Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

20

juni 2013

0

KOMMENTARER

tag en kødfri dag – eller 7 – om ugen

Skrevet af , Posted in hvorfor kødfri fredag?

kirsten.palma m tekst

 

spis grønt –

indfør en kødfri dag om ugen, meget gerne flere

 

hvorfor kødfri dag?

Fordi det hjælper klimaet

Fordi det er med til at sikre mad til jordens 1 milliard sultende mennesker

Fordi det er med til at give produktionsdyrene et bedre liv

Fordi det er med til at sikre naturen og biodervisiteten

Fordi det tilfører ny energi og vitalitet til din krop

Fordi du sparer penge på husholdningsbudgettet

Fordi du får store, nye smagsoplevelser

Vi har i mange år drevet rovdrift på jorden og dens ressourcer. Nu må vi stå til ansvar. Vi er ude af balance, planeten stønner, og vi er alle – hver især – tvunget til at handle. For vi kan ikke alene sætte vores lid til politikerne. De har svært ved at dreje på de håndtag, der gør allermest ondt på vælgerne. Vores indgroede madvaner er et godt eksempel på denne berøringsangst. Men den triste kendsgerning er, at hver gang vi sætter tænderne i en bøf, øges den globale opvarmning.

Husk: det er dig, der bestemmer, hvordan vores sårbare planet skal udvikle sig. Hvad du putter i indkøbskurven har større betydning end du måske har tænkt på.

 

verdens største kødædere

Vi danskere er verdens mest kødspisende folk. Vi gnasker 140 kg kød i os om året – dobbelt så meget som tyskerne. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Det er vi tvunget til at ændre, hvis vi synes, at andre end vi selv skal have mad i munden. Men vores madvaner er årtusindgamle og dybt forankrede. Vi vil ha’ kød på tallerkenen – og helst ikke for meget af det grønne!  – skønt det er grøntsagerne, urterne og krydderierne, der leverer alle de vidunderlige smagsnuancer, der gør måltidet til en oplevelse. Det er også grøntsagerne og urterne, der giver os vitaminer og mineraler, antioxidanter og fibre – og dermed velvære og vitalitet.

 

gaffel

Tag gaflen i den anden hånd. Hver gang vi tager et stykke mad i munden,

kan det mærkes på den anden side af kloden.

 .

1 kg kød ”koster” 10-15 kg planter

Af den samlede CO2 udledning stammer ca. 15% fra produktionen af kød. Det skyldes mange faktorer, fx køernes bøvsen og prutten, transport etc. Men også det faktum, at der skal sendes mange kilo plantefoder gennem dyrene for at producere et enkelt kg kød, er af stor betydning. Med til billedet hører desuden, at der er tale om planter, som i stedet kunne være med til at mætte den milliard mennesker, der i øjeblikket sulter.

Også de 25 millioner svin, vi producerer årligt, er en hård belastning for miljøet. Antibiotika til smågrise er indenfor de seneste år steget med 118% pr. gris. Det er måske umiddelbart godt for grisens helbred. Men det er skidt for dit.

”Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”.

Gandhi

Kvinder sælger grøntsager på et fortov i Sydindien

.

Produktionen af slagtedyr er lige så belastende for klimaet som hele trafiksektoren

Du kan køre 130 km i bil for det, det ”koster” at producere 1 kg oksekød

Spis klimavenligt

 

Vi er nødt til at sende vores madvaner til serviceeftersyn. Og der venter store smagsoplevelser forude, når vi skærer ned på kødet. Hvis vores daglige mad er baseret på friske, økologiske grøntsager fra Moder Jord, er der desuden ”gevinst” på alle hylder: vi nedsætter klimabelastningen, vi bliver selv friskere og sundere, forholdene for produktionsdyrene kan bedres, vi får nye smagsmæssige oplevelser – og vi sparer en masse penge på husholdningsbudgettet.

Spis gerne så mange lokale råvarer som muligt. Transport tærer på ”klimakontoen”. Spis også efter årstiden – og lav ikke for store portioner. Vi danskerne smider hvert år næsten 20% af vores madvarer ud. Det belaster klimaet dobbelt.

 

Den unge mand laver sandwichs på gaden i Mumbai

den etisk spisende

Tanken om at handle etisk forsvarligt har sneget sig ind på flere områder. Nu banker den også på vores køkkendør, godt hjulpet af klimaproblemerne og den stigende sult i verden. Antallet af sultende mennesker på kloden har netop rundet 1 milliard. Det betyder, at vi må tænke os om en ekstra gang, når vi putter varerne i indkøbskurven. Vi bliver nødt til at indse, at vores valg af fødevarer har effekt på den anden side af jorden.

Og den gode nyhed er, at det sunde madvalg også er det lækre madvalg. Det må være en inkarneret kødspiser, der har markedsført ideen om, at sund mad er kedelig. Jamen, det er jo lige modsat. Prøv selv!

 

Jeg køber søde kartofler hos en handlende på et marked i Indien 

Share