porrepaté med valnødder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter
.
porrer i lækker paté
paté eller frikadeller
Tv.: pateen er parat til at komme i ovnen.
Th.: porrefarsen kan også steges som frikadeller.
En paté er praktisk mad, både som hovedret og som pålæg. Spis evt. ovnbagte rodfrugter til, se nedenfor.
porrepaté med valnødder
¾ kg porrer
4 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
50 g valnødder
2 dl havre cremefraiche
100 g sojaflager (eller kornflager, evt. havregryn)
ca. 50 g rasp
1 spsk tørret, smuldret salvie
1 spsk tørret oregano
1 ½-2 dl sojafløde eller anden fløde
2 spsk HUSK – loppefrøskaller
Rens porrerne grundigt. Brug så meget som muligt af den grønne top. Tag ca. 1/2 porre fra. Skær resten af porrerne i strimler og hak hvidløgene.
Svits begge dele i olien, til porrerne er bløde.
Hak valnødderne og rør dem i porrerne sammen med cremefraiche, sojaflager, rasp, krydderurter og fløde (pisk loppefrøskallerne ud i 1 dl af fløden). Tilsæt også et drys salt og peber.
Lad farsen stå 5-10 minutter og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere rasp eller fløde i.
Smag farsen godt til, også med krydderurterne.
Kom farsen i en smurt bage- eller postejform.
Skær det resterende stykke porre i sammenhængende skiver og læg dem på pateen.
Læg folie over formen og sæt den i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag pateen til den er gylden og fast, når du prikker i den med en finger, ca. 30 minutter.
Du kan også stege frikadeller af farsen.
både paté og frikadeller er velegnede som pålæg
ovnbagte rodfrugter med svampe og lakrids
Hej Kirsten .
Jeg bliver så sulten , når jeg læser og ser al din dejlige mad.
Jeg skal have 5 piger til middag her midt i måneden , kunne tænke mig at lave et lille tag selv bord. Hvad retter vil du forslå , og som passer sammen.
Tak for dejlig inspiration , jeg læser med glæde alt det ud sender.
Venlig hilsen Hanne
Hi Hanne,
Det er skønt at høre, at du lader dig inspirere, og jeg vil gerne komme med et par forslag til en lille frokost. Det kunne fx være:
grillede peberfrugter (du kan inkludere skiver af auberginer og squash) m chermoulasovs: http://wp.me/p5bjYH-I9 · eller grillet salat fra Uzbekistan: http://wp.me/p5bjYH-2tC
squash-tomattærte: http://wp.me/p5bjYH-2LC – eller tærte med skalotteløg og gedeost: http://wp.me/p5bjYH-c5
rødbedesalat m vandmelon, valnødder og feta: http://wp.me/p5bjYH-1Se
spidskålssalat m fersken (kan erstattes af mango) og dild: http://wp.me/p5bjYH-1Zk
marokkansk spicy appelsinsalat: http://wp.me/p5bjYH-2OZ
Rigtig god fornøjelse!
Kh Kirsten
Hej Kirsten,
jeg overvejer at servere porre-valnøddepostejen til nytårsaften. Og den kan vel godt laves et par dage i forvejen, ikke? Evt sådan, at den først bager helt færdig en halv time før serveringen?
(Tak for superfine opskrifter. Vi prøver gulerods-tataren til forret)
🙂
Mange hilsner
Charlotte
Hi Charlotte,
Tak for din hilsen og selv tak. Det lyder som et godt valg. Du kan sagtens halvbage postejen i forvejen. Og den kan også sagtens laves dagen i forvejen og bages færdig/varmes op i ovnen.
Jeg håber, I bliver glade for både forret og hovedret. Tataren har vakt glæde for alle, jeg har serveret den for. Jeg skal selv medbringe den til det nytårs-selskab, jeg er så heldig at være inviteret til.
Rigtig godt nytår – og
kh Kirsten
Har læst mange af dine inspirerende opskrifter, men mangler kalorieindholdet i opskrifterne. De er jo ikke alle “slankeopskrifter”
Venlig hilsen
Else Frederiksen
Kære Else,
Det glæder mig, at du synes om mine opskrifter. Og du har da ret i, at det ville være rart med kalorietal for de enkelte retter.
Men hvis du tænker på, at alt arbejde, jeg laver, er uden beregning. Jeg har lagt op mod 2000 opskrifter på min blog og på nettet til fri afbenyttelse. Men desværre tillader min tid ikke, at jeg oven i skal foretage kalorieberegninger. Jeg vil anbefale dig at købe en kalorietabel.
Kh Kirsten
Kære Kirsten Skaarup.
Har siden way back haft gavn og glæde af dine opskrifter – og tak for det! Forleden sad jeg med din fine bog, Vegetariske Festmiddage”, og tænkte på, om der måske kunne komme en tilsvarende bog fra din hånd med opskrifter til VEGANSKE FESTMIDDAGE? – Mon ikke der er mange andre “radikaliserede” vegetarer end mig, der ville blive glade for den?
Varme hilsener. Alice Elbek
Kære Alice,
Mange tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du har haft glæde af mine opskrifter gennem årene. “Vegetariske festmiddage” var min første kogebog, og den har unægtelig mange år på bagen. Faktisk udgav jeg for – igen – mange år siden en nyere version “Nye vegetariske festmiddage”, som også i dag er forældet.
Jeg ville egentlig gerne lave en ny og moderne udgave af festmiddagene, men jeg er bange for, at der ikke vil være kunder nok til en udgivelse. Det er benhårde tider i bogbranchen!
Men hjertelig tak fordi du tror på ideen.
Kh Kirsten
Hej Kirsten
Jeg bliver tit inspireret af dine opskrifter og planlægger at lave porrepatéen til gæster i morgen. Er dog lidt i tvivl om det er en god idé at skære porrer i strimler, fordi fibrene jo går på langs. Kan de nå at blive møre nok på 20 min., så fibrene kan skæres over?
Mange hilsener
Sonja
Kære Sonja,
Tak for din mail. Det glæder mig, at du kan bruge mine opskrifter.
Du skal skære porrerne i skiver på tværs. Bagetiden er 40-50 minutter, som der står i opskriften. Overfladen skal være gylden, og du bør stikke i pateen efter cq. 40 minutter, for at mærke om den er gennembagt.
Rigtig god fornøjelse.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy