Kirstenskaarup.dk

græskarArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

couscous med græskar

Skrevet af , Posted in hovedretter

 en marokkansk klassiker

 

couscous med græskar

50 g mandelflager

1 tsk stødte nelliker

1 tsk gurkemeje

2 tsk kanel

3 tsk spidskommenfrø

4 spsk olivenolie

100 g løg

4 fed hvidløg

300 g tomater

2-3 dl grøntsagsbouillon

250 g kartofler

½ lille hokkaidogræskar

knap 1 kg grøntsager. Vælg en eller flere af fx auberginer, peberfrugter, squash

gulerødder, broccoli, blomkål, hvidkål, rosenkål, sukkerærter etc.

50 g rosiner

2 spsk finthakket ingefær

citronsaft

4 dl couscous

4 dl kogte kikærter

persille og koriander

harissasovs

 

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Svits krydderierne i olien.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Tilsæt begge dele og svits, til løgene er klare.

Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med 2 dl bouillon.

Skær kartoflerne i terninger. Hvis du vil servere grøntsagerne i græskarskallen som på billedet, så skær kødet ud og skær det i terninger.

Kom kartoflerne i gryden og læg låg på. Lad dem simre 6-7 minutter.

Skær de valgte grøntsager i terninger og kom dem i gryden sammen med græskarterningerne, rosinerne og ingefæren.

Måske må der tilsættes lidt mere væde.

Lad retten simre under låg endnu 8-10 minutter.

Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. flere krydderier.

Bring 6 dl vand i kog og tilsæt couscousgrynene sammen med et lille drys salt. Lad couscousen simre under låg for svag varme 5 minutter. Tilsæt kikærterne og lad dem blive gennemvarme.

Fjern gryden fra varmen og lad den stå ca. 5 minutter.

Servér grøntsagerne, evt. med couscousen toppet op i midten. Drys med persille og koriander.

Giv harissa til. Harissa kan købes i indvandrerbutikker, men du kan også selv lave den stærke dip, klik her.

Se fotoet nedenfor.

 

tip

Couscous er Nordafrikas nationalret. Egentlig er det de små gyldne gryn, der hedder couscous, men også hele retten, der består af gryn og grøntsager, hedder couscous.

Couscous spises altid med harissa, som er en meget stærk chilipasta. Hvis du synes, den er for stærk så rør den op med lidt olivenolie. Med udelad den ikke – det er harissaen, der sætter prikken over i’et i couscousen.

Du kan vælge næsten en hvilken som helst slags grøntsager i retten. Det gør den praktisk på en travl dag, hvor du lige kan snuppe, hvad du har på lager af grøntsager.

Du kan varme kikærterne sammen med grøntsagerne i stedet for i couscous-grynene.

 

couscousgryn med kikærter og harissa

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

græskarsuppe med dildkroner

Skrevet af , Posted in supper

græskarsuppe med dildkroner

_______________________________________________________________________________________________________________________________


3 skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk avocado- eller olivenolie

200 g kartoffel

200 g selleri

400 g hokkaidogræskar

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

4 dildkroner

ca. 3 dl havre- eller sojamælk

citronsaft

græskarkerner


Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 3-4 minutter.

Skær de tre slags grøntsager i terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen og tre dildkroner.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter.

Tag dildkronerne op og purér suppen i blenderen.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt mælken. Tilsæt mælk og/eller bouillon til konsistensen er passende.

Varm suppen igennem og smag til med slat, peber og citronsaft.

Pynt suppen med lidt af den sidste dildkrone og servér.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagt græskar

Skrevet af , Posted in tilbehør

ovnbagt græskar

________________________________________________________________________________________________________________________

Bagt græskar er dejligt som tilbehør til pateer og postejer, frikadeller etc.


1 lille hokkaidogræskar

olivenolie

tilbehør, fx

tamari eller

indkogt balsamico


Skær græskarret i både og læg dem i en lav bageform. Pensl stykkerne med olie.

Bag græskarret i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter eller til græskarret er let gyldent.

Tamari serveres til i en lille skål.

Hvis du har lyst til at lave den sød-syrlige balsamicodressing så kog 1 dl balsamico ind med 4 spsk sukker. Lad balsamicoen simre til den tykner lidt.

Smag til og  rør evt. en anelse vand eller lidt olie i.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share