reparationsburger – godt nytår 2018/2019
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter, nytår, småretter
.
godt nytår og tak fordi du fulgte med på bloggen endnu et år – og velkommen til mange nye følgere
Nytåret kalder på eftertanke og gode ønsker for det nye år. Det er et godt tidspunkt at sige tak for året, der gik, og skyde sine ønsker for det nye år af sted. Jeg vil først og fremmest sige en stor tak til jer, der følger med her. Det er enormt animerende og inspirerende, at I har lyst til at afprøve mine opskrifter.
Maden er en passion for mig. Derfor er det en stor glæde at kunne dele den med jer. Jeg får rigtig mange kærlige hilsener og søde tilkendegivelser. De rører mig dybt og betyder, at jeg arbejder med endnu større glæde, lyst og energi. Jeg tror på, at vi sammen kan gøre verden grønnere. Tak til jer alle sammen – og
mange ønsker om et rigtig dejligt nyt år. Et år hvor det vil lysne endnu mere for den plantebaserede mad. Aldrig tidligere har der været så meget medvind for bæredygtig mad som i 2018, og den trend vil blive endnu stærkere i 2019. Det er meget lykkeligt – men også meget sørgeligt, fordi det hovedsagelig sker på baggrund af det faktum, at vi har ødelagt jordens sårbare klima. Og personligt føler jeg stor sorg over, at det sjældent er produktionsdyrenes lidelser, der driver folk til at ændre spisevaner. Man lad os alligevel glæde os over, at det går i den rigtige retning.
Det er ærgerligt, at vi skal helt ud til kanten, før vi begýnder at indse, hvad vi har gang i. Siden middelalderen, ja faktisk meget tidligere, har vi afskåret os mere og mere fra naturen. Og nu har vi nået et trin, hvor mange slet ikke fornemmer nogen forbindelse til jorden og alt hvad den giver os. Faktisk er det jo sådan, at vores klode kan forsyne os med alt, hvad vi har brug for: fødevarer, rent vand og ren luft. Hvis vi altså behandler den med kærlighed. Det har vi ikke gjort, vi har været grådige, og nu må vi betale regningen.
.
jeg ønsker mig i 2019 …
Mit ønske for det nye år er, at alle mennesker vil begynde at tænke over ethvert forbrug, der belaster kloden. Har vi virkelig brug for den dér fjollede plasticdims fra Kina, og kan vi ikke tage cyklen eller bussen i stedet for at køre i bil? Når det handler om spisevaner, ønsker jeg, at vi vil gøre op med os selv, om vi vil købe og spise fødevarer, der er frembragt med store lidelser for levende væsener og levende natur. Og når jeg siger “tænke over”, mener jeg at tage sig tid til at sætte sig ind i, hvordan det, vi vælger at købe, er fremstillet. Hvad er omkostningerne for miljøet, dyrene, vores medmennesker, naturen, kloden … Vi vil desværre se, at det ikke hænger sammen. Hertil skal lægges de enorme økonomiske omkostninger, som vores tankeløse færd på jorden indebærer.
Vi må gøre op med os selv, om vi vil støtte fødevarer, der er blevet til på grundlag af afbrænding af regnskov, fordrivelse af fattige bønder og sult i den tredje verden, fordi der skal dyrkes foder til vores dyr i den vestlige verden? Vil vi støtte transporten af dette foder fra den anden side af kloden? Vil vi acceptere, at der skal sendes 10 kg planter gennem dyrene for at få 1 kg kød? Planter, der kunne have mættet mange sultende mennesker. Vil vi støtte mishandlingen af milliarder af dyr? Det er mit håb, at mange vil indse, at vi er kørt helt af sporet, når det handler om dét, vi spiser.
Hver gang vi tager en bid mad i munden, har det effekt på den anden side af kloden.
.
jeg ønsker mig allermest …
at vi indser, at vi ikke etisk har lov til at producere de over 30 millioner grise, som vi gør i Danmark. Det er langt fra første gang, jeg nævner dette skamfulde faktum, og jeg forstår, hvis nogle tænker, at nu er det igen hende den “frelste”, der er ude med riven. Derfor er jeg ekstra glad for at kunne citere journalist Sune Gylling Æbelø, som i et debatindlæg i Politiken 30. december 2018 skriver, at historien vil rejse en skamstøtte over vores konventionelle griseproduktion. Når jeg gerne vil citere Æbelø, er det fordi, han er en helt almindelig kødspiser af produkter fra dyr, der er produceret økologisk. Jeg mener, hans ord har ekstra stor vægt, fordi han ikke er plantespiser.
Sune Gylling Æbelø skriver bl.a. “Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter heraf.” og videre … “24.300 pattegrise dør hver dag af kulde, tørst eller ved at blive klemt ihjel af soen. 9 mio. grise om året dør som spildprodukt i kødindustrien. Det svarer til antallet af indbyggere i Østrig.” Og Æbelø fortsætter med at opremse de utallige andre måder, vi torturerer grise på.
Så ja tak til en skamstøtte over dansk konventionel svineproduktion. Men allerhelst: brug det nye år til at bede alle grisespisere, du kender, om at tænke over, om de fortsat vil støtte denne mishandling.
.
reparation i det små
Der er brug for reparation i det store som i det små. Nu er nytåret jo tiden, hvor vi slår gækken løs, så jeg siger: luk op for det nye grønne år med fortrøstning. Luk op for noget lækkert. Luk op for en supersund burger. I en burger er der en bøf, og bøffer laves af bønner, linser eller kikærter i fremtiden. Det påstår jeg i al fald i min nye bog!
Skulle du trænge til en opkvikker nytårsdag, kan svaret være noget “reparations”mad. Det er for mange traditionelt en snasket burger fuld af proteiner, sødt, surt, skarpt og mildt. Og hvis du vælger denne burger, kan du glemme alt om junkfood.
.
mange slags burgere
Her er eksempler på fire forskellige burgere: bagest en auberginebøf og th. en majsbøf. Forrest tv. en squashbøf med ristede svampe og løg. Th. en hummusbøf med mayo, høvlede gulerødder og radiser (opskrifterne er med i min nye bog).
.
hummusbøffer til burgere
I den nye bog, “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”, der udkommer til februar, er der masser af opskrifter på plantebøffer, der både kan nydes som middagsmad og i en burger.
Se opskriften på hummusbøffer her. De er både hurtige og nemme at lave, især hvis du bruger kikærter fra dåse.
.
burgere med hummusbøffer
Hummusbøfferne er her lagt sammen i en burgerbolle smurt med senneps-mayo og toppet med marinerede rødløg og mangofrugt, bladselleri, spirer og kæmpekapers. En klat tomatketchup på toppen skader heller ikke!
GODT NYTÅR! 🍾 🎈 🎉
.
Kære Kirsten.
Tak for dine kloge ord og tak fordi verden har dig! ❤️
Du og dine kære ønskes også det bedste nye år 2019 – fredfyldt og et godt helbred!
❤️❤️❤️
Kærlige tanker,
Asta
Kære Asta,
Selv tak. Og tak i lige måde: DU gør så sandelig verden smuk, om nogen!
Dine dejlige nytårshilsener gengældes hermed: rigtig godt nytår og alt godt til dig og din familie i 2019. Jeg er sikker på at vi sammen vil kunne glæde os over meget mere plantemad i det nye år.
Kærlige hilsener fra Kirsten
Godt nytår og tak for skøn inspiration!
Kære Helle,
Selv tak – og rigtig glædeligt godt og grønt nytår til dig.
Kh Kirsten
Kære Kirsten
Tusind tak for dig og dine skønne opskrifter. Jeg sidder netop med en af dine bøger og finder inspiration.
Du har så meget ret i det du skriver om hvordan vi producerer vores mad … en skamstøtte er på plads her.
Jeg glæder mig til din nye bog.
Rigtigt godt nytår til dig og tak for det gamle.
Kh. Anna
Tak for alt du giver. 🙂 <3
Tak for dig.
Godt Nytår du kære.
Kærlige tanker fra Wanda
Kære Kirsten
Tak for dine kloge ord – lige læst din nytårs hilsen 2 gange for at få det hele med.
Tusind tak for alle dine inspirerende opskrifter og fortællinger. Glæder mig til din nye bog kommer på banen.
Ønsker dig og dine et rigtigt dejlig nytår.
Varm hilsen fra Karin
Kære Karin,
Jeg er glad for at høre, at du synes om mit lille nytårs-opråb! Jeg ville ønske, det kunne være mere optimistisk.
Det er kun en fornøjelse at dele opskrifterne – og ogå at du er interesseret i min nye bog. Jeg har ikke selv set det trykte resultat endnu, så jeg er meget spændt.
Rigtig godt nytår til dig – og
Kh Kirsen
Godt nytår. Og tak for fine opskrifter med nytårshilsen. Glæder mig til at læse mere fra din hånd i det nye år.
Kærlig hilsen
Sonja
Kære Sonja,
Mange tak for din hilsen. Dejligt at du vil være med ind i det nye år. Jeg kan kun sige, at JEG glæder mig til at publicere mange nye opskrifter i 2019.
Rigtig godt nytår til dig.
Kh Kirsten
Tak for dine skønne opskrifter og billeder. Og tak for din utrættelige indsats for at mindske vore kære dyrs lidelser. Det er så barsk hvad vi udsætter grise og andre medskabninger for, og det kan kun retfærdiggøres med uvidenhed/ignorance. Heldigvis er ser det ud til at flere og flere bliver bevidste
Godt nytår
Kære Doris,
Selv tak. Det er lutter glæde at dele opskrifter og billeder, forsikrer jeg.
Og ja, bevidstheden udvides så småt. Men der må meget gerne være MEGET mere fart på! Men her kan vi alle være med til at sætte skub i den rigtige udvikling. Faktisk er det kun OS, der kan gøre det. Politikerne har ikke hjerne og hjerte (eller vilje?) til at se dyrenes lidelser.
Godt nytår til dig.
Kh Kirsten
Godt nytår🥳
Jeg nyder at følge dig på både facebook og Instagram og vi prøver mange af dine opskrifter, som altid er lækre og gennemarbejdede 😋
Kære Karin,
Tak for din hilsen – og rigtig godt nytår til dig.
Og tak for den dejlige ros her på årets første dag. Det glæder mig, at du synes opskrifterne virker gennemarbejdede og ikke mindst lækre. Det er en god begyndelse på et, forhåbentlig, gloende grønt, nyt år.
Kh Kirsten
Kære Kirsten!
Allerførst ønskes du et godt og grønt nytår – jeg glæder mig allerede helt vildt til din nye bog og en forrygende burgerfest for at afprøve alle de lækre opskrifter.
Dernæst tak for både inspiration, og for at du deler dine tanker om vores mishandling af både klode og produktionsdyr her på siden, jeg håber, det har en smittende effekt, så endnu flere får øjnene op for, at det er på høje tid, at vi begynder at tænke på, hvordan vi behandler ikke bare kloden og dyrene men også os selv.
Sidst men ikke mindst tak for dit søde, venlige og hjælpsomme sind. Du svarer alle kommentarer med smil og kærlige ord, det er altid en glæde at læse med herinde.
De bedste ønsker for det kommende år
og tak for din hjælp og støtte i året, der gik.
Kærlige nytårshilsener
fra
Merete.
Kære Merete,
Tak for dine gode nytårsønsker. Jeg håber selvfølgelig, at året bliver plantefarsens år, når nu min nye bog kommer og måske giver anledning til burgerfester. Det er en dejlig tanke!
Tak også for din positive tilbagemelding på min refleksioner og din glæde ved at følge med i “snakken”. Vi to kan vist hurtigt blive enige om, at kærlige ord og en positiv holdning hænger uløseligt sammen med at gøre verden til et renere og grønnere sted. Hjertelig tak fordi du bemærker det.
Jeg ønsker også alt det bedste for dig i det nye år. Jeg håber, din blog bliver “flyvende” i 2019. Jeg er sikker på, at du får en masse glæde af den (og ikke mindst andre selvfølgelig!).
Kærlige hilsener og tanker fra
Kirsten
Tak for god inspiration hele året. Dejligt med dyr enlig mad
Selv tak, Viveca. Det er altid en fornøjelse at yde en indsats til gavn for de forpinte dyr.
Godt nytår – og
Kh Kirsten
Kære Kirsten,
Mange tak for dit dejlige indspark – godt at du orker at blive ved med at inspirere og holde den kødfrie gryde i kog. Jeg har allerede lagt din nye bog om burgere i indkøbskurven hos saxo + Claus Dalbys bog om slankemad. Jeg kan forstå, a t du kender ham og hans dejlige have, som jeg har været så heldig at besøge for nogle år siden. Var det ikke en ide, om du og han lavede nogle kødfrie madprogrammer på TV. Jeg ser stadig af og til dine to skønne programmer på DK4 sammen med Franz Howitz. Jeg fik dem heldigvis optaget dengang. Både du og Dalby kan jo trylle og er utrolig gode til at inspirere.
Mange kærlige hilsener
Hanne Rohde Jensen (Hannemor)
Kære Hanne,
Selv tak. Det er rart at høre, at du værdsætter min kødfri gryde. Jeg holder den i gang så længe som muligt!
Og ja, det er en oplevelse at besøge Claus’ have. Han er virkelig inspirerende. Det kunne være sjovt at lave TV med ham, men det er ikke sådan lige at komme til. Jeg er bange for, at der endnu ikke er nogen på dansk TV, der tænker i plantebaseret-mad-baner. Men det kunne bestemt være morsomt at lave noget sammen med Claus. Vi må se! Heldigt at du har de gamle programmer med Howitz, men de er vist efterhånden lidt forældede.
Kh Kirsten
Abonnér på bloggen via email
Velkommen
Kategorier
Søg efter opskrift her
Top Posts & Pages
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe
Tilmeld
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy