Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

artiskokkerArkiv

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

artiskokker m svampe og hasselnødder

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

festmad

artiskokker-m-svampe-3

Man kunne måske tro, at artiskokker er forholdsvis nye i Danmark, men sådan er det ikke. Blomsterstanden af en tidsel – som artiskokken er – er blevet dyrket i danske kloster- og herregårdshaver i århundreder. Ikke desto mindre er der stadig mange, der ikke ved, hvordan man spiser den delikate blomsterbund.

Den klassiske måde at nyde tidslen på, er at koge den, lave en lækker dressing, dyppe bladene én-for-én i dressingen og suge plantekødet af med tænderne.

Når man kommer ned til bunden, åbenbarer “skægget” sig. Det skæres forsigtigt af med en skarp kniv, og man er parat til af nyde den lækre bund.

Jeg har her lavet et alternativ til den klassiske artiskokret. Og den kan man sagtens servere som gæstemad. Den er rigtig “fin”! Artiskokker er også meget fine på den måde, at de aflaster og afgifter leveren.

artiskok-pa-prikket-bartiskokker-i-kurv

artiskokker m svampe og hasselnødder

4 globe artiskokker

1 citron eller limefrugt

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

1/2 kg svampe, fx Karljohan og kantareller

3 spsk olivenolie

2 tsk tørret timian

2 dl sojafløde eller anden fløde

50 g afskallede hasselnødder

frisk timian

 

Skær stilkene af artiskokkerne og klip alle spidser af med en saks. Skær den øverste halvdel (bladene) af artiskokkerne. Det kan være hårdt arbejde, brug evt. en savtakket kniv.

Gnid skærefladerne med lidt citrussaft, se fotoet nedenfor.

artiskokker-trimmede

Læg artiskokkerne i kogende vand tilsat saften af 1/2 citron eller limefrugt. Artiskokkerne skal være helt dækket af vandet. Læg låg på gryden og kog artiskokkerne ca. 20 minutter. Stik i en af bundene med en kniv efter 15 minutter for at mærke om de er møre.

Afdryp artiskokkerne og lad dem afkøle lidt. Skær dem i to halvdele. Skær med en skarp kniv ind under de mange små hår i bunden, ”skægget” (se fotoet af den delte bund ovenfor tv.). Fjern alle de små hår og sæt de halve bunde i et smurt ovnfast fad. Artiskokkerne kan tilberedes hertil i god tid, evt. dagen før de skal anvendes. Dæk fadet med folie.

Hak skalotteløget og skær hvidløgsfeddene i skiver. Skær KarlJohan-svampene i skiver og skær store kantareller igennem.

Svits løg og hvidløg i olien ved rask varme et par minutter. Tilsæt svampene og svits dem med 3-4 minutter. Tilsæt timian, et drys salt og peber samt fløden. Lad fløden koge let op og kom 2-3 spsk citron- eller limesaft i stuvningen. Lad fløden tykne lidt.

Smag til med salt, peber og citrussaft. Du kan også tilsætte et par spsk cognac eller whisky.

Skær hasselnødderne igennem.

Drys de halve artiskokker med lidt salt og peber. Sæt artiskokkerne (med folien) i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter før de skal serveres.

Varm stuvningen op, hvis du har lavet den i forvejen.

Anret artiskokkerne portionsvis med to halve til hver. Hæld stuvningen over artiskokkerne og drys med nødder (hvis nødderne er tørrede, skæres de først igennem og ristes på en varm pande) og frisk timian.

artiskokker-m-svampe-2

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

iranske picnicwraps

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter, rejser

transportabel madpakke

wraps3

med hilsen fra Iran

Disse wraps er nogenlunde uundværlige for de picnic-elskende iranere.

Der findes utallige slags brød i Iran, og disse fladbrød er, hvad jeg vil kalde madpakke-brød. Hvis en dansker ser en skive rugbrød, vil han straks begynde at stable forskellige ingredienser op på brødet. Når en iraner ser et fladt brød, vil han omgående mose fetaost ud på brødet, drysse med krydderurter, radiser og andre grønne sager, rulle brødet sammen og spise det som en slags sund hotdog.

Det er denne type “madpakke-brød” der er opskrift på her.

 

iranske-wraps-4-1

.
iranske-wraps-3

Disse wrap, “omslag” eller tortillaer laves med gær og steges gyldne på en pande. Hvis man synes, det er for besværligt, kan hvedetortillas købes færdige.

 

på bageri i Iran

På min rejse i Iran var jeg heldig at få mulighed for at besøge adskillige bagerier. Det er her det basale brød bages, nærmest i døgndrift.

Som det ses, trilles dejen først til kugler, før de rulles tyndt ud og bages. Her foregår det i ovn.

Brødene er så efterspurgte, at de kan købes på ethvert fortov.

iran-bager

iran-bageri-wraps-4

iran-wraps-bageri-1

iran-wraps-gade

iranske picnicwraps

½ tsk gær

2 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk sukker

50 g fuldkornshvedemel

ca. 225 g hvedemel

olie til stegning

 

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og fuldkornshvedemel. Lad blandingen stå 10-15 minutter, til det begynder at boble.

Rør hvedemelet i og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og blank.

Kom lidt olie i en skål og lad dejen hæve heri til dobbelt størrelse, 1-2 timer.

Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hæve endnu ca. ½ time.

Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde cirkler med en diameter på 18-20 cm.

Steg dejen på en godt varm pande. Vend dem når overfladen bobler op.

Steg brødene, til de har mørke pletter på begge sider.

Opbevar brødene under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om et fyld.

 

hjemmebagte wraps

De hjemmebagte “pandekager” er langt mere lækre, end dem du kan købe i supermarkedet. Og så er de oven i købet nemme at bage.

 

wraps4

wraps6

iranernes yndlingswrap

Her er en typisk iransk snack: tynde fladbrød smøres med fetaost og rulles sammen om krydderurter og radiser. Ofte vil der også være skiver af agurk og tomat i wrappen. Jeg har suppleret med ramsløg.

 

iranske-wrapswraps

forslag til fyld i wraps

Smuldret feta, krydderurter, radiser, skiver af tomat og agurk, salatblade eller ramsløg

Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade

Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, kerner af granatæble, radicchiosalat

Kogte linser og gulerødder i tændstikstore stykker vendes i sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost

Jordnøddesmør og salatblade, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili vendes i tartarsmør

Guacamole, grillet peberfrugt og sorte bønner

 

hvis wrappene trilles ind i pergamentpapir, er de nemme at transportere

wraps1

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 41, en kold, en varm: to lækre salater

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. oktober 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e n  s u n d e  b r o c c o l i 



broccoli er i førertrøjen …

… når det handler om en kræfthæmmende grøntsag. Det har videnskaben forlængst slået fast. Nu er det så også blevet påvist, at man skal spise broccolien så rå som muligt. Det vil sige helst rå, men ellers blot blancheret i et minuts tid.

Jeg er ikke selv helt vild med rå broccoli, så jeg kommer kålen i kogende vand et lillebitte øjeblik, til den skifter farve. Derefter kommer den under den kolde hane.


broccoli – rå og potent

Den seneste forskning har også vist, at man ikke får udbytte af de sunde stoffer, hvis man får dem i pilleform. Men det er jo også meget sjovere at spise broccolien – og i øvrigt de andre kåltyper, som alle indholder stoffer, som kræftceller bestemt ikke bryder sig om. Men broccolien er den kåltype, der er mest potent.

Prøv en indisk ret med to slags kål: broccoli og blomkål. Her simrer kålen blot med til den er varm.


indisk gryderet med pasta og bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k a r t o f f e l f e r i e



kartoflerne høstes

Det er første dag i kartoffelferien, men i dag er der nok ikke så mange børn, der er ude og tage kartofler op. 

Ferien går sikkert med mere kreative ting. Og man KAN jo, som pigen her fra 1959, stadig skære figurer af kartofler eller lave trykklodser.


mad med kartofler

Mere fornuftigt er det dog at spise kartoflerne. Der findes tusindvis af opskrifter på lækre kartoffelretter, og på en kølig oktoberdag i ferien, kan det være passende at vælge en varmende kartoffelsuppe.


kartoffelsuppe med bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________

16. oktober 2011

_________________________________________________________________________________________________________


g o d t  n y t  f r a  h ø n s e h u s e t



flere spiser økoæg

Mens det i årevis var 60% af danskerne, der spiste buræg, ser det nu ud til at lysne lidt for de stakkels æglæggere.

I de første 6 måneder i år, har butikkerne solgt 4,2 millioner økoæg. Det er en fremgang på 13% i forhold til året før.

Det betyder, at hvert 5. solgte æg er økologisk. Men ærlig talt: hvorfor findes der ikke KUN økoæg?


undskyldninger duer ikke

At købe andet end økoæg er dyremishandling, og selv det mest skrabede bugdet burde støtte dyrevelfærden, for prisforskellen er ikke så stor, at man kan bruge den som undskyldning.

Send en kærlig tanke til din høne! Køb kun økoæg.


_____________________________________________________________________________________________

15. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  b o g  f r a  a a r s t i d e r n e



grønt med mere

Aarstiderne har netop udsendt en ny kogebog med opskrifter på grønt-, fiske- og kødretter, “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.

For nylig hørte jeg en af Aarstidernes ledere udtale, at vi burde spise mindre kød. Det fremgår desværre ikke af den i øvrigt udmærkede bog. Grøntsagsretterne er virkelig fristende, og der er mange gode ideer, men det undrer mig lidt, at det animalske fylder SÅ meget i en bog fra de gode grøntsagsformidlere.


brug fantasien

Men man kan købe bogen alene for billederne. Fotoene er optaget af en af mine egne yndlingsfotografer, Columbus Leth.

Når man er mæt af billederne, kan man spise sig igennem de lækre og nemme grøntsagsretter – og derefter kan man bruge sin egen fantasi og erstatte fisk og kød med tofu, bønner eller hvad man kan lide af proteiner.

Det er erfarne folk som Aarstidernes Søren Ejlersen og de garvede madskribenter Trine Hahnemann og Carsten Kyster, der står bag bogens opskrifter. Det borger for kvalitet. Forfatterne bruger stort set de gode, danske grøntsager, og retterne er nemme og hurtige at tilberede.

Læs mere her.


aarstiderne bør belønnes

En helt anden sag er, at Aarstiderne nu er leveringsdygtig i kasser med både vegetar- og veganermad. Det er et fantastisk fint initiativ, som kan være en stor lettelse for folk, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller leve helt grønt.

I kasserne kommer nemlig alle de produkter, som skal bruges i opskrifterne, og som somme tider kan være vanskelige at finde, hvis man bor langt fra helsekostbutikker eller store supermarkeder.

Se her: Aarstiderne. 


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a r t i s k o k k e n  –  d e n  l æ k r e  t i d s e l


blomst med klasse

Jeg synes, artiskokken er en fornem grøntsag. Den lukker sig utilnærmelig om sit velsmagende indre. Måske er den lidt knibsk, fordi den ikke er nogen grøntsag men en tidselblomst.

Selv om artiskokker stadig ikke er særlig spist i Danmark, har vi kendt dem i mange år. De var fast bestanddel i de gamle slotshaver og andre større haver, hvor herkabet måske oven i købet havde været i Frankrig og set, at man kunne spise den mærkelige tidselblomst.

Ingen anden grøntsag eller frugt spises med så langsom nydelse som artiskokken. Blad for blad suger man frugtkødet af bladene, indtil man kommer ned til det “allerhelligste”, selve hjertet og bunden, som er den helt sublime nydelse.


leveren elsker artiskokker

Artiskokker er ikke blot lækre, de er også enormt sunde.  Artiskokker indeholder bl.a. jern og zink, og de har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og så indeholder de KUN 20 kalorier pr. 250 g.

Artiskokker styrker lever- og galdefunktionen samt fordøjelsen, de er kolesterolsænkende, de stabiliserer blodsukkeret, og de modvirker ødemer.


H.C. Andersen skrev om artiskokken

H.C. Andersen skrev om artiskokken i eventyret “Gartneren og Herskabet”. Her kalder digteren artiskokken for ærteskokken, og vi får historien om, hvordan den smukke blomst, “Hindostans Lotus”,  begejstrer herskabet, indtil de finder ud af, at den prægtige blå blomst blot er en simpel vækst fra køkkenhaven.


Men det vi spiser, er blomsterstanden, inden artiskokken springer ud i sin blå-violette farve.

Artiskokkerne ovenfor er de små babyartiskokker, som skal bruges i ugens salat.


artiskokker på Frilandsmuseet

På Frilandsmuseet kan man i køkkenhaven med gamle sorter se gammeldags artiskokker, der er mere åbne i bladene, end de artiskokker vi spiser i dag.



Her er artiskokkerne i blomst i haven med de gamle sorter på Frilandsmuseet.


babyartiskokker trimmet til grillning

Inden artiskokkerne lægges under grillen, skal de yderste grove blade fjernes.

 

Her bliver artiskokkerne grillet over gløder, men de grilles også nemt og hurtigt under grillen i ovnen.


man kan også nyde de store artiskokker


Lige nu er det også oplagt at spise de store globeartiskokker, fx med en kantarelstuvning.

Klik på billedet, så får du opskriften.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


artiskoksalat med vagtelæg

Denne salat kan næsten spises som en hovedret med godt, gedigent brød til. Hvis du desuden serverer en mættende, pureret suppe først, skulle du være sikker på, at alle bliver glade. Prøv fx den krydrede linsesuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


salat af voksbønner, skalotteløg og oliven

Det er ved at være slut med voksbønnerne, men her er endnu en opskrift med den dejlige bønne. Salaten kan serveres varm eller kold.

Du kan naturligvis bruge grønne bønner i stedet for de gule.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share