Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

brødArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 33 2011, Clinton, international rollemodel

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  s o m  m e d i c i n



universalmidlet hvidløg

Som jeg skrev nedenfor er der nyt i forskningen i hvidløgets helbredende evner. Hvidløg indeholder masser af gode stoffer, og så smager de tilmed guddommeligt.

Pyramiderne skulle efter sigende udelukkende være blevet bygget, fordi arbejderne holdt deres gode helbred ved hjælp af massevis af hvidløg.

Det kunne måske friste til en rigtig potent hvidløgssuppe? – Og her skal ikke fedtes med de små fed!


hvidløgssuppe

Snit 2 hele hvidløg og 1 porre incl. det pæneste af den grønne top.

Svits dem i 3 spsk olivenolie, til porren er blød.

Tilsæt 5 dl grøntsagsbouillon og 150 kartofler i terninger. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt 2 dl sojafløde eller anden fløde og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Varm suppen igennem og smag til med citronsaft, salt og masser af friskkværnet peber.

Drys suppen med rigelig hakket persille.

Da det lige nu er kantareltid, kan du også drysse suppen med ristede kantareller.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k æ m p e  m a d a r r a n g e m e n t



mad-foodcamp for alle pengene

I den kommende weekend, den 27. og 28. august, afholdes det man roligt kan kalde en gigantisk fest for grøntsagerne.

Her kan du møde landets bedste avlere af grøntsager, her er alle de berømte kokke, og der vil være masser af smagsprøver.

Jeg vil være at finde på Vegetarforeningens stand om lørdagen, hvor jeg vil lave smagsprøver på spændende retter med rodfrugter.

Madfestivalen finder sted på Refshaleøen i København mellem kl. 10 og 18 begge dage.

Læs mere her: http://madfoodcamp.dk/


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h o l d  v a m p y r e r n e  v æ k




hvidløg mod bakterier

Vi ved, at hvidløg holder vampyrer borte, men hvidløg holder også en masse sygdomme fra døren. Fx er hvidløg godt for blodtrykket, det er kolesterolsænkende, og nu har forskere ved Washington State University netop bevist, at hvidløg har en antibakteriel virkning.

Man har påvist effekten ved den oftest sygdomsfremkaldende  tarmbakterie Campylobacter  jejuniter. Forbindelser i hvidløget gennemtrænger simpelt hen bakteriernes membraner og virker på denne måde antibakterielt.


mød vampyren Nosferatu …

Hvis du er interesseret i vampyrer og sundhed, så kig på denne lille video på you tube: http://www.youtube.com/watch?v=98thvugkdeM



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. august 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r s o m m e r s u p p e



melonerne bugner lige nu

Verden er fuld af dejlige meloner her i august. Billedet af vandmelonerne har jeg netop taget i Riga. På torsdag kan du læse meget mere om den dejlige gamle hansestad, der har Europas næststørste marked.

I dag ser ud til at blive en rigtig dejlig eftersommerdag, der kan kalde på en kold suppe. Her er en idé til suppe med vandmelon.


rød melonsuppe med kardemomme


Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


c l i n t o n –

n y  i n t e r n a t i o n a l  r o l l e m o d e l


Clinton springer ud som veganer

Juhuuu … vi har fået en rollemodel på højt plan for den gode og sunde mad.

Ufattelig mange mennesker i den vestlige verden begår selvmord med kniv og gaffel. Clinton var godt på vej, men har fået forlænget livet, fordi han har skiftet madvaner.

Det er en kæmpe-hånd til alle os, der lever og ånder for lækker og sund mad.

Den diæt Clinton lever af, svarer til den, der er i bogen “Det helbredende køkken”, som jeg sammen med tre andre udgav i januar. At der er interesse for sagen og bogen, viser det faktum, at bogen allerede er trykt i 4 oplag.

Jeg har fået utallige breve fra bogens brugere, som fortæller, hvor fantastisk de får det ved at leve med den nye mad. Den samme erfaring har altså Clinton gjort.

Faktum er jo, at mælk, ost, smør og andre animalske fødevarer kalker vores årer til og forkorter livet for rigtig mange mennesker.

Jeg synes, det er forunderligt, at man kan ændre SÅ meget ved at lægge sine spisevaner om.


se interview med veganeren Bill Clinton

Du kan se Clinton fortælle om sine nye madvaner her:  http://www.b.dk/globalt/bill-clinton-jeg-er-veganer 


mere om vegansk mad

Hvis du vil vide mere om vegansk mad, så kig på “Månebarnets” blog. Månebarnet er i øvrigt netop blevet kåret til Danmarks bedste madblogger. Kig her: http://Hijaluna.wordpress.com/


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. august 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f l e r e  i d e e r  t i l  m a d k a s s e n




fra dej til brød

En af de rigtig gode ting til madpakken er pitabrød med forskelligt fyld.

Det er nemt at bage de runde brød selv. Det kræver blot mel, vand og gær.

Desuden er der penge at spare, hvis man selv bager brødene, og så smager de meget bedre end købebrød, synes jeg.



verdens første brød stammer fra Ægypten

Man mener, at det første bagte brød stammer fra Ægypten. Måske glemte man en klump af mel og vand ved et tilfælde et varmt sted. Det udviklede sig til en slags surdej, og man bagte det første hævede brød – mener man.

Nu har vi i mellemtiden fået gæren, og det er det, der skal bruges i ugens opskrift på pitabrød.

Billedet ovenfor har jeg taget i Cairo, men man behøver selvfølgelig ikke bage en hel vognfuld – skønt pitabrødene kan fryses! Det er paktisk, for så kan man altid hive et par brød frem, hvis det kniber med ideer til madpakken.


utallige muligheder for fyld

Det klassiske fyld i pitabrød er falafler, men man kan også bruge hummus og alle slags plantefrikadeller, se fx squashfrikadeller og bønnefrikadeller.



Foruden falafler eller frikadeller og forskellig slags salat og grøntsager, kan man komme en dressing eller – som her – tzatziki i brødene.


falaflen stammer fra faraonerne

Falafler er en ældgammel ægyptisk ret. Faktisk er falafler for ægypterne hvad flæskesteg er for danskerne.

Retten har bredt sig til hele det mellemøstlige område, og der er lidt forskel på, hvordan man laver “kuglerne” i de forkellige lande. Nogle steder tilsætter man rasp, andre steder bruger man halvt kikærter og halvt hestebønner.


græsk tzatziki

Den græske agurkesalat med yoghurt passer fint til falaflerne.

Man kan lave en helt kassik tzatziki – eller denne her med et lille twist!





____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pitabrød


Pitabrød er nemme at bage – og de er umådeligt populære hos børnene.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

falafler

Har man sagt pitabrød, har man også sagt falafler. Ægyptens nationalret har bredt sig til det meste af verden.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tzatziki med et twist


Tzatziki er en dejlig frisk salat fra Grækenland. I denne udgave er den “dresset op” med krydderier og koriander.

Klik på billedet, så får du opskriften.



It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

pitabrød

Skrevet af , Posted in brød

“omslag” til falafler eller shawarma

Pitabrød spises først og fremmest som “emballage” til falafler med salat og dressing – eller til shawarma. Men brødene kan sagtens nydes i deres egen ret.

I Mellemøsten spises de hule brød ofte dyppet i lidt olie og sammen med friske krydderurter.

 

pitabrød

(10-12 runde brød)

10 g gær

3 dl lunkent vand

2 spsk olivenolie

2 tsk salt

1 tsk sukker

250 g fuldkornshvedemel

ca. 150 g hvedemel

 

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt olie, salt, sukker og fuldkornsmel.

Rør dejen godt sammen og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Tag dejen ud på bordet, når den kan æltes og ælt den godt igennem, gerne mindst 10 minutter.

Læg dejen i en skål og vend den i lidt olie. Dæk skålen og lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i 10-12 portioner.

Tril kugler af dejen og rul dem ud til cirkler med en diameter på 14-15 cm og en tykkelse på 4-5 mm.

Læg brødene på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve endnu ca. 1/2 time.

Sæt brødene i en 250 grader varm ovn og bag dem 6-8 minutter. Sænk varmen til 200 grader og bag brødene færdig, endnu et par minutter – måske kortere tid. Vurdér selv hvornår brødene er færdige, da der er forskel på ovne.

Pak brødene ind i et viskestykke, så de forbliver bløde.

 

tip

Du kan lade dejen hæve længere end to timer, evt. natten over. Ælt den evt. igennem et par gange undervejs.

Du kan bage boller af noget af dejen.

Pitabrødene kan fryses.

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

surdejsboller

Skrevet af , Posted in brød

surdejsboller 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

første dag:

ca. 80 g surdej

½ l lunkent vand

½ spsk salt

1/2 spsk råsukker

100 g rugmel (kan byttes ud med spelt- eller hvedemel)

350 g hvedemel

 

næste dag:

1 dl lunkent vand

ca. 250 g hvedemel

100 g havregryn 

evt. 1 tsk gær

 

Rør surdejen ud i det lunkne vand og tilsæt salt og sukker.

Rør rugmelet i og derefter de 350 g hvedemel. Rør dejen godt sammen.

Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt dejen et lunt sted mindst 8 timer – gerne til næste dag.

Tilsæt 1 dl lunkent vand, de sidste 250 g hvedemel og havregrynene. Rør dejen med dejkrogene 5-10 minutter.

Hvis du ønsker at dejen skal hæve lidt mere, kan du til vandet tilsætte 1 tsk gær. Dæk skålen og lad dejen hæve endnu et par timer.

Vurdér dejen: den skal have konsistens som tyk havregrød, men den skal ikke kunne æltes. Måske må der tilsættes lidt mere hvedemel.

Læg bollerne på en bageplade med bagepapir: tag dejen med en ske og en spatel. Denne portion giver ca. 9 temmelig store boller (burgerboller).



Form bollerne pænt runde med en kniv dyppet i vand.

Sæt bollerne i en 180 grader varm ovn og bag dem 10 minutter.

Skru op til 220 grader og bag bollerne endnu 15-20 minutter.


It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Share