, for den virker stærkt antiinflammatorisk og hæmmer derved betændelsestilstande i kroppen.

 

Iran.sække

 .

mandler, nødder og tørrede frugter

Iran.tørret-frugt

Også tørrede frugter som rosiner, abrikoser, bær mv er hverdagsmad i Iran. Det samme gælder mandler, valnødder og pistacienødder. Og så er ris naturligvis et af hovednæringsmidlerne. På vore breddegrader må man gerne spare lidt på risen, for den er meget vandkrævende og på andre måder klimabelastende.

Men man kan sagtens spise ris engang imellem uden at få dårlig samvittighed. Ris er langt mindre klimabelastende end kød. Men ellers kan ris i mange retter erstattes af vores hjemlige perlespelt, hele hvedekerner, bygkerner, boghvede etc.

 

ingredienserne i juvelris

juvelris.ingredienser.1

 

persiske juvelris

juvelris-i-pande.1

ris:

300 g fuldkorn basmatiris

100 g løg

4 fed hvidløg

1 nip safrantråde (evt. 2 tsk gurkemeje)

6-7 kardemommekapsler (evt. 2 tsk stødt kardemomme)

1 spsk korianderfrø (evt. 2 tsk stødt koriander)

kokos- eller olivenolie

4 dl grøntsagsbouillon

1 stang kanel (evt. 2 tsk stødt kanel)

1/2 tsk reven muskatnød

tilbehør:

1 økologisk appelsin

50 g mandler

50 g pistacienødder

250 g gulerødder

75 g gule rosiner

50 g tørrede tranebær

1 spsk reven ingefær

3 spsk rørsukker

1/2 dl appelsinsaft

tørrede rosenblade (kan udelades)

evt. friske eller konserverede vinblade

1/2 granatæble

 

juvelris-i-gryde

Sæt risene i blød et par timer. Skyl dem og afdryp dem.

Hak løg og hvidløg.

Stød safranen i en morter sammen med et lille drys salt. Hæld et par spsk kogende vand på og opløs safranen helt. Sæt den til side.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i morteren sammen med korianderfrøene.

Rist de stødte frø i en tør gryde et par minutter. Tilsæt 2 spsk olie samt løg og hvidløg. Svits løgene, til de er klare.

Kom risen i gryden sammen med safran, kanel og reven muskatnød samt et drys friskkværnet peber og et drys salt. Hæld bouillonen i gryden og bring den i kog. Læg låg på gryden og lad risene simre ca. 25 minutter eller til de er bløde og bouillonen er kogt væk.

Hvis du bruger hvide basmatiris, skal de koge ca. 15 minutter.

Skær store flager af appelsinskallen og del dem i tynde strimler. Læg strimlerne i kogende vand og kog dem 5-6 minutter. Afdryp dem.

Pres ca. 1/2 dl saft af appelsinen.

Del mandlerne i flager og rist dem gyldne i 1 spsk olie i en gryde sammen med pistacienødderne. Sæt dem til side.

Skær gulerødderne i små stænger.

Hæld kogende vand over rosiner og tranebær og lad dem udbløde ca. 10 minutter. Afdryp dem.

Varm 2 spsk olie op i en gryde og svits gulerødderne et par minutter. Tilsæt appelsinskal, rosiner, tranebær, reven ingefær og sukker. Lad gulerødderne karamellisere og hæld appelsinsaften i gryden. Læg låg på gryden og lad blandingen simre 5-6 minutter. Tilsæt et drys salt.

Smag til, når væden er kogt væk, og tilsæt mandler og nødder samt en lille håndfuld tørrede rosenblade.

granatæble

Tag kernerne ud af granatæblet. Se her hvordan du banker kernerne ud af skallen uden at få rød saft i hele køkkenet.

Servér risen toppet op på et fad og læg ”fyldet” ovenpå. Drys med kerner af granatæble.

Hvis du vil servere risen i små pakker af vinblade, så kog de friske vinblade ca. 8 minutter. Afdryp dem.

Læg bladene i små skåle eller forme og tryk ris blandet med ”fyld” ned i formene. Fold vinbladene ind over fyldet og vend rundt.

Servér de små vinblade-pakker med lidt granatæblekerner og rosenblade på toppen.

 

juvelris-i-vinblad

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share