spansk paella på den kloge måde
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
drømmene har vi da lov at ha’ …
Intet er som det plejer! Sommerferien sydpå hænger i en tynd tråd. Hvis du havde planer om at sidde på en solrig strand i Spanien denne sommer og nyde en paella, så bliver det nok nødvendigt at revidere drømmene. Og drømme kan vi heldigvis – og det er ikke forbudt at lave en lækker paella derhjemme i køkkenet. Den smager i al fald af Spanien!
Retten er opkaldt efter panden, den laves i. Den hedder paella. Paellapander findes i mange størrelser, og det er vigtigt for paellaens konsistens, at man vælger den pande, der er beregnet til det antal personer, som skal spise retten.
Jeg har købt min paellapande på Mallorca, men du kan bruge en hvilken som helst slags pande.
.
spansk nationalret
Paella er Spaniens nationalret og laves traditionelt med fisk, skaldyr, kylling og pølser. Det er et sandt bombardement af klimaødelæggende proteiner, og heldigvis kan man lave en plantebaseret paella, der er velsmagende og lækker med mange smagsnuancer fra andet end dyr.
Paella kan nemlig laves med mange forskellige slags ingredienser. I en husholdning i Spanien tager man, hvad man har ved hånden. Derfor kan man altid lave en paella, hvis der skulle dukke gæster op.
De traditionelle krydderier i en paella er safran, cayennepeber og paprika.
Hvis du ikke har lyst til at investere i den dyre safran, kan du i stedet bruge gurkemeje. Smagen er ikke den samme, men begge dele farver retten gul.
Hvis du bruger safran, så knus de fine tråde i en morter sammen med lidt groft salt. Det er den bedste måde at findele safranen på. Opløs den derefter i en skefuld kogende vand.
.
ris eller ej?
Rygraden i en paella er risene. Og ris er desværre skidt for klimaet. Så vi må hver især se på, om vi har “overskud” på vores CO2 regnskab til at det er O.K. at bruge ris. Set i forhold til at spise de traditionelle animalske produkter i en paella, er ris dog CO2 udledning i den lille skala.
MEN: risdyrkning udleder meget metan – en af de kraftigste drivhusgasser. Ønsker du at spare på denne udledning, så byt risene ud med dansk dyrkede hele hvedekorn, hele speltkerner eller andre lokalt dyrkede korn.
.
spansk paella – plantebaseret
(4 personer)
150 g kikærter
2-3 plantebaserede chorziopølser eller andre tilsvarende
olivenolie
250 g løg
4 fed hvidløg
250 g østershatte
2 røde peberfrugter
300 g paellaris, fx bomba eller arborio
1 nip safran eller 2 tsk gurkemeje
3 tsk røget paprika
et nip cayennepeber
salt, friskkværnet peber
1 karton eller glas hakkede tomater, ca. 400 g
grøntsagsbouillon efter behov
1 glas grillede artiskokhjerter i olie, ca. 125 g
100 g bælgede ærter, evt. frosne
50 g sorte oliven
persille
1 citron
.
Du skal bruge en stor pande med låg til paellaen.
Sæt kikærterne i blød ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem møre i nyt vand, 15-20 minutter. Afdryp dem. Du kan også bruge kikærter fra dåse.
Skær pølserne i små stykker og steg dem gyldne i et par spsk olie. Sæt dem til side.
Skær løgene i både og hvidløgene i skiver. Steg dem gyldne i lidt mere olie.
Skær svampene i strimler og peberfrugterne i terninger. Tilsæt begge dele og svits endnu 4-5 minutter.
Skyl risene og bland dem i grøntsagerne sammen med safran eller gurkemeje, paprika, cayenne (pas på: det er meget stærkt!), samt et drys salt og peber.
Tilsæt tomaterne med væden og en smule bouillon. Læg låg på panden og lad paellaen simre ca. 15 minutter. Vend rundt i risene engang imellem og tilsæt om nødvendigt mere bouillon. Paellaen må ikke blive for tør. Risene skal gerne være al dente.
Skær artiskokhjerterne i kvarte og kom dem på panden sammen med ærterne, kikærterne og de stegte pølser. Lad paellaen simre, til det hele er gennemvarmt.
Smag godt til med salt, peber, krydderierne og citronsaft.
Servér paellaen med oliven, hakket persille og både af citron.
.
Hej. Jeg tror ikke lige jeg kan trykke vegansk Chorizo frem her og nu i Fredericia. Mon der er noget jeg kan erstatte den med? Eller har du ideer til fysiker butikker der sælger vegansk Chorizo?
Kære Kimie,
Du kan få de plantebasedede pølser i de fleste supermarkeder, fx hos COOP: https://butik.mad.coop.dk/koed/koederstatning/koederstatning/vegin-chourico-vegansk-poelse-p-5600752728143?gclid=CjwKCAjwqJ_1BRBZEiwAv73uwLvGa3fPGvofNP4DgXpL_b6N5fzu84XFI4occFmDQ7rE_RbGRMr_GxoCC_MQAvD_BwE.
Hvis du ikke finder dem, kan du bruge alle mulig andre pølser.
God fornøjelse!
Kh Kirsten
Jeg fandt igår tilfældigvis denne chorizo i superbrugsen:
Veg in, chorico vegan picante.
Den lå udenfor køl. Sammen med hvad man vel vil kalde helsekostprodukter, varer der er glutenfrie og sukkerfri.
Men forretningerne indretter jo lidt forskelligt.
Der var også en mild udgave.
Nu ved jeg da så hvad mit indkøb kan bruges til😄
God aften
Lotte
Kære Lotte,
Tak for svaret til Kimie. Det lyder godt, at du kan finde anvendelse får chorizoen.
Kh Kirsten
Fedt! Tak begge 2… Jeg smutter I superbrugsen.
Jeg laved paellaen til to dage. Havde kun alm paprika, lidt alm tomater og tomat puré, men det gik fint og det smagte himmelsk👍
Kære Ann,
Hvor lyder det godt. Der er heldigvis plads til kreativitet, når man laver mad. Dine forhåndenværende ting lyder fine – og det glæder mig rigtig meget, at resultatet blev så godt.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy