Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

mandag

28

februar 2022

2

KOMMENTARER

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, supper

.

ugens supersunde suppe

En suppe med jordskokker og andre rodfrugter som kartofler og gulerødder er en dejlig cremet og varmende ret.

Jeg har lidt af en jordskokke-dille i øjeblikket. Jeg er ret vild med de små knudrede knolde, som er hurtige at tilberede, de har en fin, delikat smag – og så er de sunde.

.

en lille knold med stor virkning

Hvad den lille sprøde jordskok mangler i ydre skønhed, besidder den så rigeligt i indre værdier.

Jordskokken er simpelt hen en gave til blodsukkerbalancen, fordøjelsen og tarmbakterierne. Stoffet inulin styrker tarmbakterierne, og når vi tænker på, hvad vi somme tider byder vores mave, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå og bagte, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe som her.

Jordskokker indeholder først og fremmest stoffet inulin, som holder blodsukkeret stabilt, hvilket er gavnligt for os alle men især for diabetikere.

Inulin er også af stor betydning for vores tarmflora, idet de ufordøjelige fibre har en præbiotisk effekt på vores tarmslimhinder, og den rigtige type bakterier er grundlaget for en levende og velfungerende tarm.

Men hvad er præbiotika? det er kort fortalt den eller de ingredienser i vores mad, ofte plantefibre, som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde. Til gengæld fungerer de som superføde for de bakterier, der lever i tyktarmen. Se evt. mere om præbiotika og bakterierne i dit liv her.

Jordskokker har stort set kun én bagdel: de giver luft i maven hos mange mennesker. Så det er klogt lige at tænke over til hvem og hvornår, du serverer jordskokker. Måske skal du ikke gøre det på din første date!

Hvis du får jordskokker til overs, så prøv en anden lækker jordskokkesuppe.

.

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

30 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g jordskokker

200 g kartofler

125 g gulerod (gerne hvid eller gul)

2 tsk tørret timian

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. 1 dl plantefløde

citronsaft

4 spsk hasselnødder i flager

evt. 4 spsk ærter (evt. frosne)

frisk timian

 

Hak de to slags løg og svits dem i olien til de er let gyldne.

Skær 16 skiver på langs af en lille jordskok og sæt dem til side.

Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med timian og bouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen koge ca. 10 minutter. Afkøl den lidt og purér den.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt evt. lidt fløde eller mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Svits de 16 skiver jordskok i lidt olie på panden, til de er gyldne og sprøde. Rist nøddeflagerne let gyldne på en tør pande.

Du kan riste de to ting i god tid, inden suppen skal serveres.

Servér suppen portionsvis og pynt med skiverne og nødderne. Drys evt. med ærter samt lidt frisk timian.

 .

Jeg ved godt, at det ikke er sæson for ærter endnu, men de pynter så pænt på suppen. Du kan dog sagtens udelade dem – eller bruge ærter fra fryseren.

.

Share

mandag

21

februar 2022

12

KOMMENTARER

rosenkålssuppe med søde kartofler – powersuppe

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, supper

.

sådan en rosenkålssuppe har du aldrig smagt før!

Det er heldigvis stadig vejr til en varm og livgivende suppe. Så her kommer endnu et boost til immunsystemet og glæde til smagsløgene.

Når jeg udvikler opskrifter, ved jeg næsten altid, hvordan smagen vil blive i den færdige ret. Men med denne suppe blev jeg virkelig overrasket. Det blev en dejlig oplevelse at smage, hvad der sker, når rosenkål, søde kartofler og citrusfugten bergamot mødes. Ja, jeg vil kalde det en hellig alliance.

.

kender du bergamotten?

Suppen er smagt til med citrusfrugten bergamot eller bergamotte. Frugten med den aromatiske duft og syrlige smag kommer hovedsagelig fra Italien og Nordafrika. Den ses ikke meget i Danmark, og jeg har faktisk aldrig brugt den før nu i denne suppe. Når den kom til at sætte prikken over i’et her, skyldes det simpelt hen, at jeg fik en bergamotte af min veninde Gunhild, der altid har tjek på, hvad der rører sig på citrusfronten.

Nogle vil kende bergamotten som smagsgiver til te og altheabolsjer.

Bergamotten indeholder mange æteriske olier og tilskrives alverdens gode egenskaber i forhold til at forebygge sygdomme. Den er bl.a. stærkt antioxidant, men nyd den først og fremmest på grund af den dejlige duft og pikante smag.

Bergamotten er ikke helt nem at finde. Men den fås af og til, når den er i sæson (vintermånederne), bl.a. hos FuglebjerggaardAarstiderne, Fresh.Land og Torvehallerne i København. Du kan dog uden at spolere suppen sagtens smage til med saft og reven skal af lime eller citron.

.

.

en heldig kartoffel – fuld af vigtige næringsstoffer 

Søde kartofler spiller en af hovedrollerne i suppen, og det lyder næsten for godt til at være sandt: søde kartofler er på flere områder fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager med ekstraordinært mange næringsstoffer.

De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved maveproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatin, som binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den hvide kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark. Heldigvis er den nem at finde i supermarkederne.

Og så passer den så ualmindelig godt til den let bitre rosenkål. Når bitterhed og sødme mødes med aromatisk syrlighed opstår magi!

.

rosenkål er et skatkammer af næringsstoffer

Rosenkål hører også til gruppen af superfoods. Det er næsten umuligt at overvurdere rosenkål som næringsmiddel. Den lille runde kugle er et skatkammer af næringsstoffer. Når jeg renser mine rosenkål, kan jeg nærmest fornemme, hvordan bladene krammer sig tæt sammen som for at holde på alle de gode stoffer.

Sammen med broccoli og grønkål kæmper rosenkål om guldmedalje i potente indholdsstoffer. Rosenkål er rig på flavonoider og antioxidanter. Stoffet sulforaphan styrker immunforsvaret og sætter gang i kroppens egne afgiftende enzymer.

Kålen har et pænt indhold af Omega 3 fedtsyrer og beskytter, ligesom de andre kålsorter, vores arvemasse, DNA.

Og så finder du masser af betakaroten (A-vitamin), C-, E- og K-vitaminer i rosenkål.

Når super-næringsstoffer og velsmag mødes, opstår der fest på celleplan.

..

rosenkålssuppe med søde kartofler

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g søde kartofler

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

300 g rosenkål

1 tsk reven muskatnød

2 dl plantefløde

1 økologisk bergamotte, lime eller citron

salt, peber, rørsukker

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem sammen med bouillonen. Bring suppen i kog.

Tag en håndfuld hele blade af rosenkålene fra og sæt dem til side. Skær rosenkålene i halve eller kvarte og kom dem i suppen. Lad suppen koge 3-4 minutter med rosenkålene. Tag 12-14 halve rosenkål op og sæt dem til side. De skal bevare lidt bid og kommes tilbage i suppen, når den er blendet.

Tilsæt muskatnøden og kog suppen endnu 8-10 minutter.

Purér suppen. Tilsæt fløden.

Måske skal der tilsættes mere bouillon og/eller fløde. Suppen skal ikke være for tyk.

Smag suppen godt til med bergamottesaft, lidt reven -skal, evt. mere muskatnød, salt og peber. Måske skal der også et lille drys sukker i suppen.

Tilsæt de halve rosenkål og varm suppen igennem.

Hæld kogende vand på de rå rosenkålsblade. Lad dem stå i vandet et øjeblik og afdryp dem.

Servér suppen portionsvis. Sæt de blancherede blade på toppen og dryp med lidt god olivenolie og friskkværnet peber.

.

.

Share

fredag

14

januar 2022

0

KOMMENTARER

tarte tatin med karamelliserede skalotteløg og sprød salat

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, hovedretter, salater

.

en omvendt tærte er ren weekend forkælelse!

Hvis du har lyst til noget rigtig lækkert i weekenden, kan jeg anbefale denne “omvendte” tærte med karamelliserede skalotteløg. Den er ikke blot smuk at se på, den smager også forrygende!

Til tærten passer det fint med en salat med knas og bitre blade, se længere nede.

Tærten rækker som hovedret til to personer og som frokostret til fire personer. Du kan evt. lave dobbelt portion.

Hvis du ønsker en glutenfri tærtebund, så kig her.

.

en tærte på fransk

Tarte tatin er oprindelig en fransk tærte med karamelliserede æbler. Men tærten kan bages med alt muligt andet fyld. Den bages med bunden opad og vendes efter bagningen.

Tærten er opkaldt efter søstrene Tatin, og det siges, at den kom til verden ved en fejltagelse, fordi den ene af søstrene kom til at bage tærten omvendt. Senere er tærten blevet en klassiker i Frankrig, hvor den også bages med pærer eller ferskner. Men jeg synes, at den bestemt også har sin plads i det salte køkken.

.

med cremefraiche og lidt grønt

Løgtærten kan serveres helt enkelt, men den kan også nydes med havre cremefraiche smagt til med lidt citronsaft, salt og peber – og har du brugt bladselleri, kan der også drysses med lidt bladselleriblade.

.

en sød-syrlig tærte

De aflange skalotteløg, kaldet bananløg, bliver ekstra lækre, når de karamelliseres. Men det er vigtigt at smage sukkerlagen til med en god balsamicoeddike, så den søde smag ikke dominerer for meget.

.

tarte tatin (omvendt tærte) med karamelliserede skalotteløg

(2 personer til hovedret, 4 personer til frokostret)

tærtedej:

125 g hvedemel

50 g grahamsmel

50 g smørbar eller andet fedtstof

½ tsk salt

1-1 ½ dl plantefløde

fyld:

60 g rørsukker

25 g smørbar

350 g banan skalotteløg, evt. alm. små runde skalotteløg

4 spsk god balsamico

evt. 1 stilk bladselleri

salt, friskkværnet peber

evt. havre cremefraiche + citronsaft (evt. afdryppet yoghurt)

.

Lav først dejen: bland melet og smulder smørret i. Tilsæt salt og så meget fløde, at dejen bliver fast og elastisk.

Lad dejen hvile, mens du laver fyldet. Dejen kan laves dagen i forvejen.

For en glutenfri tærtedej, se her.

Skær forsigtigt løgene igennem på den lange led. Pas på at de ikke skiller i lagene.

Smør formen med lidt olie og læg løgene i formen i et pænt mønster (jeg har brugt en form, der måler 25 cm i diameter).

Læg løgene med skærefladen nedad. Jeg har lagt skiver af bladselleri i midten, men det kan udelades.

Smelt sukkeret på en pande. Tilsæt smørret og lad det smelte. Rør balsamico’en i. Tilsæt evt. også lidt vand. Massen skal være let flydende. Smag til og tilsæt evt. mere balsamico.

Fordel sukkermassen over løgene. Hvis den har nået at stivne lidt, så varm den op igen.

Rul dejen ud, så den passer til den valgte bageform.

Læg forsigtigt dejen over løgene og pres dejen fast på formens sider. Prik dejen med en gaffel.

Bag tærten i en 200 grader varm ovn 20-30 minutter – eller til dejen er let gylden.

Vend tærten ud på et fad, så løgsiden kommer opad. Vend den gerne ud, så snart den kommer ud af ovnen, da sukkermassen ellers kan hænge fast i bunden.

Drys evt. med lidt sellerigrønt. Du kan også give cremefraiche smagt til med citronsaft, salt og peber til.

Desuden vil en salat med bitre blade passe fint til den lidt søde tæte.

.

En sprød og let bitter salat passer fint til tærten.

.

salat med masser af hjerneguf

Salaten blev kreeret ud fra en portion nyopgravede, sprøde jordskokker, som jeg fik af min gode veninde, Inger. Da den søde tærte gerne må få lidt bitterhed, kom jeg også julesalat i. Denne salat er netop i sæson nu. Men der er også anden antioxidant powerfood i salaten: valnødder, kerner af granatæble og blåbær. Ren hjernemad!

.

Ingers jordskokkesalat

(4 personer)

200 g jordskokker

2-3 julesalat

2 stilke bladselleri

kerner af ½ granatæble

50 g blåbær

25 g valnøddekerner

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

½ -1 spsk sennep

ca. 1 spsk blåbær- eller anden sirup

evt. 1 tsk knuste frø af stjerneanis

salt, friskkværnet peber

 

Pisk først dressingen grundigt sammen med 2 spsk vand og smag den godt til.

Skær jordskokkerne i små terninger og kom dem straks i dressingen, så de ikke misfarves.

Snit julesalaten og bladsellerien. Kom dem i skålen sammen med kerner af granatæble, blåbær og hakkede valnødder.

Vend rundt og servér.

.

.

Share