Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tilbehørArkiv

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

krydret couscous m tørrede frugter og granatæble

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

tilbehør med duft af 1001 nat

couscous m frugt.2 kopi

krydret couscous med tørrede frugter og granatæble 

50 g dadler uden sten

50 g tørrede tranebær

50 g rosiner

200 g fuldkorns couscous (se alternativ nederst på siden)

1/2-1 spsk stødt kanel

tørrede chiliflager efter smag eller frisk hakket chili

1 tsk salt

50 g pistacienødder

1 granatæble

frisk koriander

evt. harissa

 

couscous m frugt

 

Hak dadlerne og bland dem med tranebær og rosiner. Hæld kogende vand over og lad dem stå et kvarters tid. Afdryp dem.

Hæld dobbelt mængde kogende vand over couscous-grynene. Tilsæt et drys salt og lad grynene trække 10 minutter. Vend derefter rundt i dem med en gaffel og tilsæt kanel og chili. Smag til med krydderierne og salt.

Hak pistacienødderne og kom dem i couscousen sammen med de afdryppede tørrede frugter.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Se her hvordan du gør. Bland kernerne i grynene.

Arrangér couscousen og drys med lidt flere pistacienødder, kerner af granatæblet samt frisk koriander.

Hvis du er hard core med det stærke, kan du servere 1-2 spsk harissa rørt ud i et par spsk olie til. Haissa er en nordafrikansk pasta af bl.a. chili.

 

couscous m frugt.1

 

alternativ couscous

blomkåls-couscous

Spiser du ikke hvede, kan du lave couscousen af blomkål. Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

mandag

27

juli 2015

2

KOMMENTARER

albansk bønneret (pasul)

Skrevet af , Posted in rejser, tilbehør

 

 bønner når de er bedst

albanske-hvide-bønner.1
Her er en helt klassisk albansk ret. Det er simpel bondemad, når den er bedst. Ofte er helt enkle retter de mest velsmagende. Det er denne bønneret bevis på.

Afhængig af om du purerer bønnerne helt, eller om du purerer dem lidt eller meget, kan retten spises som hhv. suppe, dip og tilbehør til en grøntsagsret.

I Albanien ville man lade bønnerne stå over sagte komfurild og simre i timevis. Jeg har så at sige ”kogt” tiden ned til ca. 1/2 time.

Denne portion har jeg beregnet som en stor portion dip. Portionen vil også passe som suppe. Så skal du blot tilsætte mere bouillon.

Hvis du vil bruge retten som en slags hovedret sammen med bagte grøntsager, en postej, en tærte etc., så lav dobbelt portion.

Du kan også servere en fyldig salat til, fx med quinoa, se nedenfor.

Læs mere om Albanien her.

 

albanske-hvide-bønner

albanske bønner (pasul)

150 g hvide limabønner (evt. 1 dåse, drænet vægt 240 g)

150 g løg

2 fed hvidløg

evt. frisk eller tørret chili

1/2 dl olivenolie

2 dl hakkede tomater eller tomatpuré

1-2 dl grøntsagsbouillon

1 bdt persille

1 bdt mynte

citronsaft

 

Sæt bønnerne i blød 6-8 timer. Kog dem i nyt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg. Hak også frisk chili efter smag, hvis du bruger chili. Svits de tre ting i olien 5-6 minutter.

Tilsæt tomater, kogte bønner og 1 dl bouillon.

Læg låg på gryden og lad retten simre en halv times tid. Tilsæt evt. mere bouillon.

Purér bønnerne delvis, sådan at der stadig er hele bønner tilbage.

Hak persille og mynte og rør det i bønnerne. Smag til med salt, peber, citronsaft og evt. chili.

Servér bønneretten med lidt hakkede urter på toppen og en ekstra skefuld olivenolie.

Spis fx dippet til det makedonske festbrød, pogacha.

 

albanske-bønner.2

 

pogacha – makedonsk festbrød

makedonsk-festbrød

 

quinoasalat med broccoli og gulerødder

quinoasalat-m-gulerod-og-broc-1

 

 

Share

tirsdag

16

juni 2015

6

KOMMENTARER

grillede gulerødder

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

grill rødderne …

gulerødder-grillede.4

Findes der noget mere humørdræbende end kogte gulerødder? Det skulle da lige være udkogt blomkål. Jeg er vokset op med begge dele og derfor stærkt allergisk over for alle former for voldtægt på grøntsager.

Jeg foretrækker rå gulerødder eller let svitsede i en panderet. Men allerbedst synes jeg gulerødderne kommer til deres ret, hvis de grilles. Så er de søde men stadig sprøde.

Vi er midt i grill-sæsonen, så læg rødderne på grillen eller gør som jeg har gjort her: steg rødderne på en grillpande.

 

ny høst af vitaminer i stænger

gulerødder i hånd

Gulerødder er smækfulde af A-vitamin (betacaroten) og indeholder også B- og C-vitaminer. Spis gerne masser af rå gulerødder. Det er godt for synet, og rødderne holder blodsukkeret i balance.

 .

grillede gulerødder med nøddedrys

8-10 gulerødder, evt. med top

olivenolie

dressing:

3 spsk olivenolie

2 spsk mild frugteddike

1/2 portion dukkah

 

gulerødder-grillede.3

Skær gulerødderne igennem på langs. Pensl dem med olivenolie og grill dem gyldne på begge sider på en grillpande. Læg gulerødderne på et fad.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og et nip sukker.

Lav dukkahen.

Dryp dressingen på gulerødderne inden serveringen og drys med nøddeblandingen.

 

gulerødder-grillede

 

dukkah – mellemøstligt nøddedrys

dukkah.b

Jeg har serveret gulerødderne med det mellemøstlige nøddedrys, der hedder dukkah.

Du kan dog sagtens udelade drysset. Gulerødderne klarer sig fint uden, men du kan også drysse med en lidt nemmere løsning: ristede mandelflager.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share