squash/ærtesuppe m ingefærfløde
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in supper
en kølig sommersuppe
squash/ærtesuppe m ingefærfløde
(4 personer)
150 g løg
4 spsk olivenolie
200 g kartofler
8-9 dl grøntsagsbouillon
300 g squash
100 g bælgede ærter
ca. 1½ dl plantefløde
2-3 spsk citronsaft
1-2 spsk reven ingefær
salt, friskkværnet peber
Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.
Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 5 minutter.
Høvl et par tynde skiver af den grønne skal på en af squashene. Skær dem i millimetertynde strimler og læg dem i isvand. Sæt dem til side.
Skær squashene i terninger og kom dem i gryden sammen med ærterne (gem 3 spsk ærter til pynt). Kog suppen endnu 5 minutter.
Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen. Tilsæt 1 dl fløde og evt. mere væde, hvis du ønsker suppen tyndere.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Smag resten af fløden til med reven ingefær, salt og peber.
Servér suppen i fire tallerkener eller skåle. Sæt ingefærfløden på suppen med en ske. Afdryp de rå squashstrimler og pynt suppen med dem og resten af ærterne.
Suppen kan nydes varm eller kold.
.
Har netop lavet din squash/ærtesuppe. Hvor smagte det bare lækkert! Selv den lille på 4 år som altid siger:”Jeg spiser jo ikke grøntsager!”, spiste to portioner. Tak for din gavmildhed og skønne opskrifter.
Selv tak, Rikke. Jeg bliver altid glad, når jeg hører, at læserne kan lide opskrifterne. Allermest fantastisk synes jeg det er, når børn og mænd får en god oplevelse med grøntsager. Begge grupper har ofte en forudfattet menig om det grønne, som jeg jo synes smager pragtfuldt. Bare de bliver behandlet på den rette måde (altså grøntsagerne!). Den lille er nok her især glad for ærterne, tænker jeg. Jeg håber, det baner vejen for mere grønt.
Kh Kirsten
Uhmmm den er lige arkiveret, så jeg husker den næste gang, når jeg vil lave suppe eller har squash 🙂 Tak Kirsten.
Jeg troede faktisk, at du selv dyrkede squash. Men god fornøjelse med suppen alligevel.
Knus fra Kirsten
Nul det er Fredes afdeling. Han havde nogle år med dårlig erfaring af Squash og siden har de ikke været i haven 🙂
Knus Wanda
🍅🍋🌽