Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyremishandlingArkiv

onsdag

4

marts 2015

4

KOMMENTARER

bagte kartofler med fyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. marts 2015

 

mælk er for kalve

Jeg blev glad, da jeg for nylig så, at man nu fraråder komælk til børn under 1 år. Tænk, hvor mange bittesmå væsener, der har skreget sig gennem hele deres første leveår, fordi de små maver ikke kan fordøje den ufordøjelige komælk. Komælk er skabt til kalve, der vokser hurtigt og er et stort dyr i forhold til en lille baby.

Men hvad med kalken? Det bliver jeg ofte spurgt om. Og her taler jeg om voksne menneskers behov. Vi behøver nemlig heller ikke komælk. Men en ubegribelig intensiv kampagne fra mælkebønder og Arla har fået folk til at tro, at det er nødvendigt at drikke komælk. Det er det absolut ikke!

Der findes udmærkede plantemælk af sojabønner, havre, ris, mandler mv. Man kan også selv lave en dejlig mandelmælk.

Mange mennesker er heller ikke klar over, at frugter og grøntsager også indeholder gode mængder kalk. Her er en liste over de vigtigste kalkleverandører.

 

kalkleverandører

Prøv fx en dejlig grønkålssuppe.

 


 

5. marts 2015

.

drab på dyr og mennesker sidestilles

Ifølge MetroXpress vil Dansk Folkeparti ændre straffeloven, så drab på mennesker og dyr sidestilles. Grov vold og drab på dyr skal sidestilles med vold og drab på mennesker.

Det er et interessant forslag, som jeg i den grad byder velkommen. Men under det hele lurer den tanke, at dyr betyder hunde og katte. Jeg er bange for, at køer og grise ikke henregnes til dyr af Dansk Folkeparti. Vores skyklapper er så store, at vi helt ser bort fra, at 30 millioner årligt svin pines og plages. Og så er der alle køerne og hønsene.

Så gad vide, hvordan begrebet DYR skal fortolkes? Dansk Folkeparti kæmper jo for retten, ja nærmest pligten, til at spise svinekød. Men så dobbeltmoralsk er partiet vel ikke?

Hvis forslaget skal tages alvorligt og bliver vedtaget, bliver der trængsel i fængslerne af svinebønder og slagteriarbejdere. Måske bliver man nødt til at inddrage svinefabrikkerne til afsoningerne. Der er lys forude!

svin

 


 

4. marts 2015

 

kartofler med merværdi

fyldte-kartofler-5

Sidst på vinteren er kartoflerne lidt trætte. Så i marts, hvor der endnu er 3 måneder til de nye guldklumper, har de gamle kartofler brug for en opgradering.

Vi spiser mest kartofler som tilbehør, men disse fyldte kartofler udgør en hovedret – med en fyldig salat til, fx en rødbedesalat med korn.

 

rødbede/æblesalat med hvedekorn og peberrodsdressing

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Se opskriften her.

 

fyldt kartoffel med skalotteløg og svampe

fyldt-kartoffel-1

bagte kartofler m fyld

4 store bagekartofler

fyld 1:

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

100 g svampe

olivenolie

2 tsk sennepsfrø (kan udelades)

1 limefrugt

2 spsk sesamfrø

frisk timian

fyld 2:

2 spsk tomatpuré eller sød chilisovs

evt. lidt chili

2 spsk græskarkerner

karse

 

fyldte-kartofler-4

Skrub kartoflerne helt rene og sæt dem på en bageplade.

Bag kartoflerne møre i en 200 grader varm ovn 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Stik i kartoflerne med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær kartoflerne igennem på langs. Udhul dem, så der kun er en tynd skal tilbage.

Mos det udtagne kartoffelkød. Du kan bruge et eller to slags fyld.

Hak skalotteløg, hvidløg og svampe.

Varm 1 spsk olivenolie på en pande og rist sennepsfrøene. Tilsæt løg og svampe og rist dem gyldne. Tilsæt 2 spsk limesaft og et drys salt og peber.

Rør løg og svampe i halvdelen af kartoffelmosen. Smag til med salt og peber og top fyldet op i fire af kartoffelskallerne.

Rør tomatpuré eller chilisovs i resten af mosen. Smag til med salt og peber og evt. mere chili. Rør græskarkernerne i mosen.

Kom fyldet i de sidste kartoffelskaller.

Sæt de fyldte kartofler i ovnen igen og bag dem yderligere ca. 15 minutter.

Pynt de bagte kartofler med friske krydderurter.

fyldt-kartoffel

 

flere ideer til fyld

kartofler.fyldte

1. hakkede oliven

hakket, tørret tomat

ristede mandelsplinter

 

2. ristede cashewnødder

hakkede kapers

snittet forårsløg eller purløg

 

3. hakket frisk tomat

hakket koriander

smuldret fetaost

 

4. blåskimmelost og hakket bladselleri

 

en fyldt kartoffel er også dejlig i madpakken

kartoffel.fyldt.2

 

Share

fredag

21

november 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: svampe

Skrevet af , Posted in Ugens tema

24. november 2014

 

en hurtig mandsgsret

bagt-fettuccine-a

På en grå mandag kan man have brug for mad, der både er hurtigt og noget, der glæder og lyser op. Det hele tilbyder denne solgyldne pastaret, som de fleste vil synes om.

Der er de brede pasta, fettuccine, i retten samt svampe og broccoli. Enkelt og lækkert.

Se opskriften her.

 


23. november 2014

 

“Hvis du tager et tog igennem Danmark, så stinker der af koncentreret dyremishandling. Man fremstiller nogle fødevarer, der ikke er egnet for mennesker.”

Henrik Nordbrandt

svin.angst

 


22. november 2014

 

sig nærmer tiden …

Inden længe begynder vi at tænke over, hvad vi skal spise til jul. Hvad skal julemiddagen bestå af, og hvad skal vi servere til de mange hyggelige frokoster, der venter forude?

Det er hyggeligt – i en ellers grå december – med de mange lys ude og inde, julebagning og den lækre mad på bordet.

En af de ting, der altid vækker glæde, er en postej eller paté. Jeg vil starte mine forslag til julemad med opskrift på en svampeterrine. Om ikke så længe kommer jeg med årets grønne julemenu. Jeg lover: den bliver lækker! Det er en re-make af en gammel Gericke-opskrift.

svampeterrine m bagte kartoffelbåde

svampeterrine-3Se opskriften her.

 


 21. november 2014

 

svampe og nødder i tærten

kejserhatte

 

svampe og nødder er efterårsmad

Nu er der heldigvis andet i verden end stegt flæsk og persillesovs. En lækker mulighed er en tærte med svampe, porrer og hasselnødder. Tærten her er lidt usædvanlig med jordnøddesmør i bunden. Fyldet er forskellige slags svampe, porrer og hasselnødder.

 

tærte med svampe og porrer i jordnøddebund

svampetærte

Se opskriften her.


 

Share

mandag

10

november 2014

4

KOMMENTARER

ugens tema: grønkål – det nye sort

Skrevet af , Posted in Ugens tema

16.november 2014

 

rødkålssæsonen er skudt i gang

rødkålssalat m feta.1

Når julen nærmer sig, er der dømt rødkålssalat. Jeg laver altid flere nye versioner hvert år, og dette års rødkålssalater startede med, at jeg fik en bakke små lækre terninger af en fataagtig ost fra Taverna. Den gav mig inspiation til denne friske salat, hvor der også er bladselleri og valnødder.

 

rødkålssalat m salatost og bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/2 lille rødkålshoved

2 stængler bladselleri

30 g valnøddekerner

100 g små terninger af salatost

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri, valnødder og ost i rødkålen.

 

rødkålssalat m feta

 

 


15. november 2014

 

de sidste tomater er modne – næsten

tomater årets sidste

Årets sidste høst af tomater har ligget og modnet i en skål. Men jeg kommer nok til at leve med et par grønne. Jeg tror ikke, de når at få røde kinder i år!

 


 

ny bog kalder en spade for en spade

mad-vs-1

Det er med stor glæde, at jeg ser, at landmand Lone Vitus har skrevet en bog om det syge danske landbrug, den dertil knyttede dyremishandling, medicineringen af dyrene og ødelæggelsen af jorden. Livsgrundlaget for os alle.

For sølle mammon sælger vi selve vores fundament: jorden og helbredet. Det er vidunderligt, at der endelig er en person, der kalder en spade for en spade. Vi er en del, der i årevis har taget afstand fra den måde landbruget drives på, men få har ytret sig. Nu kan der komme en ordentlig debat i gang. Det er en stor dag for os, der elsker alt levende.

Bogen om det syge landbrug hedder “Mad vs. Fødevarer”. Den udkommer den 22. november og kan bestilles her. Jeg har af gode grunde ikke læst den, men jeg tror godt jeg kan anbefale den – ikke mindst til de mennesker, der slet ikke er bevidst om vores rovdrift på dyrene og naturen.

 

en der kom ud af pinslerne i en ung alder

pattegris

Jeg lagde dette billede fra Japan på Facebook i går i håbet om, at de, der fortrænger virkeligheden, måske kan få øjnene op for, at det kød de putter i munden, stammer fra et levende dyr.

Efter kommentarerne at dømme, kan jeg forstå, at det ikke kun er i Japan, man kan købe sådan et lille dyr. Det kan man også i Danmark. Men mishandlet kød er mishandlet kød – om det er i små stykker eller i en hel krop.

 

 


14. november 2014

 

en omvendts bekendelser

grønkålstartar A

Faktisk er jeg lidt ny-omvendt, når det drejer sig om grønkål. Jeg har først for nylig fået øjenene op for grønkålens velsignelser. Det er mine madpusher-venner, Eva og Peter, der har fået mig på andre tanker, og der er som bekendt ikke meget bedre end at blive klogere.  Nu synes jeg, grønkålen er skøn både rå og kogt, i supper, sammenkogte retter – og som her finthakket på et stykke gedigent rugbrød.

En gammel klassisk ret med grønkål er grønkålstartar. Finthakket grønkål på et stykke ristet rugbrød med et smilende æg og lidt løg på toppen er en lækker frokostret – eller forret. Min tidligere nabo, Elisabeth, har i årevis punket mig for at prøve denne lille perle, men det er altså først nu jeg kom i gang. Den kan stærkt anbefales!

Hvorfor i alverden slå en ko ihejl, når der findes så skøn en tartar?

Se opskriften her.

 


13. november 2014

 

grønt – lag på lag

grønkål-og kartoffelgratina

Her er endnu en ret med ugens tema, grønkål. Lag-i-lag-retten består af tynde kartoffelskiver, grønkål, tomater, gedeost og kikærter. En billig grøntsags”lasagne” med masser af “krudt”.

Se opskriften her.

 


 

12. november 2014

 

fremragende bog om kolesterol og blodsukker

kolesterolkogebogen

medicin eller ej?

Der er megen diskussion om medicin mod forhøjet kolesterol er en god idé. Og med god grund! Statinerne, som medicinen hedder, har for mange mennesker svære bivirkninger, og er de overhovedet nødvendige? Det er der megen usikkerhed om, så det er helt oplagt at tage sagen i egen hånd og ændre sine kostvaner, hvis man har problemer med kolesterol eller blodsukker.

For et par år siden var jeg medforfatter til bogen, Det helbredende køkken, der handlede om samme emne, og derfor ved jeg, hvor stor effekten af en kostomlægning er. Jeg har hørt fra utallige læsere, hvor stor gavn de havde af den kostændring, som bogen anbefalede.

Nu er der lige kommet en ny og mere omfattende bog på gaden om kolesterol og blodsukkerbalance, Kolesterolkogebogen.

Det er Anette Harbech Olesen, den kyndige kostkonsulent og forfatter, der udgiver bogen. Anette har flere bøger bag sig, bl.a. en bog om glutenallergi og bogen Syv sunde skridt, som jeg tidligere har skrevet begejstret om. Anette blogger desuden om mad og sundhed på siden Mad for livet.

Det jeg bliver så glad over, når jeg læser Anettes bøger er, at hun er så vidende og samtidig udogmatisk. Anette har studeret kost både i USA og herhjemme, og alle hendes kloge råd bygger på forskning, så der er ikke noget hokus pokus her.

 

formidling i øjenhøjde

Anette er en fantastisk formidler. I “Kolesterolkogebogen” uddybes indgående, hvad det vil sige at have forhøjet kolesterol og et blodsukker i ubalance – og hvad man kan gøre ved det. Ganske vist hedder bogen en kogebog, men der er meget, meget mere i bogen end opskrifter.

Dét er der så også! Lækre opskrifter til alle dagens måltider. Her er ikke tale om en kedelig kur, her er mad med saft og kraft og smag. For en ordens skyld skal jeg lige nævne, at enkelte af opskrifterne indeholder lyst kød og fisk. Men det er intet problem at erstatte det animalske med bønner eller linser.

Jeg vil varmt anbefale “Kolesterolbogebogen” til alle, der vil leve sundt. Selv om man hverken har problemer med kolesterol eller blodsukker, giver bogen opskrift på et kolossalt løft til sundheden i al almindelighed.

 


11. november 2014

 

koncentreret vitaminbombe 

grc3b8nkc3a5lspesto-i-kop

grønkålspesto

I en pesto er hovedingrediensen rå. Det vil sige, at man som her i en pesto af grønkål, får den rå kål med alle næringsstoffer intakte.

Mest kendt er pesto af basilikum og andre krydderurter, eller af ramsløg og tørrede tomater, men grønkål er også særdeles velegnet.

Pesto kan nydes som en slags tyk “sovs” til frikadeller og postejer, den kan – fortyndet en smule – bruges som dressing i salater, og en skefuld sætter prikken over de fleste supper.

 


 

10. november 2014

 

nordens ældste kålsort er kommet ind i varmen

 

grønkålsblade m tekst

En af vores allerældste kålsorter er grønkålen. Den har stået i klostrenes urtehaver, den har groet i herregårdenes køkkenhaver, og den har beriget kålgården hos den fattige fæstebonde og bragt familien velbeholden gennem vinteren. Grønkålen har været hverdagskost hos høj og lav gennem århundreder.

Men så kom grønkålen i skammekrogen, ligesom alle de andre kålsorter. Det har heldigvis ændret sig i de seneste år. Nu er det virkeligt IN at spise kål. Og tak for det, for kål er noget af det sundeste og lækreste, vi kan forkæle os selv med. Kål er propfyldt med vitaminer og mineraler, og kål er forebyggende for en række lidelser, ikke mindst kræft. Så i denne uge ser vi på en af de nye darlings, den krøllede grønne kål.

 

grønkål.hakket

citat fra Anette Harbech Olesens nye bog:

“Alle former for kål er super sunde. Kål er fiberrige og fyldt med vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Det betyder at du, når du spiser kål, hjælper din krop til afgiftning og til at modstå sygdom. Jo mere kål, der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi. Fibre fra kål binder også brugt kolesterol og brugte østrogener til sig og transporterer dem ud af kroppen.”

Citatet er fra den nye bog, Kolesterolkogebogen, som jeg skriver mere om her på bloggen en af dagene.

 

grønkål elsker frost

Grønkål elsker, ligesom rosenkål, frost. Det har det knebet med i år, og vil du lokke alle smagsstoffer frem i grønkålen, kan den med fordel lægges i fryseren nogle timer.

 

grøn jadesuppe m sprøde grønkålschips

grønkålssuppe

Her er en opgraderet udgave af den klassiske grønkålssuppe. Suppen har fået sødme fra en sjat kokosmælk og syrlighed fra små æbletern.

Find opskriften her.

 

ovntørrede grønkålschips

grc3b8nkc3a5lschips

Knasende grønkålsblade er en kalorielet chip til et glas vin – eller som her som drys på suppen.

Find opskriften her.

 


 

Share