svampe/mandelfrikadeller med bagte nye kartofler, asparges og hvidløg
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in festmad, frokostretter, hovedretter, madpakke, pålæg, smørrebrød
.
de nye kartofler er festlig sommermad
De lyse nætter har holdt deres indtog, sommeren er ved at indfinde sig – og det samme er de nye kartofler og aspargesene. Det er årets mest smagfulde måneder, vi har foran os.
Nu skal vi nyde årets kulinariske højdepunkter i sommerhuset, på terrassen eller altanen. Mad smager ekstra godt i fri luft.
Her er forslag til en middag fuld af sommersmag.
.
små pakker med overraskelser
Jeg foreslår, at de nye lækre grøntsager serveres i små pakker af pergament.
Men det behøver du ikke at tage bogstaveligt. Det er mest en idé, hvis du vil lave en festlig servering til gæster.
Grøntsagerne smager nøjagtig lige så godt, hvis de blot er dampede, til de er netop møre. Husk, at asparges kun skal have få minutter i kogende vand – og at kartoflerne bør få lov at mørne færdige i kogevandet. Så sluk i god tid.
Du kan servere alle slags frikadeller, bøffer eller postejer til grøntsagerne. Her er det svampe/mandelfrikadeller.
Frikadellerne er også fine at bruge som pålæg eller fyld i en burger, som er praktisk at have med på skovturen eller udflugten til det grønne.
.
frikadeller rørt med omhu
svampe/mandelfrikadeller
(ca. 10 frikadeller)
100 g løg
2 fed hvidløg
250 g champignon
2 spsk raps- eller olivenolie
1/2 spsk tørret timian eller anden krydderurt
2 spsk citronsaft
75 g mandler
1 spsk loppefrøskaller
1/2 dl grøntsagsbouillon
ca. 100 g havregryn
2 spsk kikærte- eller hvedemel
ca. 1/2 dl plantefløde
salt, friskkværnet peber
.
Hak løg og hvidløg. Hak begge dele forholdsvis fint. Hak også svampene fint.
Svits løgene til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits ved god varme et par minutter. Tilsæt den valgte krydderurt, citronsaft samt et drys salt og peber.
Blend blandingen let med en stavblender.
Hak mandlerne fint og rør dem i farsen.
Pisk loppefrøskallerne grundigt i bouillonen.
Tilsæt dem sammen med havregryn og mel. Tilsæt havregrynene lidt ad gangen.
Rør så meget fløde i farsen, at den bliver så tilpas fast, at den kan formes til frikadeller. Smag til med salt og peber.
Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid. Den kan også stå i køleskabet til dagen efter.
Vurdér konsistensen. Hvis farsen er meget fast, røres lidt mere fløde i.
Brug en ske til at forme ca. 10 frikadeller med. Dyp skeen i koldt vand for hver frikadelle. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.
Se opskrift på burgerboller her, hvis du vil bruge frikadellerne i en burger.
..
.
nyd smagen af sommer
De små pakker med årets første “guld” er en festlig servering.
.
pakkerne kan serveres med ærtepuré
bagte nye kartofler, asparges og hvidløg
(4 personer)
¾ kg små nye kartofler
12 hvide og/eller grønne asparges
2 hele hvidløg
olivenolie
pergamentpapir og snor
12 grønne oliven
50 g bælgede ærter
frisk estragon
Kog kartoflerne i vand tilsat et godt drys salt. Kog dem halvmøre, ca. 5 minutter afhængig af størrelsen. Afdryp kartoflerne.
Skræl hvide asparges (grønne skal ikke skrælles) og skær dem i 4-5 stykker.
Skær de to hvidløg igennem på midten.
Riv fire store stykker af pergamentrullen.
Sæt ½ hvidløg på hvert stykke papir.
Fordel kartofler, asparges, oliven og ærter sammen med hvidløgene. Drys med lidt estragon, salt og peber.
Hæld lidt olivenolie på hver portion. Saml papiret i midten og bind en snor omkring.
.
Sæt pakkerne i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter. Stik med en kniv gennem papiret i en kartoffel for at mærke, om de er møre.
Du kan servere ærtepuré til frikadellerne og de bagte grøntsager.
Se opskrift på ærtepureen her.
.
ærtepuré
tip
Du kan komme andre grøntsager i pakkerne som fx svampe, broccoli, squash eller peberfrugt.
.
flyvende start for grønt smørrebrød
Min nye bog “Grønt smørrebrød” udkom i tirsdags og er blevet båret frem af masser af roser og positiv omtale. Det er SÅ glædeligt, at danskerne tilsyneladende er parate til at nyde min nytolkning af det ikoniske danske smørrebrød.
Som jeg skriver i indledningen: “Plantebaseret mad er en kærlighedserklæring, ikke blot til dem, den serveres for, men en hyldest til livet i hele dets grønne mangfoldighed.”
.
følg med i de nyeste grønne nyheder
For kort tid siden gik det nye netmedie Magasinet i Morgen i luften. De har netop udgivet en omtale af “Grønt smørrebrød”. Den kan du læse her.
Jeg kan varmt anbefale at tegne abonnement på mediets nyhedsbrev. Så er du altid opdateret på grønne nyheder.
.
Hej Kirsten.
Jeg har netop modtaget din nyeste bog og glæder mig meget, til at lave grønne madder.
I mange opskrifter bruger du flydende røg. Jeg har googlet og søgt, men der er et utal på markedet og jeg er fuldstændigt usikker på, hvad forskellen på dem er.
Jeg vil være taknemmelig, hvis du kan fortælle mig, hvilken en du bruger, så jeg kan komme i gang.
På forhånd tak
Kære Jeanett,
Det glæder mig at høre, at du allerede har fået min nye bog.
Man bruger uendelig små mængder flydende røg, derfor har jeg ikke haft mulighed for at sammenligne forskellige mærker. En lille flaske rækker til lange tider, med mindre man bruger det dagligt.
Jeg bruger en røg af mærket Hickory. Jeg kan se, at der er flere forskellige på nettet. Jeg tror ikke, der er stor forskel.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Mmmm, svampe/mandel-frikadeller med kartoffelpakker og ærtepuré.
Tak for det, middagen i aften er hermed bestemt 🙂
Det er bare SÅ skønt med alle dine delikate opskrifter!
Kære Rikke,
Hvor er det dejligt at høre, at du kan bruge mine opskrifter. Jeg håber, at middagen med frikadellerne og de nye grøntsager blev en succes!
Kh Kirsten
For en gangs skyld besluttede jeg at følge opskriften slavisk, og så glemte jeg at blende svampe/løgblandingen;-) Men det sammen med håndhakkede mandler gav en fin tekstur til dellerne. Selvom mandlerne var meget finthakkede, var der lidt bid i, og det holder jeg meget af i veganske deller, som godt kan være lidt for bløde indeni for min smag.
Dellerne havde – som forventet – en meget fin smag. Jeg brugte timian. Dejlig opskrift:-)
Har du et godt tip til krydderier, hvis der skal være lidt mere smæk på smagen? Røget paprika, chili, cayenne fx? Jeg bruger tit spidskommen og garam masala, men det kan godt blive lidt for meget det samme:-))
Tak i det hel taget for altid inspirerende opskrifter, betragtninger og tips.
Mvh Randi
Kære Randi,
Mange tak for din hilsen. Det er faktisk interessant, at opskrifter kan udvikle sig på mange måder – også selv om man starter med en forglemmelse.
Jeg giver dig ret i, at det kan være godt med lidt substans i plantefrikadeller. Lidt “bid” forhøjer nydelsen.
Med hensyn til krydderier, synes jeg du nævner de væsentligste. Jeg er selv vild med spidskommen. Jeg skal passe på at de ikke havner i alle retter! Chili og paprika synes jeg også om. Og cayenne i meget små mængder. Måske vil du synes om den usædvanlige sichuanpeber? Den har en unik og aromatisk smag med citrusnoter.
Og selv tak: dejligt at du kan bruge mine ideer.
Kh Kirsten
Tak for endnu en skøn opskrift samt din fantastiske nye bog om Grønt smørrebrød. Hold da op et overflødighedshorn af lækre opskrifter. Jeg har allerede prøvet nogle af dem 🙂
Kære Anette,
Selv tak. Dejligt at du synes om frikadellerne – og så glæder det mig rigtig, rigtig meget, at du er glad for smørrebrødsbogen. Det er altid en stor glæde med sådan en flot tilbagemelding!
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy