Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

aspargestærteArkiv

fredag

24

maj 2019

4

KOMMENTARER

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

stop madspild!

 

Hvis alle mennesker levede, som vi gør i Danmark, havde vi brug for mere end 4 jordkloder. Der er altså i høj grad plads til forbedringer på alle fronter her i landet.

Når du smider mad ud, snyder du ikke blot vores smukke jord, du snyder også dig selv. Alle de nye tiltag, vi hver især er tvunget til at tage på klimafronten, er en kæmpegave til personlig vækst og kreativitet – og en invitation til nye oplevelser og indsigter. Og alle de nye gode klima-vaner, vi skal skal opbygge, gælder ikke kun på madfronten.

At udfordre sig selv er lidt af en gave. De udfordringer, vi står over for nu, byder fx på oprydning og ommøblering af vores tankevirksomhed, et opgør med fordomme og indgroede vaner. De nye tider byder på spændende oplevelser, når vi rejser med tog og nyder langsomheden, de giver tid til nærvær (også med én selv). Når man cykler, får man ganske gratis en ny og bedre krop. Bæredygtige madvaner giver store smagsoplevelser, de giver et friskere liv, de giver overskud på både  energien og husholdningsbudgettet og meget, meget mere.

.

at stoppe madspild gavner og sparer

At det et slut med at smide mad ud, er vist gået op for de fleste. I Danmark har vi hidtil smidt 47 kg spiselig mad ud om året pr. indbygger. Det udgør et samlet spild på næsten 261.000 ton. I penge beløber det sig til omkring 14 milliarder kr.

Tager vi industri-, institutions-, detailhandel- og restaurantsektoren med, smider vi årligt tilsammen 700.000 tons mad ud.

Man kunne have haft glæde af de mange penge, men værst er det, at disse fødevarer har belastet jorden ganske unødvendigt. Der er blevet brugt kunstgødning og sprøjtegifte, der ødelægger grundvandet, arbejdskraft, transport og mange andre ressourcer er spildt – og ikke at forglemme de millioner af dyr, har lidt til ingen verdens nytte.

En af de ting, som ofte kasseres i danske husholdninger er brød. Det kan jeg slet ikke forstå, for er der noget, som egner sig til frysning, så er det brød. Men er brødet blevet så tørt, at det ikke mere kan friskes op med en tur på brødristeren, så brug det til denne tærtebund, der er opfundet netop for at undgå spild af brød.

.

hvorfor smider vi mad ud?

Vi smider mad ud, fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi har glemt respekten for maden. Vi har glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Det er langtfra alle beskåret.

Med den stigende velstand har vi glemt taknemmeligheden over at kunne spise os mætte. Andre steder i verden er det helt anderledes (og de lande er ikke hovedsynderne i klimakrisen). Kvinden på billedet traf jeg på en station  i Transsylvanien. Vi kendte ikke hinanden, men hun hev resolut et kæmpe-kartoffelbrød op af sin vadsæk og viste mig det. Vi havde ikke noget sprog tilfælles, men hun var stolt over sit brød.

I mange kulturer er brød (eller ris) helligt. Det er basisnæringsmidler, som er helt afgørende for overlevelsen. I Uzbekistan – som i mange andre fattige lande – anser man brød for helligt. Jeg tabte engang et par krummer på gulvet i en restaurant. Straks kom en tjener med kost og fejespån. Det er at vanhellige brødet, hvis der falder blot den mindste krumme på gulvet.

Hvis vi i vores forkælede vestlige lande ville se på mad på samme måde, som man gør i mindre velstillede områder, ville vi hjælpe klimaet et godt stykke i den rigtige retning.

.

med asparges og masser af krydderurter

Tærten kan laves med mange andre grøntsager med asparges, fx ristede svampe, løg, grillet aubergine og squash etc. Og du kan drysse tærten med netop de urter og blomster, som du selv kan lide.

Og så kan du selvfølgelig også lave tærten, selv om du ikke har gammelt brød. En helt almindelig tærtebund vil fungere fint. Det kan være en tærtebund med jordnøddesmør eller en glutenfri tærtebund

.

kartoffelsalat med vilde planter

Det er oplagt at spise en salat med nye danske kartofler til aspargestærten. Jeg har som det grønne indslag brugt spæde blade af skvalderkål, men du kan også vælge ramsløg, som nu er sidst på sæsonen, eller små fine blade af mælkebøtte. Sørg for at samle planterne på steder, hvor der ikke er forurenet af biler eller andet.

Se opskriften her.

.

aspargestærte med brødbund, hvidløgscreme og krydderurter

(4 personer)

brødbund:

300 g tørt brød, evt. både hvede- og rugbrød

1/2 dl plantefløde

1-2 dl vand

4 spsk olivenolie

hvidløgscreme:

2 1/2 dl plante creme fraiche

2 fed hvidløg

1 bdt dild

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

1 bdt radiser

1/2 kg asparges, evt. både hvide og grønne

purløg, persille, estragon, timian, evt. forårsblomster

.

Riv brødet i små stykker og kom dem i en food processsor sammen med fløden, 1 dl vand og olien.

Findel brød og væde. Tilsæt så meget vand, at ”dejen” bliver så tilpas i konsistensen, at den kan bredes ud i en bageform med en spatel.

Læg evt. bagepapir i formen og bred ”dejen” ud på papiret. Bunden må ikke være for tyk. Sørg for at ”dejen” også går op ad siderne, så tærten får en kant.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn til ”dejen” er fast, gennembagt og gylden, 30-40 minutter.

Rør imens cremen sammen: rør creme fraichen med presset hvidløg og klippet dild. Smag godt til med salt og peber.

Høvl radiserne i tynde skiver på langs. Brug et mandolinjern eller en tyndskræller. Læg skiverne i iskoldt vand.

Skræl hvide asparges. Skræl evt. grønne asparges nederst på stilken.

Læg aspargesene i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene 2-3 minutter afhængig af tykkelsen.

Afdryp aspargesene og læg dem i den bagte tærtebund.

Dryp med lidt af cremen og giv resten til separat.

Afdryp radiserne og drys dem på sammen med klippet purløg, hakket persille og/eller andre krydderurter og evt. et par forårsblomster.

.

.

apropos madspild

Faktisk kan du lokke endnu mere energi ud af dine asparges, hvis du koger skrællerne og evt. endestykkerne ind i lidt vand. Så har du en glimrende ekstra “bouillon” til en aspargessuppe. Lad skræller og endestykker simre ca. 15 minutter i 3-4 dl vand og brug det som en del af væden i fx denne aspargessuppe.

.

aspargessuppe

 

.

Share

fredag

29

juni 2018

6

KOMMENTARER

pestotærte med nye kartofler og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

nyd den sidste aspargesfest

Heldigvis er der endnu asparges i butikkerne, oven i købet danske og økologiske. De kan passende nydes i en tærte sammen med nye kartofler. For nu er det sidste udkald!

Jeg har lavet tærtebunden lidt anderledes end normalt. Jeg har delvis brugt rugmel, der passer så godt sammen med kartofler (rug og kartofler sammen giver essentielle proteiner – derfor er også en rugbrødsmad med kartofler et genialt lille måltid). Som fedtstof har jeg valgt pesto sammen med plantefløde og vand. Det giver smag til bunden af basilikum, ramsløg eller hvad pestoen nu er lavet af.

Du kan finde opskrift på pesto her, men du kan også vælge den nemme løsning og købe pesto på glas. Eller du kan vælge en helt anden form for tærtebund, se fx glutenfri majstærte, fransk galette, bund med jordnøddesmør, glutenfri bund med tahin og olie eller bund med nøddesmør og sojafløde.

.

asparges kræver knofedt

Hvis du synes asparges er en dyr fornøjelse, er det værd at huske på, at det er enormt arbejdskrævende at dyrke asparges, i al fald de hvide. For at stænglerne skal forblive hvide, dyrkes de under en jordvold. Denne dækkes med tung sort plastic, som skal fjernes to gange om dagen, når aspargesene skal stikkes. For 80 år siden var det åbenbart kvindearbejde. Til gengæld er de sluppet for den tunge plastic!

.

op i dagens lys

Dette pragteksemplar af en asparges var jeg så heldig selv at stikke på Samsø for et par år siden. Jeg var med til at fjerne den vildt tunge overdækning på de nærmest kilometerlange jordvolde. Når de friske skud, der har kæmpet sig gennem jorden er stukket, skal det hele dækkes til igen. Det kræver kræfter! Til gengæld er nydelsen stor.

Når de hvide asparges er hvide, er det netop fordi de vokser under jorden og ikke udsættes for sollys. De grønne asparges stikker bare hovedet op over den flade jord og får lov at vokse sig høje, mens solen skinner på dem og danner det grønne klorofyl. Sådan arbejder naturens eget kemiske værksted.

Foruden mange andre gode egenskaber anses asparges for at være rensende og afgiftende i kroppen.

.

mere mad fra den sorte muld

Små nye kartofler veksler i rækker med asparges i denne tærte. Kartoflerne vokser også under jordvolde uden at de to ting ellers har meget med hinanden at gøre – bortset naturligvis fra velsmag! Og så er de to sommerens største stjerner, som stråler i enhver ret.

.

tærte med nye kartofler og asparges

(4 personer)

tærtebund:

100 g rugmel

ca. 150 g hvedemel

1 dl pesto (hjemmelavet eller købt)

1 dl havrefløde eller anden fløde

1/2 dl vand

salt

olivenolie 

fyld:

400 g små nye kartofler

300 g asparges, hvide og/eller grønne

50 g valnødder

1 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

4 spsk gærflager

50 g fuldkornsmajsmel

ca. 1 1/2 dl vand

evt. lidt sort salt, friskkværnet peber

Lav først tærtebunden: bland de to slags mel og tilsæt pesto, fløde og 1 tsk salt.

Rør dejen sammen og tilsæt så meget vand at dejen kan æltes sammen. Lad dejen hvile en halv times tid.

Kog kartoflerne 3-4 minutter og lad dem stå i vandet endnu ca. 5 minutter. Afdryp kartoflerne og skær dem i skiver.

Skræl hvide asparges. Grønne skal kun skrælles nederst på stilkene.

Hak valnødderne fint og rør dem i fløden sammen med gærflager og majsmel. Tilsæt så meget vand at blandingen er som tyk pandekagedej. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Rul dejen ud og læg den i en stor, smurt tærteform.

Prik dejen med en gaffel og forbag tærtebunden i en 200 grader varm ovn 8-9 minutter.

Fordel valnødde-”cremen” på tærtebunden og læg kartoffelskiver og asparges skiftevis i et pænt mønster på tærten.

Pensl overfladen med olivenolie og bag tærten færdig endnu 20-25 minutter.

 

.

Share

mandag

26

juni 2017

8

KOMMENTARER

fransk galette med asparges og ærter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sidste udkald for årets asparges

Så synger dette års aspargessæson på sidste vers. Stænglerne stikkes ikke meget længere end til Sct. Hans, men mon ikke de kan findes i butikkerne endnu en uges tid?

Her er i al fald forslag til en fransk tærte med både hvide og grønne asparges, men du kan sagtens lave tærten med én slags asparges.

.

hvad er en galette?

En galette er en fransk pandekage, hvor lidt af siderne foldes ind over et fyld. Der bruges altid boghvedemel, og galetten kan være bagt som en helt almindeig tynd pandekage, men den kan også laves med tærtedej, som jeg har valgt her. Så er der lidt mere “mad” i retten. Du skal dog nok regne med denne portion som en frokostret. Hvis du vil have en mere mættende tærte, så sæt målene op.

Galetten stammer fra Bretagne, og når den bages med boghvedemel, er det fordi, den stammer fra en egn, hvor det var vanskeligt at dyrke hvede.

En galette som denne adskiller sig fra en klassisk tærte ved at være bagt uden form og ved at lidt af dejens sider foldes ind over fyldet. Man kan kalde den en “free style” tærte.

.

Brug de asparges, du kan finde: hvide eller grønne, tykke eller tynde.

.

picnicmad

En galette er “robust” mad og er derfor velegnet at transportere i madkurven til en skovtur eller picnic.

.

galette med asparges og ærter

(4 personer)

galettedej:

2 spsk blød tahin eller andet fedtstof

50 g rismel

150 g boghvedemel

2 spsk loppefrøskaller (HUSK)

2 spsk olivenolie

1 tsk salt

1-2 dl vand

fyld:

250 g grønne asparges

250 g hvide asparges

50 g bælgede ærter

ærteskud

50 g cashewkerner (udblødes 6-8 timer)

2 dl sojafløde

2 spsk gærflager

50 g vegansk parmesanost eller anden ost

salt, friskkværnet peber

.

.

Sæt først de 50 g cashewkerner i blød. De skal udbløde nogle timer, gerne natten over.

Bland tahin med de to slags mel, loppefrøskaller, olivenolie og salt. Tilsæt 1 dl vand og ælt dejen sammen. Kom mere vand i lidt ad gangen, indtil dejen er sammenhængende og glat.

Form dejen til en rund kugle og lad den hvile et par timer.

Skræl de hvide asparges. Skræl evt. de grønne nederst på stilkene.

Afdryp cashewkernerne og blend dem med fløde, gærflager og et lille drys salt og peber.

Blend til ”cremen” er ensartet og smag til med salt og peber.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade og læg dejkuglen i midten. Læg et stykke husholdningsfilm ovenpå og rul dejen ud til en cirkel direkte på pladen.

Rul dejen tyndt ud til en rund ”plade”, der måler 36-38 cm i diameter. Skær kanterne pæne (brug evt. overskydende dej i en lille bageform og bag en lille ”smageportion”).

Bred cashewcremen ud på dejen. Den skal ikke gå helt ud til siderne. Læg aspargesene på cremen og drys med ærterne.

Riv osten og drys den på.

.

Fold siderne af dejen ind, så galetten bliver firkantet.

Pensl med lidt olie og sæt galetten i en 200 grader varm ovn. Bag den til overfladen er gylden, ca. 25 minutter.

Drys med ærteskud ved serveringen.

.

kartoffelsalat som tilbehør

.

En salat med nye kartofler passer fint som tilbehør til galetten. Se opskriften her.

.

Share