Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

granatæbleArkiv

lørdag

5

december 2015

4

KOMMENTARER

grønkålssalat med pærer, granatæble og misodressing

Skrevet af , Posted in salater

 

julet grønkålssalat

grønkålssalat-m-miso

Det er om at sikre så at sige alle celler her i den travle juletid. Det sørger grønkål (se om næringsstoffer her) og søde kartofler (se om næringsstoffer her) for med deres mange unikke indholdsstoffer. Og valnødderne giver ekstra muskler til hjernen (se om næringsstoffer her).

Dressingen er med hvid miso. Miso er mælkesyregærede bønner eller korn, som tarmfloraen holder rigtig meget af. Og mere og mere forskning fortæller, at netop tarmfloraen er meget vigtig for vores immunsystem.

Miso rækker langt (men kan holde sig lang tid i køleskabet). Så har du købt en pose, så drik gerne i den kolde tid en kop styrkende misosuppe hver dag.

Jeg foreslår, at du serverer salaten til fx gratinerede pandekager med fyld. Begge dele er lækre retter her i juletiden eller til julens frokostbord.

grønkålsblade

misopasta

grønkålssalat med pærer, granatæble og misodressing

4-5 blade grønkål

150 g sød kartoffel

2 pærer

limesaft

1/2 granatæble

50 g valnødder

misodressing:

2 spsk lys miso

3-4 spsk sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk limesaft

1 fed hvidløg

 

Fjern de grove ribber fra grønkålen og hak de grønne blade meget fint.

Høvl den søde kartoffel i papirtynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Skær pærerne i små terninger og vend dem straks i lidt limesaft.

Bank kernerne ud af granatæblet. Kom fx det halve æble i en plasticpose og bank på skallen med en grydeske. Så undgår du røde stænk i hele køkkenet.

Hak valnødderne groft og bland alle ingredienserne.

Rør misoen lind med fløde og lidt vand. Den skal være tyktflydende.

Tilsæt limesaft og presset hvidløg.

Smag til med salt, peber og limesaft samt evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

grønkålssalat-m-miso.1

Share

fredag

25

september 2015

2

KOMMENTARER

figensalat med friske hasselnødder og granatæble

Skrevet af , Posted in salater

 .

27. september 2015

.

det er tørretid for tomater

tomater-langtidsbagte-2

Lige nu er det en god idé at tørre de sidste små tomater, der måtte hænge tilbage på de efterhånden nøgne stængler.

De tørrede tomater er lækre som snack, de kan bruges i en pesto eller i en tærte. De små smagstætte frugter får en fantastisk smag, når de langtidsbages med olie, hvidløg og krydderurter. Se opskriften her.

 


 

 

.25. september 2015

.

friske figner – og lidt om æbler – fra Fejø 

figensalat-fra-Fejø

Da jeg i sidste uge var til frugtfestival på Lolland, benyttede jeg lejligheden til at besøge Fejø – øen med de mange æble-, pære- og blommetræer. Men ikke nok med det: her på Sydhavsøerne er klimaet så mildt, at man også kan dyrke figner.

Jeg fik de lækre figner i skålen med hjem fra min gode bekendt Hanne Oustrup, som i mange år havde en spændende urtehave med helbredende urter på Orø. Nu er Hanne rykket til Fejø, og ved besøget fandt jeg ud af, at der rent faktisk er fuldt drøn på det, man kalder Udkants-Danmark. Sammen med andre ildsjæle på Fejø er Hanne i fuld gang med at tilrettelægge “Æblets dag” den 10. oktober. Hvis du har mulighed for det, vil jeg stærkt anbefale en tur til Fejø. Du kan se programmet her.

Så kan du også kigge forbi Hannes nye helbredende have, som hun er i gang med at bygge op på Fejø. Og trænger du til en massage eller akupunkturbehandling, er den kloge kvinde også mester for det. Og så sælger hun nogle dejlige cremer. Se Hannes hjemmeside her.

 

figner-fejø

æblekongen på Fejø

Fejø.Laust

Det virker, som om den driftige frugtavler Laust Spandet Jensen, Vesterled Frugtplantage har plantet hele Fejø til med æble-, pære- og blommetræer. Det burde retteligt hedde plantager i flertal, for frugtavleren har spredt sine plantager ud over hele øen.

Jeg var så heldig at komme på vandring i nogle af Lausts plantager, da jeg var på Fejø. Og det var virkelig imponerende, hvad den mand formår. Jeg blev meget, meget klogere på frugtavl. Æble- og pæreavl er en videnskab på linje med vinavl. Træerne bliver beskåret, podet, nusset og passet og plejet. Intet under, at der kommer førsteklasses frugt fra Lausts plantager på Fejø.

I øjeblikket leverer Laust tonsvis og atter tonsvis af frugt til Irma. Det er stærkt opmuntrende at se, at ikke al frugt kommer sprøjtet, vokset og poleret med fly fra Chile eller Argentina.

 

et par af tusindvis af æbletræer

Frugtplantage

så smukke er de tæt på

æbler-Fejø

Med al den æblesnak midt i en opskrift med figner, vil jeg sige, at du sagtens kan udvide salaten med et eller to søde og saftige Fejø-æbler i små terninger. Og så kan du også servere salaten som en sund og delikat dessert.

.

figensalat med friske hasselnødder og granatæble

8 friske figner

1 radicchiosalat

1 håndfuld små grønne salatblade, fx vårsalat

25 g friske hasselnøddekerner

1/2 granatæble

krydderurter (jeg har brugt smalbladet basilikum og bittesmå blade af tallerkensmækker)

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk saft af en økologisk lime eller citron

1-2 spsk vand

1 spsk reven lime- eller citronskal

2 spsk granatæble- eller blåbærsirup

 

Skær fignerne i to eller fire dele på langs.

Snit radicchioen og læg den på et fad sammen med de små grønne blade. Fordel fignerne ovenpå.

Skær hasselnødderne igennem og rist dem evt. på en tør pande.

Tag kernerne ud af granatæblet. Hvis du får kerner til overs, kan du fryse dem.

Drys salaten med nødder og kerner samt de valgte krydderurter.

Rør dressingen sammen og smag godt til med citrussaft, reven skal, sirup, salt og peber.

Dryp dressingen over lige før serveringen.

 

figensalat-fra-Fejø.1

 

Share

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

krydret couscous m tørrede frugter og granatæble

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

tilbehør med duft af 1001 nat

couscous m frugt.2 kopi

krydret couscous med tørrede frugter og granatæble 

50 g dadler uden sten

50 g tørrede tranebær

50 g rosiner

200 g fuldkorns couscous (se alternativ nederst på siden)

1/2-1 spsk stødt kanel

tørrede chiliflager efter smag eller frisk hakket chili

1 tsk salt

50 g pistacienødder

1 granatæble

frisk koriander

evt. harissa

 

couscous m frugt

 

Hak dadlerne og bland dem med tranebær og rosiner. Hæld kogende vand over og lad dem stå et kvarters tid. Afdryp dem.

Hæld dobbelt mængde kogende vand over couscous-grynene. Tilsæt et drys salt og lad grynene trække 10 minutter. Vend derefter rundt i dem med en gaffel og tilsæt kanel og chili. Smag til med krydderierne og salt.

Hak pistacienødderne og kom dem i couscousen sammen med de afdryppede tørrede frugter.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Se her hvordan du gør. Bland kernerne i grynene.

Arrangér couscousen og drys med lidt flere pistacienødder, kerner af granatæblet samt frisk koriander.

Hvis du er hard core med det stærke, kan du servere 1-2 spsk harissa rørt ud i et par spsk olie til. Haissa er en nordafrikansk pasta af bl.a. chili.

 

couscous m frugt.1

 

alternativ couscous

blomkåls-couscous

Spiser du ikke hvede, kan du lave couscousen af blomkål. Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share