Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

tang

Skrevet af , Posted in tang

tang – en supersund plante

taget med tang

I årtusinder har man i Østen spist tang – først og fremmest på grund af tangens fantastiske medicinske virkninger. Men man kan sagtens nyde tang for dets egen skyld. Prøv fx

speltsalat med tang,

broccolisalat med ris, tang og pinjekerner

rødbedesalat med tang og sesamfrø

eller

kartoffelsalat med tang.



Men den slags udokumenteret vrøvl tror vi ikke på i Vesten. I al fald ikke før det er videnskabeligt bevist. Det er det så heldigvis blevet nu (både på mus og mennesker).

Vi har her i Danmark fundet ud af, at tang hæmmer virus (fx herpes og AIDS). Tang er også kræftforebyggende, god ved diabetes og modvirker hjerte-karsygdomme – og meget mere.

For at virke medicinsk skal man spise ca. 10 g tang om dagen. Det er en hel del, da den tørrede tang, vi normalt spiser, ikke vejer mange gram. Men kom udblødt tang i så mange ting som muligt. Salater er glimrende at optimere med tang. Og så er lidt tang bedre end ingen tang.

Tang købes i helsekostbutikker under navne som kombu, arame, hiziki og hijiki. Disse former for tang udblødes i kogende vand 10 minutter – eller tangen koges med i en suppe.

Noritang hedder den tang, der rulles om sushi. Det er en plade, der ristes over fx et gasblus før den anvendes.

Dansk høstet tang kan købes hos www.nordisk-tang.dk


En anden delikat mulighed er at spise frisk tangsalat, som kan købes hos fiskehandleren.

Den friske tang kan spises solo, sammen med små orientalske retter og sushi – eller som asparges med tangsalat.


tang – et vidunder af næringsstoffer

Tang er en af de mest mineralrige fødevarer, der findes. Tang indeholder mellem 10 og 100% flere mineraler og sporstoffer end “normale” grøntsager.

Bl.a. har tang et stort indhold af A-, B-, C- og E-vitaminer.

Også indholdet af mineraler og sporstoffer er højt. Det gælder jern, jod, magnesium, kalk og fosfor samt selen, mangan, zink og kobber mv.

Fx er der mere jern i tang end i spinat – og mere kalk end i mælk.

Tang er kalorie- og fedtfattig. De fedtstoffer som tang indeholder, er de essentielle omega-3 og omega-6 – oven i købet i den rette balance.

Også med hensyn til proteiner ligger tang i førerfeltet. Proteinindholdet svinger fra 7% til 35% for arten Porphyra, som kan producere 84 g protein pr. m2. Til sammenligning giver sojabønner 40 g protein pr. m2 og oksekød blot 5 g protein pr. m2.

 

spicy kokossuppe med tang

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

cavi-art

Husk også det dejlige nye produkt Cavi-art: kaviar af tang.

Cavi-art fås i flere forskellige udgaver med forskellig smag og farve. Læs mere om Cavi-art her.

Share

torsdag

11

juli 2013

5

KOMMENTARER

byens bedste bønnefrikadeller

Skrevet af , Posted in hovedretter

her hjælper kun bønner – klima-klog mad

At skære ned på kødet er en stor gevinst for klimaet. Og man kan sagtens forvandle alle de klassiske, danske livretter til plantebaserede udgaver.

Disse frikadeller er lækre både til middag og som pålæg i madpakken. De er superenkle og meget hurtige at lave, fordi ingredienserne findeles i en food processor.

 

.

bønnefrikadeller

(ca. 10 stk.)

200 g kidneybønner eller andre bønner

100 g løg

2 fed hvidløg

50 g hasselnødder eller mandler

spsk loppefrøskaller (HUSK) 

ca. 2 spsk tamari (soja)

friskmalet peber

spsk olivenolie

ca. 25 g havregryn 

4 spsk hakkede friske krydderurter, fx salvie og/eller timian (eller 1 spsk tørrede)

kokos- eller olivenolie til stegning

Sæt bønnerne i blød 7-8 timer. Kog dem møre i nyt vand, ca. 35 minutter. Bid i en bønne for at tjekke om de er møre. 

Afdryp bønnerne.

Du kan også bruge bønner fra dåse eller karton (400 g).

Kom løg, hvidløg og nødder i en food processor og findel dem.

Tilsæt bønnerne, loppefrøskallerne, tamari, peber og olie. Kør maskinen endnu et øjeblik. Hvis du ønsker bønnefarsen lidt grovere, så mos bønnerne med en stavblender.

Kom bønnefarsen i en skål og rør den grundigt med lidt peber, havregrynene, krydderurten og evt. lidt vand eller plantefløde til en passende konsistens.

Hvis farsen virker for lind, så tilsæt lidt flere havregryn, men farsen skal være temmelig fast.

Lad farsen hvile en halv times tid i køleskabet. Vurdér smagen og  konsistensen igen. Du skal kunne forme frikadeller af farsen med hænderne.

Steg ca. 10 frikadeller af farsen i godt varm olie – eller bag dem i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. Vend dem efter 8-10 minutter.

Servér fx en salat med nye danske kartofler til frikadellerne, se opskriften her.

.

kartoffelsalat med fløde-sennepsdressing

..

mange flere opskrifter med plantefars

I min bog om plantefars er der ideer til mange flere frikadeller.

I bogen er klassiske danske kødretter som frikadeller, bøffer, postejer, boller i karry, forloren hare etc. erstattet af plantebaserede udgaver med bønner, linser, kikærter, ærter, mandler, nødder etc. En klima-klog bog!

Bogen fås bl.a. hos internetboghandlen Saxo.

.

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

hvor kommer smagen fra?

Skrevet af , Posted in hvor kommer smagen fra?

.

smagen er kongen i køkkenet

Jeg er helt enig med min kollega Oscar Umahro Cadogan, som siger: “Jeg nægter at spise kedelige rødbedebøffer”. Det gør jeg også!

Mad med mange smagsnuancer – afbalanceret på den rigtige måde – er en stor kunstnerisk oplevelse. Men hvordan lokker man de rigtige former for smag frem i en ret?

Det gør man ved at sørge for, at der er forskellige smagselementer til stede i retten. Man taler om 5 grundlæggende smagsnuancer: salt, sødt, surt, bittert og umami.

Det siger sig selv, hvor salt og sødt kommer fra.

Surt kan fx komme fra citron, eddiker eller tamarind.

Bittert fra ruccola, julesalat, radiccio, peberrod, oliven, mørk chokolade.

Umami fra shiitakesvampe, tamari (soja), tang og parmesanost.

Læg hertil noget stærkt som chili, ingefær, hvidløg og/eller peber – så skulle din ret få englene til at synge. Det er meget vigtigt, at du bliver ved med at smage til, indtil hele smagens symfoniorkester spiller lydefrit sammen.

Lav dig en samling af forskellige slags eddiker, tamari, stærke sovse, karrypasta, balsamico etc. Du behøver ikke at købe det hele på en gang. Byg langsomt samlingen op og glæd dig over de mange forskellige smagsnuancer, du kan opnå.

 

citroner er centrale

Citroner – og citrusfrugter i det hele taget – hører med til basismaden. For mig er citroner helt uundværlige som smagsgivere til mange retter.

Men ikke blot saften og skallen giver velsmag til mange retter, citrusfrugterne er også vældig sunde.

For at immunsystemet kan fungere, skal vi hver dag have C-vitamin, og det får vi i høj grad fra fx citroner. Også i citronskal findes der virksomme palntestoffer, så brug også skallen som smagsgiver. VÆLG ALTID ØKOLOGISKE CITRONER.

Citrusfrugterne beskytter mod visse kræftformer, først og fremmest mavekræft, idet C-vitamin nedbryder de kræftfremkaldende stoffer nitrat og nitrit.

Citrusfrugterne er yderligere virksomme ved at nedsætte det dårlige kolesterol, de er betændelseshæmmende, og det høje kaliumindhold er med til at regulere blodtrykket.

Drik gerne saften af 1/2 citron i lunkent vand hver dag. Spis 1/2 grapefrugt – eller drik friskpresset appelsinsaft.

Hvis du altid vil have en skøn smagsgiver ved hånden, så riv skallen af en citron eller to, pres saften af frugterne og opbevar blandingen i et lufttæt glas i køleskabet.

 

Share