Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

citronerArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

tag med til kapersøen

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

t a g  m e d  t i l  k a p e r s – ø e n

 –   h i l s e n  f r a  s a l i n a 

de lipariske øer

Nord for Sicilien ligger en lille gruppe øer: De lipariske (eller Æoliske) Øer. Øerne er på UNESCOs verdensarvliste, og det forstår man sandelig godt!

De lipariske Øer er ikke særlig kendt i Danmark, men de er bestemt et besøg værd. Her er vand, vulkaner – og skønne råvarer.

 

Guds eget spisekammer

kalder man Sicilien, men det må helt sikkert indbefatte Salina.

Da jeg for en del pr siden var på Sicilien, tilbragte jeg også nogle dage på den lille skønne ø, som især er kendt for sin kapers- og saltproduktion – for ikke at tale om de tørrede tomater!

Man har udvundet salt siden oldtiden, og øen har også sit navn efter denne produktion.

 .

blåt vand, klipper og vulkansk aske

Salina er kun 27 kvadratkilometer stor, og den bebos af 2.300 sjæle.

Øen består af to udslukte vulkaner, der rager hhv. 860 og 962 m op over havets overflade. Det betyder masser af hårnålesving, når man vil fra den ene ende af øen til den anden.

Her betvinger mine rejsekammereter, Mette og Hans, et af de skarpe, stejle sving. Gad vide, om der ikke er udsigt til en gooood frokost lige om hjørnet?

 .

på vulkaner

Fra Salina er der i al fald udsigt til øen Stromboli, der gør opmærksom på sin uafladelige aktivitet med en lille røgsøjle.

Faktisk er Stromboli Europas mest aktive vulkan. I øvrigt er øen især kendt for filmen af samme navn med Ingrid Bergman. Der var her hun forelskede sig i instruktøren Roberto Rossellini. Hvor romantisk!

.

il postino – Postbudet

En anden smuk og rørende film er delvis optaget på Salina: “Il Postino” eller på dansk “Postbudet”. Det var her på Salina postbudet trak sin cykel op til Pablo Nerudas hus.

.

 

ej blåt til lyst …

fristes man til at sige.

Ligesom i Grækenland går havets azurblå farve igen på døre og vinduer.

.

I en skyggefuld gård kan man finde lidt kølighed. Det værdsættes, når temperaturen er tæt på 40 grader.

.

tomater i overvældende mængde

Rigtig mange af de tørrede tomater, vi køber i Danmark, er avlet og tørret på Sicilien – og altså også på øen Salina.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser. En avler på øen fortæller, at tomaterne skal hænge til tørre i et helt år.

Jeg undrer mig over, at de ikke rådner, men luften på øen er simpelt hen så varm og tør, at tomaterne får den helt rigtige langsomme tørring uden at rådne.

 

Tomaterne hænger til tørre i store klaser alle vegne. Det kan være i træerne, eller det kan være under et tagudhæng. Her har tomaterne fået selskab af chili.

.

Her er to andre uundværlige ingredienser i maden på Salina til tørre sammen med tomaterne: løg og hvidløg.

.

.

kapers, kapers, kapers …

Kapers er et af hovedprodukterne på den lille ø. Kapersbusken, som ses ovenfor, trives godt på den vulkanske ø.

 

… og hvilke kapers! Jeg holder meget af den lille frugt, men før jeg smagte kapers på Salina, anede jeg ikke, hvordan de i virkeligheden skal smage.

På øen får man store og “fede” kapers, man får småbitte, og man får lange og slanke.

De forskellige slags kapers pakkes i poser med en god portion af øens eget salt.

.

en lille appetizer

En af øens specialiteter er denne lille snack, som indgår i denne

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat som på Salina

Selvfølgelig spiser man også tomaterne friske på Salina. En anden ret i denne uge er denne tomatsalat med små, friskbagte brød, se nedenfor,

 

… og kan du finde rigtig store “flæskede” bøftomater fra Sicilien er det ekstra godt.

.

peberfrugter og citroner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Peberfrugter og citroner er andre frugter, som det bugner med på Salina.

.

 l i p a r i s k e  r e t t e r

 

kaperssnack fra Salina

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

tomatsalat med små brød fra Salina

Brød er almindelig brugt i italienske salater.

Her er det bittersmå friskbagte “kugle”brød, der drøjer på tomaterne, og gør salaten til en mættende forret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

grillet peberfrugt med kapers og timian

Så bliver det ikke enklere: en lille forret med grillede peberfrugter og – selvfølgelig – kapers.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

voksbønner a la Salina

Indrømmet: det her er fri fantasi. Jeg tror ikke, man dyrker voksbønner på Salina, og disse stammer fra mine venner Inge-Lise og Vagn i Gilleleje, som dyrker verdens bedste voksbønner.

Og da voksbønner hører til mine favoritter, blev de straks udsat for lidt “opmuntring” fra Salina, da jeg fik en ordentlig portion direkte fra køkkenhaven i Gilleleje.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 8, 2011 – syltede citroner

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. marts 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________

m e n s  v i  v e n t e r  p å  f o r å r s s o l e n


citronen løfter maden med et par smagsklasser

Lige nu glæder jeg mig til en strålende gul forårssol. Indtil den dukker op, kan man pasende fremtrylle lidt gylden magi på sin tallerkenen.

Jeg kan ikke lovprise citronen nok. Dens saft giver kant og smag til alverdens retter, og den gule skal giver et pift og et løft til mange slags salater.

syltede citroner

Syltede citroner er meget brugt i Nordafrika. Lige nu drager rigtig mange danskere til det smukke Marokko. Her stifter vi bekendtskab med den syltede citron, der er fremragende i sammenkogte retter, de såkaldte taginer, og i salater.

Lav dine egne syltede citroner. Kig her.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

f o r å r ?

I dag er det den 1. marts.

I dag begynder foråret. Måske!

Når jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg isen, der skruer op i fjorden, og huen må stadig godt ned om ørerne.

en begavede gris

Lad os derfor indtil videre varme os med en dejlig video om den kloge gris Sisse, der samler skrald.

Næsten halvdelen af danske avlssøer (omkring ½ million individer) står fikserede hele deres produktive liv på bart betongulv uden halm eller andet beskæftigelsesmateriale. Det produktive ”liv” (konserveringsfasen) strækker sig over ca. 2½ år, fra soen er 8 måneder , til hun er lidt over 3 år. Grisen er klodens fjerdemest intelligente væsen: menneske – menneskeabe – hval – gris.

De ”heldige” søer i konventionel svineindustri, dem i såkaldt løsdrift, står fikserede ca. halvdelen af deres produktive liv – indendørs og med – i bedste fald – symbolske mængder halm.

spiser du ikke hunde?

Når jeg spørger folk om, hvorfor de ikke spiser hunde, når de spiser grise, får jeg ofte det svar, at hunde er bedre begavede.

Det passer ikke. Grisen er et højt intelligent dyr, der på mange måder minder om mennesket. Blot er der alt for mange mennesker, der IKKE samler skrald!

Se filmen om Sisse, der samler skrald, her: http://www.youtube.com/watch?v=ydkq0HTupiM

__________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________

q u o r n

ny proteinkilde

Som vegetar er jeg altid på jagt efter nye gode og lækre proteinkilder. Derfor var jeg glad, da jeg for et par år siden fandt det nye produkt, quorn.

Da jeg smagte det, måtte jeg dog erkende, at det ikke passede til mine smagsløg. Jeg kunne ikke lide smagen, og tilmed kunne jeg smage produktet mange timer efter, jeg havde spist det.

En af bloggens læsere, Annabeth, har spurgt, om der er opskrifter på quorn med i den nye bog “det helbredende køkken”. Det er der ikke af den nævnte grund.

En anden læser af bloggen, Laura, har lige fortalt, at quorn kan give ubehagelige allergiske reaktioner, fx mavesmerter og hævelser. Quorn er lavet på grundlag af skimmelsvampe, og det er formentlig disse, der kan udløse de allergiske reaktioner.

Man skal dog ikke holde sig tilbage fra at spise quorn, hvis man kan lide det og ikke får allergiske reaktioner.

Quorn kan bruges på samme måde som tofu og tempeh.

________________________________________________________________________________________________________________________________

27. februar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________

v e r d e n s  b e d s t e  k o k

e l s k e r  v e g e t a r m a d


Rasmus Kofoed

For nylig blev Rasmus Kofoed kåret som verdens bedste kok. Rasmus er vokset op i en vegetarfamilie og foretrækker den grønne mad, skønt han ind imellem spiser kød.

Læs mere her: http://www.bt.dk/danmark/guld-drengen-spiser-ikke-sin-egen-mad

Jeg har selv haft fornøjelsen at stifte bekendtskab med Rasmus’ “Klorofylmenu” – et festfyrværkeri af skønne grønne  retter. Jeg ser kåringen af Rasmus som et stort skrift fremad for den grønne mad.

Du kan læse mere om Rasmus og den fornemme kåring i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her kan du også læse om junk food og skrumpehjerner, om mænd og vegetarmad og meget andet spændende stof.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i s  t a n g  f r a

d e  d a n s k e  k y s t e r

Da jeg for en måneds tid siden havde en artikel i Politiken om tang, spurgte en læser, om man kan samle spisetang ved de danske kyster.

Jeg var lidt i tvivl, men er nu blevet meget klogere takket være Anette Eckmanns nye bog:

Jeg skriver mere om bogen her.

Anette fortæller i “Naturens spisekammer” om blæretang, som er meget almindelig her i landet.

Blæretangen kan findes på lavt vand, og man klipper de nye spidser af.

Her på bloggen er adskillige opskrifter med tang. Anette foreslår bl.a., at man bruger tangen til fx knækbrød. Det lyder lækkert, og der er opskrift på knækbrødet i bogen.

Se flere opskrifter med tang: kartoffeltsalat med tang, salat med spelt og tang og rødbedesalat med tang.

Tang er også god at anvende i supper.

Læs mere om tang her.

________________________________________________________________________________________________________

25. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

s e n d  d e n  s ø d e  t a n d

t i l  e f t e r s y n

tjek dit sukkerforbrug

Hvem har ikke en sød tand? bare en lille bitte én?

De fleste af os kan godt lide en godbid engang imellem. Og er det et lille stykke kvalitetschokolade med højt kakaoindhold er det oven i købet godt for hjertet. Men mange indtager alt, alt for meget sukker – ikke mindst via sodavand.

Sukker lokker overalt, ikke blot i sodavand og slik – der er også sukker i mange færdigvarer.

Vil du vide, om du holder dig inden for de fornuftige grænser, kan du tjekke dit forbrug på Sukkerspionen. dk, som er lavet af Fødevarestyrelsen.

Klik her: http://www.altomkost.dk/Testdinsundhed/Sukkerspionen/sukkerspionen.htm

________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________

c e n t r i f u g e n  i n d i e n


Det er med beklagelse, at bloggen har lidt under min researchtur til Indien. Skønt Indien er langt fremme med IT, er det vanskeligt at komme i nærheden af en computer – for slet ikke at tale om netforbindelse – når man er på kamelsafari i Tar ørkenen eller langt ude på landet i de små landsbyer, hvor man stadig lever som på Christian IV’s tid.


indien – en smeltedigel

Men nu skulle der komme styr på sagerne igen med nye opskrifter hver uge og opdatering de fleste dage.

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise billeder og komme med nye opskrifter fra den fantastiske smeltedigel, som Indien er.


spirefrikadeller

På grund af min meget begrænsede netadgang de seneste uger, opstod der en fejl i henvisningen til opskriften på spirefrikadeller i uge 5.

Klik på billedet her, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  f r a  d e t  v i l d e  v e s t e n


I denne uge har jeg forslag til brug af den Texas pilaff, jeg præsenterede for nogle uger siden. Grunden til at jeg kalder retten for noget med Texas er indholdet af kidneybønner. Tørrede bønner er rigtig “midtvesten-mad” – et levn fra indianerne, som var store bønne- og majsspisere.

Når man hører ordet Texas, griber man jo straks efter seksløberen, men det er der ingen grund til her. Jeg har lavet retten, fordi jeg fandt nogle rigtig dejlige, søde økologiske snackpebre i min lokale Irma.

Snackpeber er de lange tynde, milde peberfrugter, som er forholdsvis nye på markedet i Danmark.


Skær snackfrugterne igennem på langs og fjern kernerne.


Lav Texas pilaffen og kom fyldet i de halve peberfrugter.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

forårsgrønt

Jeg kunne ikke stå for denne lysegrønne knold af en forårsbebuder. så den endte som ugens salat.

Og den papirstyndt høvlede fennikel passer fint til den lidt stærke hovedret.



___________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________

snackpeber med texasfyld


Du kan bruge mange slags fyld i snackpebrene. Det kan være andre bønner, ris, linser eller korn. Du kan også kigge på denne opskrift på fyldte peberfrugter.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

høvlet fennikelsalat


Den pikante, papirtyndt høvlede fennikelsalat passer godt til peberfrugterne. I stedet for sorte bønner kan du bruge nicoise oliven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share