Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tilbehørArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

krydret gulerodsdip m. granatæblekerner

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

krydret gulerodsdip m. granatæblekerner 

300 g gulerødder

1-2 tsk harissa

1-2 spsk sojafløde eller tyk kokosmælk

1-2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

1 granatæble

 

Skær gulerødderne i små terninger. Kom dem i kogende vand og lad dem simre 5 minutter – eller endnu bedre: læg dem på en kogerist, så de kun dampes. Lad dem blive møre.

Afdryp gulerødderne og blend dem med 1 tsk harissa, sojafløde eller kokosmælk, citronsaft, olivenolie og et drys salt.

Smag dippet godt til med alle ingredienserne.

Del granatæblet og tag forsigtigt kernerne ud. Pas på – saften sprøjter en del. Fjern alle hvide hinder og rør granatæblerne i dippen.

Servér fx de sprøde lavashbrød til dippen.

 .

tip

Hvis du ikke har eller kan skaffe harissa (købes på dåse i indvandrerbutikker) så brug i stedet den chilipasta, der bruges i orientalske retter (købes i bøtter i butikker, der sælger orientalske produkter).

Du kan bage guleroden i ovnen i stedet for at dampe den. Det er især en god idé, hvis ovnen alligevel er i gang.

Hvis guleroden bages i stedet for dampes, bliver dippet mere “fast”.

 

Du kan også helt simpelt smage til med finthakket, frisk chili eller tørrede chiliflager. Det vigtigste er, at dippet er godt krydret.

 

.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

mango/korianderchutney

Skrevet af , Posted in tilbehør

mango/korianderchutney

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 tsk sorte sennepsfrø

25 g skalotteløg

1 forårsløg

½-1 grøn chili

2 spsk olivenolie

1 bdt koriander

50 g frisk kokos

1 mangofrugt

 

Rist sennepsfrøene i en tør gryde, indtil de springer.

Hak løgene og chilien (fjern kernerne). Kom olien i gryden og tilsæt løg og chili. Svits det et par minutter.

Snit korianderen (hak evt. rødder), riv kokosen og skær mangofrugten i små terninger. Kom de tre dele i gryden og lad chutneyen simre under låg ca. 30 minutter. Tilsæt evt. 3 spsk vand.

Purér chutneyen og smag den til med salt og evt. et nip sukker.


vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tomatketchup

Skrevet af , Posted in tilbehør

hjemmelavet tomatketchup

tomatketchup

50 g skalotteløg

1 spsk olivenolie

1 mangofrugt (ca. 450 g)

300 g tomater

1 tsk stødt kanel

1 tsk stødte frø af stjerneanis

4 spsk hindbærsirup (eller anden frugtsirup)

salt

2 spsk æbleeddike

ca. 1 spsk rørsukker

 

Hak løget og svits det i olien, til det er klart.

Skær mango og tomater i små terninger. Kom dem i gryden sammen med kanel og stjerneanis, frugtsirup, eddike, sukker og et lille drys salt.

Læg låg på gryden og lad frugterne simre ca. 40 minutter under låg.

Blend blandingen fint og smag til med salt, eddike og sukker.

 

tip

Du kan udelade krydderierne.

Du kan udelade mangoen og udelukkende lave ketchuppen med tomater.

.

 

Share