Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

supperArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

porre/muskatsuppe

Skrevet af , Posted in supper

 

porre/muskatsuppe


 porresuppe med tørret frøkappe af muskatnød

4 tørrede shiitakesvampe

100 g skalotteløg

4 spsk olivenolie

2 spsk hvedemel

2 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)

ca. 8 dl grøntsagsbouillon/svampevæde

400 g porrer

reven muskatnød eller tørret frøkappe fra muskatnød

en anelse cayennepeber eller tørret chili

citronsaft

2 dl soja quisine eller alm. fløde

1 bdt dild

 

Læg svampene i blød i rigeligt vand en times tid.

Hak skalotteløgene og svits dem i olien, til de er klare. Drys melet på og bag op med hvidvin og bouillon.

Pisk godt så der ikke kommer klumper.

Snit porrerne og kom dem i gryden. Tilsæt ca. ½ tsk reven muskatnød (eller 1-2 tsk smuldret, tørret frøkappe) og et lille drys af det stærke.

Skær de udblødte svampe i skiver (smid stokkene ud) og tilsæt dem. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 15 minutter.

Smag til med salt, peber, muskatnød og citronsaft.

Tilsæt fløden og varm suppen op. Den må ikke koge.

Servér suppen portionsvis og drys med masser af klippet dild – og hvis du er den heldige ejer af tørrede muskatblomster – så også lidt af dem.



tørret frøkappe af muskatnød

Trods mine mange rejser til Indien var jeg aldrig stødt på den tørrede frøkappe af muskatnød. Men så traf jeg i februar en krydderihandler i Udaipur, som begejstret præsenterede denne spændende smagsgiver for mig.

Skallerne smager af muskatnød. Men med en mere “ren” og skarp smag. Desværre har jeg ikke set krydderiet i Danmark, men det går fint at bruge reven muskatnød i stedet. Muligvis findes det som stødt muskatblomme.


Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsuppe med kidneybønner

Skrevet af , Posted in supper

kartoffelsuppe med kidneybønner

____________________________________________________________________________________________________________________________

1 spsk spidskommenfrø

4 forårsløg eller 1 porre

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 kg kartofler

2 spsk hakket ingefær

ca. 1 l grøntsagsbouillon

4 dl kogte kidneybønner

evt. 1 dl soja quisine eller anden fløde

frisk mynte


Rist spidskommenfrøene i en tør gryde.

Hak løg eller porre og hvidløgene. Kom dem i gryden sammen med olien og svits, til løg eller porre er klare.

Skær kartoflerne i små terninger. Tilsæt dem sammen med ingefæren og  8 dl grøntsagsbouillon. Lad suppen simre under låg 10 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt bønnerne og evt. fløde og mere bouillon. Varm suppen igennem og smag til med salt og peber.

Servér suppen med friske mynteblade.


Share

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

svampe”cappuccino”

Skrevet af , Posted in supper

svampe”cappuccino”

_________________________________________________________________________________________________________________________


 

8 tørrede shiitakesvampe

en lille håndfuld tørrede Karl Johansvampe eller andre rørhatte

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

ca. 7 dl grøntsagsbouillon (incl. svampevand)

2 dl soja quisine eller anden fløde

1-2 tsk ristet sesamolie

1 spsk citronsaft

ca. 1 spsk tamari

grønt drys


 

Sæt svampene i blød i vand, der dækker, nogle timer eller natten over.

Skær stokkene af shiitakesvampene og skær begge typer svampe fint ud (gem væden).

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Tilsæt svampene, udblødningsvandet og ca. 6 dl grøntsagsbouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen simre under låg ca. 15 minutter.

Purer suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt fløden og evt. mere bouillon. Varm suppen igennem.

Smag til med et par tsk ristet sesamolie, citronsaft, tamari og peber.

Servér fx suppen i smukke kopper og drys med lidt hakket persille, purløg eller mynte.


Share