Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

gærflagerArkiv

onsdag

25

oktober 2017

4

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

400 g gul bede, kan erstattes af rødbeder, stribede beder etc.

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris), kan erstattes af hvede- eller rugkerner

6-8 dl grøntsagsbouillon

faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

50 g hakkede valnødder

50 g plantebaseret tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

mandag

13

februar 2017

18

KOMMENTARER

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hverdagstærte med smag og duft af Marokko 

tanker om en tærte

En tærte er en tærte, tænker du måske. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I denne tærte er der puttet en hel del kærlighed og omtanke. For det første efterspurgte en følger af bloggen flere opskrifter med marokkansk inspiration. Derfor valgte jeg to populære marokkanske grøntsager/frugter: rødbeder og græskar som fyld i tærten.

Du skal ikke lade dig distrahere af kæmpe-græskarrene på billedet. Til tærten bruges butternutsquash eller hokkaidogræskar.

 

Ingefær er en vigtig knold i Marokko (og den er rigtig god for luftvejene), og fra krydderihylden tog jeg anis og kanel. Tre typisk marokkanske smagsgivere.

Anis har en let lakridsagtig smag, og du kan evt. erstatte anis med lakridspulver. Hvis du slet ikke kan lide lakridssmagen så brug 2 spsk spidskommenfrø i stedet.

Og så til bunden: mange mennesker tåler ikke gluten, så jeg ville gerne lave bunden glutenfri. Derfor er der brugt rismel og havremel. Men du kan selvfølgelig også lave bunden på den klassiske måde med hvedemel. Eller du kan lave denne her tærtebund med jordnøddesmør og hvedemel.

Hertil kommer, at mange efterspørger vegansk mad, og så blev smørret byttet ud med tahin og olie. Tilsammen giver det en lidt bastant bund.

 

Citroner (både friske og syltede) er helt uundværlige i marokkansk mad, så jeg lavede en slags glacé med citronsaft og ahornsirup og dryssede med små strimler af citronskal for at fuldende smagsregistret.

Jeg håber, du bliver glad for tærten. Man kan vist godt kalde den sådan lidt solid hverdagsmad.

.

næringsstoffer der batter

lad maden være din medicin

Men det nytter jo ikke blot at være smuk og smage godt. Der skal helst også være noget opbyggeligt indhold. Derfor er der flere grunde til, at jeg har valgt netop de ingredienser, jeg har. Rødbeder hører til blandt de sundeste af rodfrugterne. De har et højt indhold af B- og K-vitaminer, som er vigtige for blod og celledeling. Det gode indhold af kalium er godt for hjerte, muskler og nerver. Rødbeder virker desuden udrensende i kroppen, og jernet i rødbeder er letoptageligt.

Græskar er et stort bær. Det er et af de bedste leverandører af betacaroten (A-vitamin), der bl.a. nedsætter risikoen for aldersrelaterede problemer med øjnene, og det styrker hår, hud og negle.

Både rødbeder og græskar virker antioxidante og antiinflammatoriske, og de indeholder ekstremt mange gode stoffer i forhold til det lave kalorieindhold.

Citron er en anden lille kraftkarl, når det kommer til sundhed. Både den gule ydre skal og den indre hvide indeholder mange af de såkaldte polyfenoler, der er stærkt antioxidante og virker antiinflammatorisk og beskytter mod kræft, diabetes, hjerte-karsygdomme og for tidlig aldring. Forskerne mener også, at polyfenolerne er med til at forebygge Alzheimers. Bortset fra den dejlige smag, som både citronsaft og -skal leverer, er der altså mange gode grunde til at bruge så meget citron i madlavningen som muligt – vel at mærke økologiske citroner. De konventionelle er overfladebehandlede og skallen bør under ingen omstændigheder spises.

.

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

(4 personer)

bund:

2 spsk tahin (sesampasta)

1/2 dl rapsolie

75 g rismel

75 g glutenfri havremel

1 tsk salt

ca. 3/4 dl vand

fyld:

300 g rødbeder

300 g græskar (butternut eller hokkaido, evt. squash)

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

3 spsk gærflager (kan udelades)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

ca. 1 spsk stødt kanel

1-2 spsk fintreven ingefær

1 økologisk citron

3/4 dl agavesirup

3/4 dl rapsolie

ca. 2 tsk stødt anis (kan erstattes af lakridspulver)

frisk timian eller anden krydderurt

.

Ælt tahin og olie sammen med de to slags mel, salt og så meget vand, at dejen hænger sammen. Dejen skal være sådan, at den ikke smuldrer, men heller ikke er for våd. Lad den hvile en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så godt det kan lade sig gøre. Dejen vil sikkert gå i mindre stykker, så tryk stykkerne sammen med fingrene i et tærtefad, der måler ca. 30 cm i diameter.

Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn 6-7 minutter (tærtebunden kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, enten ubagt eller forbagt).

Sæt yoghurten til afdrypning en halv times tid.

Høvl rødbederne til millimetertynde skiver på et mandolinjern. Skær græskarret i passende stykker (du behøver ikke at skrælle græskarret).

Smag yoghurten til med gærflager, kanel, ingefær, salt og peber – og måske et nip sukker.

Høvl tynde strimler af ca. halvdelen af citronen og sæt dem til side.

Riv resten af den gule citronskal fint og kom det i en gryde sammen med 3 spsk citronsaft, sirup, olie og anis. Kog glaceen let ind og smag godt til.

Bred yoghurten ud i den forbagte brund.

Fordel rødbeder og græskar i et pænt mønster ovenpå og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Bag tærten 15 minutter.

Tag tærten ud af ovnen og fordel glaceen ovenpå grøntsagerne. Bag tærten færdig, endnu ca. 20 minutter.

Drys med citronstrimlerne og frisk timian ved serveringen.

Giv fx en spidskålssalat til.

 

 

Share