Man har kunnet købe importerede ramsløg nogen tid, men nu er de danske ved at dukke frem.
Jeg tog billedet ovenfor i går, hvor man bogstavelig talt kan se, hvordan de spæde, grønne blade kæmper sig igennem et tykt lag efterårsløv i skoven. Men op, det vil de! Og tak for det, for det giver anledning til megen velsmag og gode vitaminer og mineraler.
.
husk brændenælderne
Også de små bitte brændenælder stod på tæer i går for at nyde solens varmende stråler.
Brændenælder er smækfyldte med mineraler, så kom en god håndfuld i en forårssuppe. Det kan fx være denne:
.
ramsløgsuppe
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
nu er de her – de vilde!
helt vild mad
Nu er der omsider både brændenælde, skvalderkål, mælkebøtte og spæde ramsløg at finde i naturen.
I gamle dage lavede man en suppe, som blev kaldt “Skærtorsdagssuppe”. Det var fordi, man traditionelt spiste den på Skærtorsdag. På denne tid af året var man før i tiden i stort underskud med mange vitaminer og mineraler, så suppen var den rene medicin.
Det er den sådan set stadigvæk. Vore fødevarer bliver mere og mere udpinte, så det er om at komme ud i forårssolen og plukke så mange vilde urter som muligt. I tilgift får man helt automatisk en masse D-vitaminer.
Pluk endelig de grønne blade på steder, hvor der ikke er biltrafik eller anden forurening.
De nye spæde blade er også fine at bruge i salater.
.
snack med tørrede tomater
.
hilsen fra øen Salina
Som jeg skriver nedenfor dyrker man i stor stil tomater og kapers på den lille lipariske ø, Salina (det var her filmen “Postbudet” blev optaget).
Det er øens ældgamle erhverv at tørre tomater i solen og at salte kapers, så man ved godt, hvordan de to ting smager allerbedst.
Ud af de to produkter har beboerne på den lille ø lavet en dejlig snack, man kan nyde til at godt stykke brød, det kunne fx være de sprøde brød fra Mellemøsten: lavashbrød. Det kræver lidt håndelag at få brødene rullet tyndt nok ud. Til gengæld tør jeg godt love begejstring hos dem, der skal nyde brødene – og det samme gælder for snacken. Altså nydelsen. For snacken er superenkel og hurtig at lave.
Klik på billedet, så får du opskriften på den italienske snack, hvor du selvfølgelig kan bruge dine egne ovntørrede tomater.
.
kapers/tomatsnack
.
klima u-venlige tomater
.
energisluger
Jeg må jo desværre indrømme, at halv- eller hel-tørrede tomater, der bruges i ugens tærte, er nogle energislugere. Tomaterne tørres en times tid i ovnen ved lav varme, og det er selvfølgelig ikke det bedste, man kan gøre for klimaet.
Man kan hjælpe lidt på det ved at tilberede andre retter samtidig, måske bage rodfrugter ved samme lave temperatur, eller bruge en del af eftervarmen efter bagning af brød.
.
.
tørrede tomater fra Sicilien
Et alternativ er at købe tørrede tomater i olie fra Sicilien eller omliggende øer.
På disse kanter tørrer man tonsvis af tomater i fri luft.
Fotoene er fra den lipariske ø, Salina, nord for Sicilien. Her på øen dyrker man stort set kun tomater og kapers, og her brænder solen mange måneder om året, så tomaterne tørres hængende i træerne eller under taget på verandaen.
Men her kommer så transporten til, så man må afgøre med sin egen samvittighed, hvad der er bedst.
.
.
tomater i tærten
Tomaten er en af verdens mest elskede frugter. Siden de spanske erobrere i 1500 tallet bragte de røde frugter med hjem fra Sydamerika, har de bredt sig til hele kloden.
I denne uge er tomaterne blevet langtidsbagt og er endt som fyld i en tærte.
.
små søde tomater til tærten
.
langtidsbagte tomater
Mine ovnbagte eller langtidsbagte tomater er den opskrift på bloggen, der har allerflest besøgende.
Danskerne er virkelig vilde med tomaterne, når de har været en gang i ovnen. Og de til tider lidt syrlige tomater får da også en vidunderlig fortættet smag, når de drysses med salt, sukker, presset eller hakket hvidløg og tørrede krydderurter og bager i ovnen ved lav varme en times tid.
Ovenfor er tomaterne klar til at komme i ovnen.
.
tomaterne er bagt
Når tomaterne er “semi dried”, er de det rene slik. Foruden i en tærte, er de fine i salater, i pastaretter, på pizzaer eller som en lille snack til et glas vin.
.
bagte tomater i tærten
.
Små og store tomater kan bruges, men jeg foretrækker de små søde blommetomater eller sherrytomater.
Og så tager det naturligvis længere tid at tørre store tomater end små.
_
.
salater til tærten
Her er to salater, som vil passe til tærten.
..
langtidsbagte tomater
Faktisk kan man godt blive lidt afhængig af de langtidsbagte tomater, og det er jo ikke så galt … For man kan godt kalde dem en form for sund slik.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
tærte med langtidsbagte tomater
Tomattærten er en god frokostret – eller den kan udgøre en hovedret med en eller to salater til. En rest er lækker i madpakken.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
sellerisalat med æbler og valnødder
Bladselleri, æbler og valnødder udgør en lækker salat sammen med blade af egeløvssalat.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
kartoffelsalat med tang og squash
En kartoffelsalat er altid et godt supplement til noget med kornprodukter, i dette tilfælde tærtebunden. Kartofler er basedannende og modvægt til den syredannende bund og ost.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
Her er en enkel hverdagsret, som er hurtigt lavet. Det er interessant, at den lidt neutralt smagende rødbede virkelig bliver vækket til live med et strøg af Østens krydderier.
Mange børn er aldrig blevet vænnet til at spise rugbrød. De vil kun have hvidt og værdiløst brød.
Det kan man måske råde bod på ved at give børnene en rugbrødsburger med i madpakken. Burgere er populær mad og med lækkert fyld kan børnene lokkes til at spise det sunde rugbrød.
Burgerne kan bages med de to slags rugbrødsdej, som jeg skriver om nedenfor.
En klog kvinde har sagt: “Det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”
.
Her på bloggen kan du finde mange opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, smørepålæg mv
Jeg skriver nedenfor om vores troløshed overfor den gode, gamle kornsort, rug.
Vi anvender mest rug til rugbrødsbagning, men da vi har svigtet rugbrødet, kan vi måske tænke i alternative anvendelsesmåder.
Hele korn i salater er rigtig lækkert. Et korn som perlebyg er blevet enormt populært, men alle hele korn er lækre i salater. Især synes jeg, at rugkerner giver en dejlig mæthedsfølelse. Og ny forskning peger desuden på, at rug er forebyggende for prostatakræft.
Prøv denne salat med rugkerner (alle andre hele kerner kan også bruges). Klik på billedet, så får du opskriften.
Skønt vi i Danmark smører 2 millioner madpakker hver dag, er vores indtag af rugbrød faldet med 40% siden 1985. Det er rigtig meget. Uhyggeligt meget.
For mig er rugbrød rygraden i ernæringen. Det sværeste for mig på lange rejser er at undvære det gode danske rugbrød.
Men mange madpakker må altså i dag bestå af andet end rugbrød. Der kan selvfølgelig sagtens være andre sunde ting i madpakken, men jeg vil nu alligevel slå et slag for rugbrødet.
Hvis man så oven i købet har tid til at bage sit eget rugbrød, er det jo rigtig dejligt.
Her er en superhurtig opskrift på rugbrød med valnødder. Det hele skal blot røres sammen og hæve. Derefter i ovnen og wupti: du har et par skønne rugbrød, som oven i købet kan fryses.
.
valnødderugbrød
Klik på billedet, så får du opskriften.
Hvis du har mod på et surdejsrugbrød, som kræver lidt længere forberedelsestid, så prøv Claus Dalbys surdejsrugbrød.
Det er desværre ingen nyhed, men nu blev det så heldigvis omtalt i medierne igen: vores afhængighed af kød er med til at rydde regnskoven i Sydamerika.
Måske er det svært at forholde sig til, hvad der foregår på den anden side af jorden, hvis man ikke selv har oplevet det. Jeg har på en af mine rejser haft den store oplevelse at være på trekking i Amazonjunglen, og alle der har mødt regnskoven og denne fantastiske natur, vil tænke sig om, inden de tager en bid kød i munden.
Her i Amazonjunglen taler naturen direkte til én. I morgen- og formiddagstimerne emmer alt: jord, planter og luft. Det er næsten som at være i dampbad.
Naturen ånder ud.
Hen på eftermiddagen kommer de store regnskyl. Vandet vælter ned i tove, og regnskoven suger til sig.
Naturen ånder ind.
Det er dette fantastiske skaberværk – jordens lunger – vi er ved at ødelægge.
.
.
hver gang vi tager en bid kød, har det effekt på den anden side af jorden
Danske bønder har i mange år fodret deres produktionsdyr (jeg HADER det ord) med soja, bl.a. importeret fra Brasilien.
Vi har i øjeblikket ryddet et areal i Brasilien på størrelse med Sjælland. Udelukkende for at vi kan få sojabønner til danske dyr. Hertil kommer, at disse sojabønner er stærkt giftsprøjtede. Hvilken effekt har det på dyrene – og de mennesker, der spiser kødet?
Hvad vi ved er, at det er til stor skade for både dyr og mennesker i Sydamerika – for slet ikke at tale om klimaet.
Se her, hvad Danmarks Radio skriver om vores rovdrift på den anden side af jorden.
Det er svært at være pølsespiser i disse tider. Især hvis man tror, man spiser en pølse med kød i. Det viser sig, at den “forkælede” Gølpølse er fyldt med sener, hud og blodårer.
Det undrer mig lidt, at folk ikke er klar over det. Men er det ikke hele problematikken om kødspisning eller ej? Folk sætter sig ganske enkelt ikke ind i, hvad det er, de putter i munden. Det er forståeligt nok også alt for ubehageligt, og så bliver de klamme kødfacts arkiveret i den mentale gemmeskuffe.
Så kommer medierne og minder om, hvordan det rent faktisk står til. Det er glædeligt, fordi det vil få nogle til at tænke i alternative madbaner. Det har vi hårdt brug for, folk som fæ!
Egentlig er jeg ikke til kødefterligninger, men jeg må erkende, at især børn gerne vil spise pølser. Det kan man så gøre ved at vælge sojapølser som på spyddene ovenfor. De er 100% fri for hestekød, halalkød og svinekød incl. blodårer etc.
Ungerne elsker disse spyd i madpakken med pølsestykker og deres foretrukne grøntsager. Nu er der ganske vist lock out, men giv pølsespyd med i madpakken, når skolerne starter igen.
Måske ikke lige nøjagtig Mexiko, men så i al fald Sydamerika.
Før spaniolerne kom til det nye kontinent i 1500tallet, kendte vi hverken kartofler, tomater eller peberfrugter i Europa. I dag forekommer det næsten umuligt at undvære disse grøntsager i gastronomien.
Et mexikansk marked er en broget affære. Mænd i cowboyhatte sidder ved deres boder side om side med trivelige kvinder, der har bragt deres hjemmedyrkede grøntsager – en ofte lang vej – til markedet. Så enhver kan trænge til en cola.
.
.
.
bønner og majs dominerer
Hovedernæringen i Mexiko er bønner og majs. Sådan har det været i årtusinder, tilbage til de gamle indianerkulturer.
Og det er klogt tænkt, for netop bønner og majs supplerer hinanden proteinmæssigt. Det har altid fascineret mig, at mennesker overalt på kloden har forstået at spise klogt.
I Kina spiser man sojabønner (tofu) og ris, som på samme måde supplerer hinanden ernæringsmæssigt. I Mellemøsten er det hvedebrødet pita og bønnefrikadellerne, falafler, der supplerer hinanden.
Uden at vide det, har man i de gamle kulturer spist netop dét, man havde godt af. Det skulle vi måske tænke lidt over i dag, hvor mange er faret vild i madjunglen.
.
chili sin carne (ekspresudgave)
Chili con carne (chili med kød) er en af verdens mest kendte retter. Når man bytter det lille ord con ud med sin, betyder det uden kød, og det er lige, hvad denne mexikanske nationalret handler om.
Bønnerne leverer gode proteiner, så selv om man spiser kød, kan det under alle omstændigheder udelades, uden at man kommer til at mangle noget.
Og så er den dejlige chilistærke ret lavet på under 20 minutter.
Når man har sagt mexikansk, har man også sagt avocado. Det er sjældent at finde et dækket bord – hjemme eller på restaurant – hvor der ikke er en skål lækker, cremet guacamole.
Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.
Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk
En god klassisk kartoffelsalat er altid et dejligt tilbehør, og her kan de gamle kartofler sagtens være med. Prøv fx en kartoffelsalat med peberrodsdressing.
Hvis du skulle være så heldig at komme i nærheden af de første nye ramsløgblade, så snit en håndfuld og bland dem i salaten.
Vores hjemlige kartofler trænger til lidt opbakning her sidst på sæsonen, så hvorfor ikke tage de søde kartofler på programmet engang imellem, inden de dejlige nye kommer om et par måneder.
.
ny kartoffelbog
Jeg er i gang med at skrive en lille bog om kartofler i øjeblikket – nærmest en lille pixibog med 25 udvalgte kartoffelopskrifter. Den lille bog udkommer sidst på sommeren sammen med andre små bøger om squash og tomater.
Men vil du prøve den søde kartoffel, så klik på billedet nedenfor.
Fyldet kan sagtens bruges til almindelige kartofler også.
I går var der en lille artikel i Berlingskes søndagsmagasin, hvor jeg præsenterede en af mine yndlingsretter: grillet spidskål med cremede rugkerner, og fik en hyggelig snak med journalisten Sarah Skarum.
Du kan også på siden se en lille video om, hvordan man laver retten. Ellers kan du få opskriften, hvis du klikker på billedet nedenfor.
Syd for Køge ligger det fantastiske gartneri, Toftegaard. Her regerer Lene Tvedegaard med sine uforlignelige chilier og tomater.
Lene er en ildsjæl, der dyrker masser af både chili- og tomatsorter.
Nu har Lene modtaget et hædersdiplom af Det Danske Gastronomiske Akademi.
Til lykke til Lene. Det er vel nok velfortjent.
Jeg har haft fornøjelsen at udgive Lenes bog om chili (Lene har også skrevet en fin bog om tomater).
.
.
dyrk selv chili
Det er nemt at dyrke sine egne chili. Og har du mulighed for det, så læg vejen forbi Gartneri Tofteaard her i forsommeren. Her er rigtig mange sorter at vælge imellem.
Men det varer lidt, før der er frugter. Vil du i mellemtiden alligevel lave noget stærkt, så prøv med en harissa, som er et skønt dip eller pasta, der traditionelt spises til couscous, men harissa smager dejligt til mange andre ting, der ikke har så meget smag i sig selv, fx pasta.
Økologi bliver heftigt diskuteret. Er det sundere eller ej? Smager økologiske produkter bedre end sprøjtede ? etc.
Det kan man have forskellige holdninger til, men for mit eget vedkommende vælger jeg først og fremmest økologi, fordi jeg ønsker en giftfri verden.
Og så er der faktisk et enkelt produkt, jeg i lang tid ikke har været opmærksom på, nemlig økologisk gær.
Nu har jeg i nogen tid bagt med økologisk gær, og jeg tror ikke, jeg er stødt på noget produkt, hvor forskellen mellem konventionelt og økologisk er større.
Her kan man ikke tale om smag, for brødet skal jo ikke smage af gær. Men hæveevnen er helt fantastisk. Jeg vil hævde, at man får helt anderledes brød med økologisk gær. Den økologiske gær er så også 4-5 gange dyrere end den konventionelle, men da vi er nede i priser på under en femmer, vælter det sjældent hele budgettet.
Prøv selv. Her er par bageopskrifter. Klik på billederne, så får du opskrifterne.
En god måde at anvende de gamle rødder på, er at lave rodfrugtchips. Hvis man som jeg har den dårlige last at holde af chips, er disse en god og sundere erstatning, som man kan spise uden dårlig samvittighed.
Tynde skiver af rodfrugter tørres i ovnen med lidt olie og drysses med salt. Så har man et dejligt alternativ til de færdigkøbte, der er både dyre og fede.
. en livgivende suppe – roden til alt godt Nu er det sæson for rodfrugter. Udnyt dem i denne enkle og mættende suppe. Du tager […]
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
